Leder

Hjertestop i folkeskolen?

27. april 2013

Kampen om magten over folkeskolen blev afgjort torsdag. Lærerne tabte. Kommunerne og regeringen vandt. Demokratisk set en sejr, fordi skolen ikke kun er lærernes. Vælgerne bestemmer, hvordan folkeskolen skal se ud – via de folkevalgte, der repræsenterer dem i Folketinget. Med lovindgrebet i den næsten fire uge lange lockout er magtbalancen – som i de senere år er blevet forskubbet til fordel for forældre og arbejdsgivere på bekostning af lærerne – afgørende tippet.

KL-forhandler Michael Zieglers rituelle beklagelser over ikke at have fået alt, hvad han kom efter, bekræfter kun billedet af, at kommunerne har fået, hvad de ville have: et opgør med lærernes arbejdstidsregler. Regeringen har på sin side haft brug for et kompromis for at kunne afbalancere et lovindgreb uden en mæglingsskitse. Derfor præsenterede beskæftigelsesministeren et nyt beskyttelsesværn mod udnyttelse af arbejdskraften. Det er ingen gave: Vi tager noget fra jer, til gengæld lover vi, at vi ikke opfører os som dumme svin.

I øvrigt flugter værnet med regeringens ønsker om at indføre en helhedsskole, hvor lærerne opholder sig mere tid på skolen i en normalt sammenhængende arbejdsdag. Dertil kommer 300 millioner i lønkompensation for udfasning af den såkaldte 60-års-regel. Næppe heller noget, der føles varmt i pengepungen, når beløbet skal fordeles mellem 60.000 lærere, der meget hellere ville have arbejdstidsregler end penge.

Den danske model overlevede til gengæld og fik lov til at virke i så tilpas lang tid, at anklagerne om aftalt spil kunne afpareres af en socialdemokratisk regeringstop, der ikke ville stå som hitmen mod den danske aftalemodel.

Spørgsmålet er så, hvor lovindgrebet efterlader dem, det hele handler om: eleverne – og deres undervisning.

Magtdemonstrationen var et nødvendigt opgør med nogle privilegerede og stive regler, som få andre arbejdstagere på arbejdsmarkedet har. Men fremgangsmåden har gjort lærerne til en fasttømret gruppe af modstandere, der under konflikten har fundet sammen i et stærkt fællesskab. Det er et dårligt udgangspunkt for udviklingen af folkeskolen, som regeringen har lagt frem i form af forslag til en ny helhedsskole.

Det er nu først og fremmest undervisningsminister Antorinis opgave at rejse et nyt samarbejde af asken, fordi lærerens indsigter og aktive medspil er afgørende for den faktiske gennemførelse af regeringens skolevisioner.

Det er imidlertid skolelederne på de enkelte skoler, der står med den største udfordring, når de skal få skoleudvikling og hverdag til at spille. Selvfølgelig vil der blive drevet skole fra på mandag, hvor eleverne møder op i klasselokalerne. Men det er ikke kun lærerne, der har fundet arbejdstidsreglerne bekvemme. Lommeregneren til udregning af arbejdstiden i den hidtidige overenskomst er også blevet brugt som ledelsesværktøj. Det værktøj skal nu erstattes af reel ledelse. Og mens Ziegler kun havde én Bondo over for sig, kan den enkelte skoleleder have op til flere siddende på lærerværelset. Og de er kun blevet flere under konflikten.

Endelig skal lederne ikke kun lede nedad og men også opad, hvor de skal få økonomisk pressede kommunalbestyrelser til at give bevillingerne. Hvis lærerne vil se, hvordan det kan spænde af, kan de blot kaste et blik på gymnasieskolerne. Her bruger rektorerne den nye overenskomst, som skolelærernes nu er modelleret efter, som begrundelse for fyringer.

Regeringen har fundet pengene til finansiering af heldagsskolen hos lærerne. Men vi har stadig til gode at se det endelige regnestykke bag skolereformen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har kaldt lærerne for hjertet i folkeskolen. Hvis hun skal have det hjerte til at banke igen, skal hun erstatte arbejdstidsreglerne med andet end bare kroner og ører. Det kunne være at styrke lærerprofessionen i form af bedre og længere læreruddannelse og mere faglighed, hvilket har lagt grunden til den finske skolesucces. Kun sådan kan regeringen virkeliggøre det lovede løft af folkeskolen.

