Leder

Skoler som sociale skraldespande?

5. marts 2013

På hjemmesiden ’Uden Filter – stemmer fra arbejdspladsen’ skriver murersvend Louis Jacobsen, medlem af bestyrelsen i 3F Ungdom, om dengang han gik på en erhvervsskole

»Det slog mig dengang, hvor mange der var på erhvervsskolerne, fordi de ikke kunne komme ind på gymnasierne, og heller ikke vidste hvad de ville. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor nogen var blevet anvist til en erhvervsskole, hvis vedkommende ikke vidste, hvad personen ville med det,« forklarer han om sit skoleophold, der ganske vist ligger syv år tilbage, men er relevant, fordi regeringen i den kommende kontanthjælpsreform lægger op til at presse unge under 30 i uddannelse.

»Jeg syntes ikke at nogen, uanset alder, har godt af at gå rundt på kontanthjælp uden udsigt til, eller planer for noget. Men når folk ikke ved, hvad de vil, eventuelt er skoletrætte eller på andre måder er umotiverede, er det sidste sted, vi skal sende dem hen erhvervsskolerne. Uddannelserne på Erhvervsskolerne er så konkrete, så strømlinede, så målrettede at hvis du skal gå der, skal du, om nogen, vide hvad du vil,« fortsætter han.

Det er ikke noget nyt, at der føres socialpolitik på erhvervsskolerne. I årevis har skolerne været brugt som det, som Louis Jacobsen kalder en ’social skraldespand’.

Og nu frygter fagfolk og uddannelsesforskere, at kontanthjælpsreformen ’Alle kan gøre nytte’ som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præsenterede i sidste uge, vil øge presset på de i forvejen belastede skoler, hvor frafaldet stiger og søgningen falder.

Med andre ord har ideen om, at uddannelse er den bedste vej til et godt voksenliv, været afprøvet før. Mange af de unge under 30 år, som er i regeringens sigtekorn med den nye reform, er droppet ud af uddannelser på grund af sociale eller psykiske problemer.

Er det så argumentet for at lade de omkring 54.000 unge under 30 år, der i dag modtager kontanthjælp, i stikken? Nej, det er det ikke. Men regeringen er nødt til at tage sin egen politik alvorligt, hvis man vil undgå at svigte en generation, som det skete under den økonomiske krise i 1980‘erne, hvor mange »gik ind af døren og kom på bistandshjælp,« som Mette Frederiksen formulerede det ved præsentationen af reformen:

»De kom aldrig ud derfra, og vi må ikke risikere, at den krise, vi står i i dag, betyder, at vi taber en del af en ungdomsgeneration.«Undervisningsminister Christine Antorini (S) forsøger at imødegå erhvervsskolernes frygt ved at understrege, at der skal foretages screeninger af de unge for at vurdere, om de er uddannelsesparate. Regeringen vurderer, at det drejer sig om cirka 15.000 unge. Men en screening løser ikke i sig selv problemet. Det afgørende er, hvilken opbakning, de unge får til at gennemføre den uddannelse, de formentlig allerede er droppet ud af flere gange.

I gårsdagens Information og Ugebrevet A4 blev der efterlyst bedre vejledning, flere mentorordninger, socialpædagogiske ressourcer og et uddannelsestilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, der kan samle de unge op og hjælpe med at afklare, hvad de skal.

Det forløb ligger sådan set allerede i regeringens støbeske i form af den såkaldte fleksuddannelse, der er målrettet de skoletrætte og bogligt svage. Men den er forsinket, kunne Avisen.dk berette i går. Det tyder på, at regeringen ikke har gjort hjemmearbejdet til reformen godt nok.

Det kan den nå endnu, og det bør den. Dernæst kan det undre, at regeringen ikke har lavet en aftale med erhvervslivet om flere praktikpladser, som der allerede er mangel på. Som modydelse for de afgifts- og selskabsskattelettelser, regeringen vil tildele virksomhederne. Sandheden er jo, at mange af disse unge, skal have særlige rummelige arbejdsforhold, hvis de nogensinde skal kunne fungere på en arbejdsplads.

Beskæftigelsesministeren siger, at kontanthjælpsreformen er socialpolitik. Men vi mangler at se de socialpolitiske tiltag, der kan gøre den forskel, skolerne ikke har kunnet levere hidtil.

Hvis ikke det sker, har regeringen de facto indført en ny fattigdomsydelse, der fastholder en ny gruppe i armod. Og samtidig forvoldt skade på de pressede erhvervsskoler, fordi stærke unge som Louis Jacobsen vil forlade dem i endnu større omfang, end det er tilfældet i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simon Olmo Larsen
Simon Olmo Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu