Leder

#FrihedForFremtidensForfattere

8. april 2013

En stille revolution nærmer sig i den litterære verden. Den er god nok: En gennemgribende omvæltning i forhold til hele den måde, vi i dag forstår den og dens styreform og institutioner på, er på vej. Faktisk er den allerede i gang flere steder i verden og har været det længe – vi er bare lidt langsomme herhjemme. Det handler om at udgive. Eller rettere: at selvudgive. Over halvdelen af alle nye bøger i USA udkommer uden om traditionelle forlag. Ifølge den amerikanske informationstjeneste Bowker er det årlige antal af selvudgivelser næsten tredoblet siden 2006, og sidste år udkom 235.000 selvudgivne bøger og e-bøger i USA.

Sådan står det ikke helt til i Danmark. Her er ikke nogen statistik for antallet af selvudgivelser, men som man har kunnet læse i avisen, kæmper smalle fællesskaber for selvudgivernes vilkår. Deres tese er, at teknologien har overflødiggjort mellemleddet: I dag er der udelukkende brug for forfatterne og læserne. Selvudgiverne står derfor selv for det hele, og på internettet deler de deres erfaringer og hjælper hinanden. Tusindvis af helt unge forfattere skriver på livet løs på virtuelle netværk som Movellas, hvor de med få klik kan udgive historier, som ligesindede gratis kan læse og give direkte feedback på. Deciderede selvudgivelser er det ikke, men konceptet bag er det samme. Og det er teknologien, der har gjort det muligt. For når man udgiver e-bøger, behøver man ikke forlag, man behøver ikke trykkeri. Der er frihed for alle pengene.

Forlag er der altså ikke brug for, siger selvudgiverne på den ene side. Den klassiske forlagstanke er gammeldags, siger de, og de føler sig samtidig stigmatiseret, fordi de – paradoksalt nok – ikke får smagsdommernes stigma, forlagslogoet, der fungerer som et kvalitetsstempel. Derfor bliver de ikke taget seriøst i medierne, og det manglende stempel bevirker, at de ringeagtes i det litterære miljø.

På den anden side står de traditionelle udgivere, som siger, at forlagene netop viser kvaliteten: Der ligger en anerkendelse i at være antaget af et forlag, som man ikke får, når man er selvudgiver. Weekendavisens anmelder Klaus Rothstein lavede for nogle år siden et nytårsforsæt om at læse flere selvudgiveres værker, men han endte med at fortryde det:

»Jeg er nået til den konklusion, at der stadig ikke er udgivet noget godt selvudgiver-skønlitteratur, som de store etablerede forlag burde have opdaget,« sagde han for nylig til Information.

Han tog selv brændemærke-retorikken i brug, da han i samme interview hævdede, at de selvfinansierede udgivelser er »sådan lidt stigmatiserede på forhånd«, og at de bærer præg af sandsynligvis at være blevet afvist på etablerede forlag.

Med andre ord savner selvudgivere anerkendelsen fra de højere magter: logoet fra forlaget placeret nederst på bogens ryg, som vidner om, at smagsdommerne har sagt god for udgivelsen, så man som læser slipper for at tage stilling til bogens grundlæggende litterære kvalitet.

Selvfølgelig er forlaget en instans, der kan og skal sortere godt fra skidt. Men den holdning, at selvudgiver-litteratur er ringe og sandsynligvis blevet afvist på et etableret forlag, er gammeldags. Og den vil blive overhalet indenom. For som institution skal forlagene nok bestå, men de må acceptere, at det litterære landskab er under markant forandring. Ligesom mange beslægtede landskaber er: I musikbranchen – hvor kunstnere selv samler penge ind til at udgive over nettet, indspiller sange derhjemme og laver billige musikvideoer på gaderne, som fans gratis kan se på Youtube – reducerer teknologien pladeselskabernes magt. Og hvad angår journalistik – hvor bloggere udstyret med hashtags og hurtig adgang til såvel information som modtagere puster aviser og mediehuse i nakken – reducerer teknologien mediehusenes magt.

Ordet er friere end nogensinde, men det litterære etablissement, universiteterne og medierne må tage selvudgiverne alvorligt. De etablerede forlag må anerkende den revolution, der uden tvivl er på vej nedefra. For det er her, det eksperimenterende og progressive foregår, og det er her, nye talenter udvikles. Her er fremtiden, og vil forlagene være en del af den, må de søge dialogen frem for dæmoniseringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt at læse Rasmus Elmelund!
Og journalister med åbent sind er meget velkomne dialogpartnere på det hurtigtvoksende danske forfatter/udgiver-netværk www.newpub.dk (New Publishing).
Nogle af forlagene skal nok udvikle gode modeller til fremtiden, men nok ikke uden lidelser undervejs. Dæmoniseringen må ophøre - ikke mindst i medierne. Dialogen må i gang til alles og ikke mindst litteraturens fordel. Ingen vinderi længden ved at holde fast ved det kendte.

Mon Rothstein i øvrigt ved, at Dostojevsky var selvugiver på de fleste af sine bøger..? Han følte sig snydt og blodsuget af sine forlæggere.