Der er brug for at tale til det bedste i lærerne og ikke det værste. Kan regeringen det?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sigsgaard Skov

"Regeringen har fundet pengene til finansiering af heldagsskolen hos lærerne", nemlig. Og som lederen også antyder, skal ledelsesniveauet i folkeskolen forstærkes betydeligt. Hvad financierer det? Forberedelsestiden.
Der vil være masser af møder hvor man planlægger arbejdstid, fordeler opgaver og plejer relationen til de ledere der jo bestemmer over ens liv.
På DR.DK siger skoleledere at de vil spare på forberedelsen til de musisk-kreative fag. Det er genialt. Det er jo også de fag der skal fylde helhedsskolen ud. "I dag synger vi fra børnenes sangbog". "I dag laver vi et fuglehus. Jeg nåede desværre ikke at købe træet, så vi tegner det i stedet for".
Lærerloven betyder at vores børn skal spærres inde i længere tid sammen med lærere der er dårligere forberedt.

Torben Lindegaard

"Derfor præsenterede beskæftigelsesministeren et nyt beskyttelsesværn mod udnyttelse af arbejdskraften. Det er ingen gave: Vi tager noget fra jer, til gengæld lover vi, at vi ikke opfører os som dumme svin."

Det såkaldte beskyttelsesværn er kun varm luft, som intet har at gøre med en overenskomst. Den konkrete udmøntning finder sted på den enkelte skole, hvor tillidsmanden intet fodfæste har i aftaleteksten.
Skolelederne bliver sat til at sælge elastik i metermål.

Christian Holm, Henrik Prahl, Jesper Wendt, Karsten Aaen, Noëlle Kampmann, Jens Michael Brünings-Hansen og Pernille Kepler anbefalede denne kommentar
Pernille Kepler

Mette-Line Thorup mener, at: "Magtdemonstrationen var et nødvendigt opgør med nogle privilegerede og stive regler, som få andre arbejdstagere på arbejdsmarkedet har." Jeg går ud fra, at du mener, at det var lærerne, der var priviligerede? Under den forudsætning ville jeg gerne have set nogle argumenter for, at du mener, at det skulle være et lærerprivilegium, at der er knyttet en forberedelsesfaktor til hver lektion? Det er da et elevprivilegium og et samfundsprivilegium, at der kan gennemføres forberedt undervisning.
Uden argumenter hævder du, at der er tale om stive regler. Det er endnu en kopi af KL's retorik. Der er i høj grad tale om en fleksibel ordning, hvor lærerne selv beslutter, om det er idrætstimerne i 9. A eller biologitimerne i 9. B, der for tiden har mest brug for forberedelsestiden.
KL's billede af en lærer, der udelukkende underviser i fx idræt, findes ikke ude i virkeligheden.

Henrik Prahl, Karsten Aaen, Noëlle Kampmann og Jens Michael Brünings-Hansen anbefalede denne kommentar

"Magtdemonstrationen var et nødvendigt opgør med nogle privilegerede og stive regler, som få andre arbejdstagere på arbejdsmarkedet har", siger du? Men hvad er det der er afgørende for god undervisning, for engagerede lærere, for begejstring og entusiasme?

Det er lærere der er selvstyrende, selvforvaltende. På min skole er dette princip nok en af de vigtigste parametre for overhovedet at kunne kalde sig en fri skole.

Jeg kan ikke udtale mig om folkeskolen, men jeg har på fornemmelsen, at den også har fået langt mere af denne frihed med sig. Denne udvikling har ført til selvstændige teams, som igen har betydet spændende udviklingsarbejde og større begejstring blandt lærerne, til udelt glæde for børnene.

