Leder

Egyptens skillelinje

23. april 2013

Ifølge kompetente økonomer, hvoraf nogle blev citeret i gårsdagens avis, er Egypten på randen af statsbankerot med et budgetunderskud, der nærmer sig 200 milliarder egyptiske pund (ca. 170 mia. kr.).

Statskassens valutareserver vil være tømt om tre måneder, med mindre der tilføres ny kapital – penge, der kan udsætte konkursen, men ikke forhindre den. En ny revolte, denne gang vendt mod præsident Mohamed Morsi og hans bagland i Det Muslimske Broderskab, forudsiges i de mest pessimistiske kommentarerer til udviklingen.

Men på trods af dommedagsprofetierne kører bilerne i Kairo og Alexandria, butikkerne er åbne, og gade-basarer bugner af såvel nødder og grøntsager som T-shirts med revolutionsdatoen og alskens krimskrams.

Løfter om lån fra Libyen og Qatar på henholdsvis to og tre milliarder US-dollar er indtil videre ikke indfriet, ligesom der er tvivl om, hvorvidt den egytiske regering bliver enig med den internationale valutafond, IMF, om et lån på 4,8 mia. dollar, der har været forhandlet om siden november sidste år, og som indebærer afskaffelse af årtiers subsidier på dagligvarer, af egypterne betragtet som en indarbejdet rettighed.

Dengang blev IMF-lånet afblæst i sidste øjeblik, da Morsi trak et dekret om skatte- og afgiftforhøjelser tilbage seks timer efter, det var trådt i kraft – af frygt for at han ellers ville tabe folkeafstemningen om den nye forfatning, der blev bosset igennem af et islamisk flertal.

Den officielle egyptiske økonomi ligger i ruiner, men den uofficielle, eller om man vil ’sortbørsen’, der udgør omkring halvdelen af det samlede bruttonationalprodukt, synes at fungere i fuldt flor, og betyder, at mange egyptere kan holde næsen lige oven vande. Men på sigt kan det sorte marked ikke redde en økonomi, der kræver direkte udenlandske investeringer og reetablering af en skrantende turistsektor.

Politisk stabilitet synes at have lange udsigter – så lange, at man i dag hører erklærede egyptiske demokrater tale om Mubaraks 30 års autokrati med nostalgisk længsel. For vel var det gamle regime ikke demokratisk, men Mubarak sørgede i det mindste for ro og orden, lyder argumentet.

En årsag til Egyptens politiske og økonomiske problemer er, at islamisterne og den sekulære opposition (der også er muslimer) ikke har indset, at de har brug for hinanden, hvis økonomien skal på fode, og stabilitet tilvejebringes. En anden årsag er, at landet er uden en egentlig ledelse, men splittet i tre magtcirkler, der ikke nødvendigvis arbejder sammen: præsidentpaladset, hæren og indenrigsministeret med kontrol over politiet og sikkerhedsstyrkerne. En tredje årsag er, at Det Muslimske Broderskab, i opposition og delvist under jorden fra 1928 til 2011, ikke havde nogen bæredygtign plan for forvaltningen af samfundet, da de pludselig stod med magten efter et parlamentsvalg, der gav islamisterne absolut flertal.

Den sekulære opposition, ledet af den venstre-populistiske ’nasserist’ Hamdeen Sabahi og den tidligere leder af IAEA, FN’s atomagentur og vinder af Nobels fredspris, Mohamed ElBaradei, føler sig kørt over af Mohamed Morsi og det Muslimske Broderskab.

Omvendt agerer Morsi, trods sin erklærede vilje til at samarbejde med oppositionen, som en elefant i en kinesisk porcelænsbutik med såvel velovervejede som tilsyneladende vilkårlige beslutninger, der hverken er handlet af med hans eget bagland, hans egne rådgivere og da slet ikke oppositionen.

I den velovervejede kategori er hans beslutning om at kontrollere de statsejede medier, i den mindre velovervejede kategori var hans beslutning om et hurtigt parlamentsvalg i april, der kunne skaffe islamisterne et komfortablet flertal før optagelsen af det nødvendige IMF-lån, hvis afskaffelse af subsidier vil gøre ondt på Morsis kernevælgere.

Men en Kairo-domstol sendte den valglov, præsidenten havde dekreteret, videre til Egyptens forfatningsdomstol, efter at oppositionen bebudede valgboykot i protest mod valglovens ’favorisering af islamisterne’. Morsi står overfor vanskeligheder, der synes uoverstigelige – og som kun kan løses ved samarbejde hen over den religiøse skillelinje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu