Leder

Småstatslogik

9. marts 2013

Danmark en småstat, der ikke på egen hånd kan kaste sig ud i militære eventyr. Danmark skal engagere sig, når det gavner danske interesser, når vi kan være med til at beskytte demokrati og menneskerettigheder – og når det gavner forholdet til vores allierede.

Sådan præsenterede forsvarsminister Nick Hækkerup (S) i går sit bud på en dansk udenrigspolitik.

I disse tider skal enhver minister åbenbart partout profilere sig med en »ny« politik. Også når der reelt ikke er noget som helst at præsentere.

Trods utallige forsøg lykkedes det da heller ikke nogen at aftvinge Nick Hækkerup et forståeligt svar på, hvad det er, Danmark skal gøre anderledes.

Han synes ikke, at Danmark skulle være gået med i Irak-krigen. Men det er næppe nogen nyhed – al den stund hans parti allerede i 2003 stemte imod krigsdeltagelsen.

Jamen, hvad så med Afghanistan, Libyen og Mali. Skal Danmark stadig være med i den slags krige?

Ja da, helt bestemt, svarer Hækkerup. Når det internationale samfund kalder, skal Danmark fortsat stille op.

Hvor er nytænkningen, Hr. Minister?

Netop Danmark har som skandinavisk småstat en unik chance for at spille en helt anden rolle end i dag.

Det kan vel være, at Hækkerup og en lang række Venstre-ministre før ham har ret i, at Danmark ikke kan handle alene militært.

Men det kan vi på den diplomatiske scene.

At lægge sig i baghjulet på USA, Frankrig, NATO eller EU er der i hvert fald ikke meget politisk alternativ i.

Et skandinavisk land med Danmarks integritet og troværdighed burde ligesom Norge bruge singoodwill til også at mægle i internationale konflikter – og til at gøre en helhjertet indsats for demokrati og menneskerettigheder i de lande, vi engagerer os i. I stedet for som nu udelukkende at stille sig på det militære ben.

Se, det ville være småstatslogik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Engelsted
  • Stig Bøg
  • Tom Paamand
Niels Engelsted, Stig Bøg og Tom Paamand anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Som medlem af både FN, Nato og EU giver det ingen mening, at handle i modstrid med disse organisationer. Kun hvis FN, Nato eller EU er handlingslammet på grund af indre uenighed kan det komme på tale, at Danmark handler unilateralt.
Og Charlotte Aagaard, helt seriøst, hvor meget tror du selv på, at Danmark kan udrette som mægler i fastlåste internationale konflikter. Selv Oslo-processen er jo lagt i grus.

Holger Madsen

Norges nuværende mæglerrolle i Havana, mellem den colombianske regering og FARC, ville Danmark heller ikke kunne efterligne, p.g.a. vores stærke tilknytning til USA's udenrigspolitik.

Er det en provins i EU le Gloire der kaldes en 'småstat' hyh ? :-D
Det valg blev taget for meget lamng tid siden efterhånden.