På min friskole er metodefrihed essentiel. Det er i det hele taget en hjørnesten i den danske pædagogiske selvforståelse. Friskolerne har længe haft tradition for at udvikle metoder i frihed, stå for det fri åndsliv, være udpræget selvforvaltende med forskellige grader af ledelse, dog aldrig en centralistisk en af slagsen. Lederen har mere haft karakter af tovholder, en nødvendig administrativ enhed, en talsperson udadtil m.m..

Denne form for ledelse har, så vidt jeg kan se, også vundet indpas i folkeskolen. Grunden hertil er vel den simple, at lærere der er selvkørende, står på mål for alt hvad de udfører. De kan ikke bare gå til en leder og beklage sig.

Det er for nemt at ansvarsforflygtige med en centralistisk leder. Det er for nemt at have et "dumt svin" at klage over, i stedet for at tage fuldt og helt ejerskab for sin undervisning. Kun ved den milde og ligeværdige og samarbejdende ledelse kan pædagogik udvikle sig. Skolen er ikke en fabrik der udspyr produkter, læreren ikke en vidensarbejder. Vi arbejder med mennesker på alle tænkelige planer, det hører med til den gode skole.

Nu har regeringen med vold og magt indført topstyret ledelse. Læreren skal reduceres til vidensarbejder i skoleindustrien. Dette er et så totalt og fundamentalt opgør med alt hvad den danske skoletradition står for. Det kan og vil ingen lærer med respekt for sit fag og sin faglighed samt pædagogiske integritet nogensinde gå med til.

Vi skal have tid til forberedelse for at kunne udvikle, tage ansvar for egen undervisning, tage ansvar for egne projekter, for at kunne brænde for og engagere os i elevernes vidt forskellige læringsbehov. Derfor er det så vigtigt at også udvikle det selvforvaltende ledelsesrum som giver plads til den begejstrede og engagerede lærer.

Ziegler siger vi lever i fortiden. Det Ziegler vil indføre høre fortiden til. Hans model kender vi fra industrialismens barndom, den hører ikke hjemme i det 21. århundrede. Og Information leverer en besynderlig fordomsfuld behandling lærerstanden. Information har vel erfaring med flad struktur? Hvor er avisens progressive holdninger til aktive medarbejdere blevet af?

Henrik Prahl, friskolelærer.

Flemming Andersen, Karsten Aaen og Jens Michael Brünings-Hansen anbefalede denne kommentar

I en verden af nedskæringer og leflen for alt andet end kreativitet, hvor kun de hårde boglige fag tæller og hvor indlæring efterhånden skal styres som en virksomhed, hvor børnene er produkter, da har jeg meget bange anelser for skolens fremtid generelt. Hvor er Information henne i den debat? Sokrates og Grundtvig er en fodnote i læreruddannelsen, den filosofiske tilgang til undervisning ser ud til at vige til fordel for public management tanken. Se bare på hvordan dansk tv ser med grænseløs beundring på kinesisk "pædagogik". Det virker i øvrigt betænkeligt timet, at sende en hel serie kineserier her ved optakten til "det store spring fremad" den nye folkeskolereform. Hvor er jeres såkaldt dybdeborende journalistik blevet af her? Er I lige så forblændet som resten af de danske medier?

Flemming Andersen, Karsten Aaen og Jens Michael Brünings-Hansen anbefalede denne kommentar
Noëlle Kampmann

At man i dagens Danmark mener, at det er en centralisering af magten - i dette tilfælde til skolelederen ift. lærerne - der er behov for, er mig uforståeligt.
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at den overenskomst vi taler om er fire år gammel, at flere skoler endnu ikke har taget den i brug, samt at alle parter ift. skolen har været yderst tilfredse med den, i den korte levetid den har haft.
At en arbejdstidsaftale, hvor læreren sikres et professionelt rum at agere i ift. de opgaver, der hører til lærerprofessionen, skal være en hæmsko for, at skolelederen i samarbejde med skolens lærere kan lægge de faglige og pædagogiske rammer for skolen, kan jeg simpelthen ikke forstå. Det er jo ikke sådan, at skoleledelsen ikke har nogen indflydelse på, hvilke opgaver man også skal varetage i den tid, man har til undervisningsrelaterede opgaver (det man kalder forberedelsestiden).
Det er, for mig at se, en fordel for skolen, at det sikres, at den enkelte lærer selv reflekterer og udvikler sin undervisning i samarbejde med kolleger, selv tager de nødvendige initiativer i forhold til konstruktivt forældresamarbejde osv. - selvfølgelig underlagt den lovgivning og de utallige retningslinjer, vedtaget fra politisk hold, der findes på skoleområdet.
Engang for længe, længe siden sagde SF'eren Ole Sohn: "Når man træder ind igennem fabriksporten ophører demokratiet"... Dette var møntet på det private arbejdsmarked, hvor virksomhedsejeren alene besidder rettet til at lede og fordele arbejdet. Er det den vej vi skal gå ? Er det ad den vej vi skaber betingelserne for udvikling af engagerede lærere, som en vigtig ingrediens i udviklingen af god skole?

Henrik Prahl, Karsten Aaen og Jens Michael Brünings-Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Michael Brünings-Hansen

"Lærerne tabte. Kommunerne og regeringen vandt. Demokratisk set en sejr, fordi skolen ikke kun er lærernes. Vælgerne bestemmer, hvordan folkeskolen skal se ud – via de folkevalgte, der repræsenterer dem i Folketinget."
Sådan skriver lederskribent og journalist Mette-Line Thorup ovenstående.
Så er det sat på plads. Medarbejdere skal ikke blande sig i deres egne vilkår, de tilhører arbejdsgiveren. Spørgsmålet er hvordan alle mulige medarbejdere i alle tænkelige arbejdssammenhænge organiserer sig i dag. Vi kunne eksempelvis tage dit eget fag. Hvordan er du organiseret? Er du medlem af journalistforbundet? Har du indflydelse på dine egne arbejdsvilkår? Hvordan med arbejdstiden, bestemmer du selv noget her eller har du solgt ud og tilhører avisen med hud og hår?
Det får stå hen i det uvisse. MEN det mindste man kunne forlange af en person, der skriver en leder i Information er vel at vedkommende i det mindste forsøger at sætte sig ind i substansen i det hun skriver om.
At betegne regeringsindgrebet som en demokratisk SEJR er lederskribenten nok enig med KL og regeringen i, men en hel del af befolkningen er meget uenige. Det har været en uskøn og Kafka'sk planlagt aktion. Første gang jeg hørte om dette var for et år siden. Jeg troede ikke på at en socialdemokratisk regering nogensinde kunne finde på dette. Jeg tror på samarbejdet og den fælles sociale platform som folkeskolen er. At lederskribenten kalder konflikten for "et nødvendigt opgør med nogle privilegerede og stive regler, som få andre arbejdstagere på arbejdsmarkedet har." , det er i allerhøjeste grad også et partsindlæg for KL.
Hvis jeg skal lufte min mistanke om sammenhængen mellem Informations ageren i skolekonflikten og de sikkert vældig mange penge man har modtaget fra KL i net og andre annoncer, så er avisens skribenter bestilt til denne leflen for KL og regeringen.
Jeg har i går meddelt avisen at jeg ønsker mit abonnement bragt til ophør hurtigst muligt, jeg stoler simpelthen ikke længere på jeres højtbesungne uafhængighed.
Nogle journalister vil jeg savne, men ikke ovennævnte.

Flemming Andersen, Karsten Aaen og Henrik Prahl anbefalede denne kommentar

Via dette link: http://www.folkeskolen.dk/529062/analyse-af-regeringens-skoleudspil-goer... kan man læse hvad meningen er med det hele.

Og hvorfor lærerne er så meget imod dette nye:

Som sædvanlig er er det Thomas A. Rømer, der fortæller sandheden her:

"I stedet for den hengemte §1 sættes tre andre mål, som tages direkte fra Ny Nordisk Skoleprocessen (NNS) i foråret 2012. Nu skal man først og fremmest huske på, at hele Ny Nordisk Skole hviler på en antidannelsesfilosofi uden lige. Den eneste professor i kredsen, Per Fibæk Laursen, har ligefrem sagt, at dannelse hører til hos Dansk Folkeparti, og han mener, at en skole primært bør levere arbejdskraft til et globaliseret arbejdsmarked, hvad det så end skulle bestå i. Men alt det har jeg skrevet om, og læseren må kigge på analyserne fra dengang (se referencelisten). Men hvordan kommer NNS-målsætningerne ind i skoleudspillet? Lad os følge vandringen: Først og fremmest skal NNS-målene adressere nogle ”udfordringer”, som man kalder det (s.7). Alle disse udfordringer er taget ud af PISA-målingernes resultater vedr. præstationerne i læsning og matematik. Skolereformen er altså en ren og skær Pisa-baseret konstruktion. Blandt udfordringerne nævnes ganske vist også pisaplaceringen i ”naturfag”, men det forsvinder i løbet af GGSB og til sidst tales kun om læsning og matematik. Der nævnes ikke andre fag."

kilde:
http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af-regeringens-skoleudspil-gor...

Og vi tager lile endnu et citat:
" I GGSB tales ofte om, at leg og læring skal integreres, men det skal man ikke lægge noget i. Det betyder blot, at leg skal bruges til at understøtte læring, som så forstås i overenstemmelse med tabellens operative mål. Resterne af en ordentlig fritidspædagogik bliver bliver til et ”legebegreb”, der helt underlægges læringsbegrebet. Det er naturligvis fritidspædagogikkens endeligt, og det skyldes læringsbegrebets angreb på alt og alle og Antorinis manglende forståelse af, hvad fritids- og børnehavepædagogik er. Det er svært at forstå, at landets pædagoger ikke er i fagligt oprør? Rent fagligt er det decideret angribeligt at reducere vores kulturs rige vekselvirkning mellem leg og kundskaber til sådan noget mekanik."

Læg også mærke til tabellen i det ovenfor linkede....og læg især mærke til operationaliseringen af alt: med de klare mål....og med præcise måltal for hvad f.eks. trivsel betyder. (f.eks. at max 5% af eleverne skal have en sag hos PPR). Og her er det jeg spørge må: sig mig tror KL, Staten mv. at elever er sådan nogle man kan sætte kommunikatiave måltal for? Ligesom kommunerne gør, når de skal ud med budskaber, så laves der måltal for at f.eks. 80% skal have modtaget budskabet og 20% skal have forstået det.

ps: Mette Line Thorup - hvilke privelegier har lærerne haft? de lange sommerferier? Eller måske retten (som jeg gør lige nu) til at bruge hver søndag på at lave spørgsmål til en artikel? Og nej, det er ikke et priviligie kan jeg godt fortælle dig, Mette Line Thorup, thi også jeg har arbejdet 5 måneder (i et løntilskudsjob ganske vist) på et museum. Og der kunne jeg gå hjem kl. 17.00 eller 17.30......og glemme alt om arbejdet indtil næste dag....Cirka en gang om måneden var det aftenarrangement....men det betød så at jeg opsparede timer til afspadsering senere hen....

nb:
Mette Line Thorup - har du ikke indflydelse på hvilke artikler du skriver til Information eller i Information? Har du ikke indflydelse på hvornår du møder på arbejde? Og tro det eller lad være, men selv i Føtex har man altså en vagtplan, hvor medarbejderne sikkert kan ønske, hvornår de vil være på vagt......(på arbejde).

Jens Michael Brünings-Hansen, Flemming Andersen og Henrik Prahl anbefalede denne kommentar
Jens Thorning

En klassisk leder som den kunne stå og står næsten ordret i alle dagbladene. Med rette noterer flere kommentatorer sig sætningskonstruktionen "Magtdemonstrationen var et nødvendigt opgør med nogle privilegerede og stive regler, som få andre arbejdstagere på arbejdsmarkedet har". Det er nemlig sådan, at HVAD IKKE ALLE HAR SKAL INGEN HAVE med en blanding af George Orwell og Ritt Bjerregaard. End ikke den allermindste undtagelse eller afvigelse kan tolereres og det er altsammen i en god mening, nemlig at sikre i det mindste en udvalgt skare af fremtidens danskere mulighed for arbejde i den ubarmhjertige kamp med de flttige, billige og dygtige kinesere om stillingerne i en globaliseret verden!

Jens Michael Brünings-Hansen og Henrik Prahl anbefalede denne kommentar

Nej, Mette Line Thorup, lommeregneren, som du kalder den, er aldeles ikke blevet brugt til udregning af arbejdstid i den hidtidige overenskomst (den fra A08). En lærer arbejder i udgangspunkt 25 lektioner (cirka 19 klokketimer) og ja. der er en faktor som dette tal skal ganges med, f.eks. 1,14.....Og det giver så cirka 21-22 timer som læreren har til 'opgaver i forbindelse med undervisningen' (og der er sagt meget om hvad læreren bruger denne tid til, men bl.a. bruger en lærer i folkeskolen denne tid til at vurdere om han eller hun skal forberede mere til biologi end til matematik eller om han læreren vil bruge sin tid (til opgaver i forbindelse med undervisningen) til at rette stile i en 9.klasse eller tale med en mor i 7.klasse ang. en elevs opførsel. I fremtiden må læreren så henvise denne mor til skolelederen!

Ift. fremtiden for den danske folkeskole.
Mit bud og gæt er at de mange lærere som er omkring 64-66 og de lærere som er mellem 60-63 år lige p.t. sidder og tæller på knapperne og tænker på, hvornår de kan mon kan gå på efterløn. Og der er (efter et indlæg i folkeskolen.dk) vel mellem 2500-5000 lærere i folkeskolen, som er mellem 60-65(67) år. Og så får den danske folkeskole et alvorligt problem - med lærermangel....

ps:
ingen lærere i den danske folkeskole underviser kun i idræt, man underviser som regel i matematik, biologi eller fysik ved siden af at undervise i idræt. Man kan dog også undervise i samfundsfag eller tysk ved siden af at man underviser i idræt. Og ingen lærer i Danmark i folkeskolen underviser kun i 9.klasse i dansk....som regel underviser en lærer i 9.klasse i dansk også i historie i 9.klasse, måske samfundsfag i 8.klasse og geografi i 7.klasse.

nb:
Danmark er endnu ikke så amerikaniseret at en dansklærer eller engelsklærer i f.eks. i 9.klasse kun underviser i dansk eller engelsk, eller at en samfundsfagslærer kun underviser i samfundsfag. Men det synes som om at KL&Staten - og alle andre - tror det.

Og må jeg så ikke minde Mette Line Thorup om, at DLF ønskede sig en læreruddannelse a la den finske, men at Folketinget, regeringen mv. sagde 'nej' - bl.a. med den begrundelse, at det blev for alt alt for dyrt. Og lad os så kigge på hvor mange penge BRD (Tyskland) brugte på at indfføre helhedsskoler: 30 mia kr.=4 mia kr. Pointen er her, at Antorini m.fl. ikke er indstillet på at bruge de penge og de økonomiske resurser mv. som skal til at få helhedsskoler gjort til en succes i Danmark.

Jens Michael Brünings-Hansen, Flemming Andersen og Henrik Prahl anbefalede denne kommentar
Christian Holm

Mette Line Thorup

Jeg troede egentlig at Information (måske som det eneste nyhedsmedie) kunne stampe journalistik op af Jorden der ikke bare var en afskrift.

Hvad mener du med privilegier? Det er som taget ud af KLs drejebog.

Er det et privilegie at vores lærere får tid til at forberede undervisning til vores børn?
Hvad mener du egentlig?

Og læser du og andre journalister egentlig disse kommentarer? Eller er det bare hovedet under armen og videre til næste afskrift.

Denne konflikt har udstillet hele den journalistiske stab i DK (Måske med undtagelse af Krasnik) som værende ufatteligt inkompetente.

Jeg er forsker. I vores Verden bliver man stillet til ansvar for det man skriver. Men journalister har fripas. Det er en seriøs trussel mod vores demokrati.

Jeg tror også at vi skal have normaliseret Journalisters arbejdstid. Det er virkeligt et privilegium at de får løn for at lave research mm. De skal kun have løn for den tid hvor de sidder ved pc´en og skriver.

/C

Jens Michael Brünings-Hansen, Henrik Prahl og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Ja den leder er faktisk noget enøjet og ligger til en ommer.

Måske skulle lederskribenten , som foreslået forsøge at tilegne sig viden om det beskrevne stof før arbejdet igangsættes .

Kære Mette Line Thorup, jeg forventer faktisk at du svarer på disse kommentarer. Hvis jeg skal fortsætte mit abonnement, vil jeg også føle mig hørt som læser. Det ville også være god stil, hvis I gav spalteplads til kritikken. Jeg har flere gange prøvet, uden held.

Poul Eck Sørensen

Rystende at man skal læse nedenstående holdninger/ påstande i Informations leder omkring lærerne d. 27/4 – 2013. ”Hjertestop i folkeskolen?”
(citater fra lederen med kursiv)

”Demokratisk set en sejr, fordi skolen ikke kun er lærernes.”

Det er trist, at selv Information ikke gør noget for at forstå lærernes arbejdstidsaftale, inden de kritiserer den sønder og sammen. Nogle få kredse har en A05 aftale, medens langt de fleste kredse har en A08 aftale. Lærerne har en årsnorm, hvor mange arbejdspladser har det? Det betyder at lærerne kan arbejde 55 timer om ugen i nogle uger uden overtidsbetaling, hvor mange andre gør det. Lærerne har i mange år brugt 2 og 3 delt tjeneste, hvor mange gør det? Det lærerne har forsøgt at holde fast i, er en anstændig forberedelse, denne ret har de mistet. KL ville kun forhandle, hvis lærerne accepterede, at de ikke fremover havde nogen form for aftale om deres arbejdstid. Det har de også sagt tydeligt til pressen. Jeg har aldrig hørt om overenskomster på andre områder, hvor der ingen regler var for arbejdstiden.
Kender journalisterne på Information et sådant område – vi taler ikke om folk på lederaftale og til en helt anden løn?
Jeg finder, det er et sølle demokrati, hvor man kan nægte en faggruppe, at forhandle om arbejdstiden - det er da tydeligt for enhver, at det var aftalt spil, og at KL ikke ville indgå i en forhandling af lærernes arbejdstid.
For mig er det en del af et demokratisk samfund, at de ansatte har mulighed for at forhandle ordninger for deres arbejdstid – den mulighed fik lærerne ikke.

”Den danske model overlevede til gengæld”
At den danske model skulle have det særligt godt efter at det med al tydelighed er demonstreret, at man inden for det offentlige kan vælge end ikke at ville forsøge en forhandling, men blot lockoute indtil det bliver træls for samfundet- så laver man et lovindgreb, der kun tilgodeser den ene part.

”Magtdemonstrationen var et nødvendigt opgør med nogle privilegerede og stive regler, som få andre arbejdstagere på arbejdsmarkedet har.”
Hvori bestod det priviligerede? Lærerne havde akkord på nogle områder- det er der mange andre der bruger. Der er mange fordele ved en akkord, det giver indehaveren af akkorden en følelse af, at blive behandlet med tillid, hvilket betyder at man laver nogle forberedelser, som ellers ikke ville finde sted. Således har jeg ligget og kravlet rundt på gulvet til 3 om natten for at få nogle ledninger trukket til en teaterforestillings effekter- den slags kan man skyde en hvid pil efter fremover. Som historielærer har jeg læst en masse baggrundsviden for at kunne undervise i faget, selv om jeg har det som liniefag. Der er ikke meget ved at fortælle om udviklingen fra jæger til bonde uden at kunne fortælle, at man i ca. 600 år kendte til teknikken som bonde men valgte at forblive jæger m.m. Det kan ikke lade sig gøre med mindre end den nuværende forberedelse.
Reglerne er- i den vurdering, som KL har været med til at lave af lærernes arbejdstid- ikke fundet stive, så hvor har Information så dette fra, det er blot noget KL er kommet frem med efterfølgende, fordi de har brug for at kunne skære ned i lærernes forberedelsestid forud for den nye folkeskolereform.
Jeg har været murerarbejdsmand i 3 år inden jeg startede på seminariet, dengang fandt man, at livserfaring fra andre områder var et gode for en læreruddannelse. Jeg har herefter været lærer i knap 25 år. Nu arbejder jeg som konsulent i lærernes fagforening- da jeg startede i dette job for ca 13 år siden var der stort set ingen lærere, der var sygemeldte med stress og depression- nu er der mange! Hvilket fortæller lidt om, at ”de dovne lærere” i forvejen har en særdeles krævende arbejdsdag!
Hvem vil kloge sig på, hvor lang tid en smed skal have til at lægge rør i et hus af en bestemt størrelse? Hvem vil kloge sig på hvor lang tid en journalist skal have til at gå i dybden med en opgave? Men alle kan sige at det er i orden at lærerne får mindre forberedelse uden de ved hvilke krav der er til undervisningen (se f.eks. http://www.youtube.com/watch?v=BByQMRf34F4), uden de ved om lærerne har adgang til undervisningsmidler eller selv skal lave dem m.m. Lærernes forberedelse er ikke blevet hævet selv om klassekvotienten er steget, selv om man nu inkluderer børn, der tidligere gik til specialundervisning m.m.
Lærerne ville gerne holde fast i at der var garanteret en vis mængde forberedelsestid, den nuværende del af akkorden der handler om forberedelse svarer til at man har ca 1/5 times forberedelse til en times undervisning. Det er alt for lidt -men det har lærerne klaret sig med. Et eksempel: prøv at forberede en matematiktime, der skal være differentieret. Der er 3 elever der ligger et klassetrin over og 4 der ligger 2 trin under, der er 2 ADHD børn og 1 asperger i klassen, der skal rettes opgaver, der skal gennemgåes et stof, der skal overvejelser til m.m. se linket ovenfor. Det er allerede en næsten umulig opgave, og nu har lederen retten til at skære i forberedelsestiden, samtidig med, at man måske også skal ansætte en leder mere til at fordele forberedelsestiden, dette skal også tages fra lærernes forberedelsestid.
Hidtil har jeg haft tillid til, at de oplysninger jeg har fået fra Information var de mindst ringe, men når man så ser, hvordan I på et område, man selv har et stort kendskabt til er uhørt ringe, ja så er der jo ikke andet at gøre end at sige Information op, det er hermed gjort.

Christian Holm, Flemming Andersen, Jens Michael Brünings-Hansen og Henrik Prahl anbefalede denne kommentar

Til belysning af ’kontinuiteten’ i dansk skolepolitik er her en artikel fra 25.nov. 2004 af Mette Klingsey:
’Kommunerne: Folkeskolen skal ledes af en direktør.’
Formanden for KL Børne- og kulturudvalg (Bjørn Dahl (V) vil have professionelle skoleledere. Ledernes fagforening kalder det kættersk og ganske unødvendigt.
Det skal være slut med at skaffe skoleledere fra lærerværelset. I hvert fald hvis det står til formanden for KLs Børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl (V). Han mener, at tiden er løbet fra lærernes monopol på jobbet som folkeskoleleder, og at en slags administrerende direktør er løsningen, hvis skolerne skal have succes:
http://www.information.dk/99959

Og en fra 23.aug. 2005:
Forældre bør have mulighed for at sætte børnene i private skoler, drevet som forretning, hvor f.eks. en privat virksomhed tjener penge på driften. Det mener formanden for kommunernes børne- og kulturudvalg, Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V):
http://www.information.dk/110997

Og et telegram fra 28. marts 2007:
En central del af kvalitetsreformen består ifølge Anders Fogh Rasmussen (V) af en ledelsesreform, som skal sikre de offentlige ledere en klar og entydig kompetence, så de er i stand til at lede den institution, de er ansat til at lede. Det kniber det med mange steder i dag, mener Fogh Rasmussen, ikke mindst i folkeskolen.
"Jeg tror, at jeg kan sige, at ledelse i folkeskolen vil kræve en mindre kulturrevolution i mange lærerværelser," siger Fogh Rasmussen:
http://www.information.dk/138184

Med venlig hilsen