Leder

Nationalbøllebank til Løkke & Fogh

Debat
10. april 2013

Tjuh bang! Han uddeler smæk, ham den nyudnævnte nationalbankdirektør, Lars Rohde. Han overtog 1. februar i år sit embede, og i mandagens aviser giver han en række tiltrædelsesinterview, hvor han fyndigt placerer ansvaret for den dybe økonomiske krise, Danmark befinder sig i. Her i Information påpeger Rohde, at den danske økonomi var på et skråplan, allerede før den amerikanske rutsjetur i 2008 trak verden med. Rohde siger om Danmarks egenrådige skred nedad:

»Det skete, fordi vi havde en decideret overophedning i 2005, 06 og 07, som udviklingen i de offentlige finanser bidrog til. Derfor blev den danske nedtur blandt de værste i OECD-området i den periode.«

I Politiken tilføjer Rohde om roden til Danmarks onder: »Vi havde nogle særlige konsekvenser af skattestoppet på ejerboligmarkedet samt indførelsen af afdragsfrie lån. De førte i forening til en bobleøkonomi, som gjorde, at Danmark allerede var på vej ind i nulvækst og tilbagegang, før finanskrisen brød ud.«

Ups! Hvem er det nu, der var de ansvarlige for Danmarks bobleøkonomi? Sig navnene: Danmarks Venstre-statsminister i de famøse år, Anders Fogh Rasmussen, og hans næstkommanderende og efterfølger, Lars Løkke Rasmussen.

I Politiken får nationalbankdirektør Rohde stillet dette spørgsmål om de selvpåførte ulykker: »Hvorfor så man det ikke den gang?«

Lars Rohde svarer: »Jeg tror såmænd også, der var mange, der havde kunnet se dem. Der var også nogle, som ikke så det. De mente, at vi levede i en ny verden.«

Aha, hvem var det mon, der søgte at narre sig selv og andre til at tro, at vi »levede i en ny verden«?

Vi spoler båndet tilbage til november 2007. De økonomiske vismænd havde – igen – opfordret VK-regeringen til at stramme finanspolitikken.

Det afviste statsminister Anders Fogh Rasmussen hånligt med ordene:

»Alt i alt deler jeg ikke den pessimisme, som visse økonomer giver udtryk for. Jeg glæder mig faktisk over, at dansk økonomi er så stærk, at vi nu igen har set et fald i ledigheden.«

Denne økonomiske lalleglæde – eller måske snarere kynisme – lægger Fogh mæle til på et tidspunkt, hvor det amerikanske boligmarked og dets långivning allerede var begyndt at slå revner.

Arrogancen slog saltomortale, da Fogh i samme udtalelser understregede, at han selv er økonom af uddannelse.

Derfor mente han at kunne give sine fagfæller dette råd:

»Jeg tror, der er økonomer, som må begynde at overveje at skrive lærebøgerne på universiteterne om.«

Jovist så: En særlig Fogh-økonomisk effekt – som speedede Danmark i grøften. Nøjagtigt som det var forudset af rigtige økonomers lærebøger.

Advarslerne til Venstre-regimet om afgrundskursen har det ikke skortet på. Den økonomiske overvismand i perioden 2004-09, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, udarbejdede i 2012 til 50-års jubilæet for vismændene, også kaldet Det Økonomiske Råd, en analyse om dansk økonomi i 00’erne. I den hedder det:

»Vismændene kritiserede skattestoppet for ejendomsværdiskatten fra dag ét, og vi anbefalede gentagne gange en markant forhøjelse af boligbeskatningen kombineret med en sænkning af skatten på arbejdsindkomst.«

Men Anders Fogh Rasmussen og hans ministre lyttede ikke. Tværtimod. »Vismændenes råd blev tilsyneladende opfattet som helt irrelevante af regeringen i denne periode,« skriver Birch Sørensen.

Og værre endnu: Fra midten af 00’erne lagde VK-regeringens økonomiske ministre vismændene på is og holdt op med at invitere dem til møder om den økonomiske situation, sådan som det ellers er dansk tradition. I medierne kaldte Venstres statsminister vismændene og andre advarende økonomer for »grædekoner« og »mørkemænd«.

Man kan ærgre sig over, at SRSF-regeringen af skræk for vælgervrede ikke tør tage et opgør med Fogh-Løkke tidens skævvridning af dansk økonomi: skattestoppene og de syge lånetyper.

Samtidig kan man undre sig over, at meningsmålinger viser, at et betragteligt befolkningsflertal ønsker uansvarlighedens mænd tilbage i styringen af dansk økonomi. Måske bør politologer skrive deres lærebøger om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Holger Madsen

- Samtidig kan man undre sig over, at meningsmålinger viser, at et betragteligt befolkningsflertal ønsker uansvarlighedens mænd tilbage i styringen af dansk økonomi.

Måske uansvarlige vælgere eller uansvarlige medier.?

Torben Arendal, morten hvam, Andreas Trägårdh, Dorte Sørensen, Bill Atkins, Jette Abildgaard, Nick Mogensen, Niels Mosbak, Søren Bro, Rasmus Kongshøj, Inger Lis Ioannidis, Dennis Berg og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

David Rehling skriver:
"Samtidig kan man undre sig over, at meningsmålinger viser, at et betragteligt befolkningsflertal ønsker uansvarlighedens mænd tilbage i styringen af dansk økonomi. Måske bør politologer skrive deres lærebøger om."

Forklaringen er nok, at mange af vælgerne tydeligt husker f.eks. Villy Søvndals skrigeri om den sociale massegrav. Og Mette Frederiksens fnysende forargelse over VK-regeringens forslag om nedsættelse af selskabsskatten.

Og så foreslår S-SF-R regeringen nedsættelse af kontanthjælpen og SU for at finansiere selskabsskattenedsættelser.

Jamen altså.............jeg er nået brækpunktet.

lars abildgaard, Torben Arendal, Benjamin Bach, Andreas Trägårdh, Henrik Christensen, Bill Atkins, Jette Abildgaard, Sascha Olinsson, Rasmus Kongshøj, Mette Olesen, Sabine Behrmann, Steffen Gliese, Anders Sigsgaard Skov, Inger Sundsvald, Lise Lotte Rahbek og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Samtidig kan man undre sig over, at meningsmålinger viser, at et betragteligt befolkningsflertal ønsker uansvarlighedens mænd tilbage i styringen af dansk økonomi.

Meningsmålinger er bare meningsmålinger. De måler en hypotetisk situation, hvor danskerne i morgen ville blive stillet overfor valget mellem at stemme på den samme politik i violet eller blåt papir.

Mange mennesker kan godt lide blåt; Blåt kanvastøj, blå banker, blå briller, blå mærker.
Til gengæld er rødt mere og mere blevet et tegn til Fuldt Stop.

Inger Sundsvald

Iført kansastøj er regeringen på vej i kanvasen til tælling på knockout.

lars abildgaard, Jette Abildgaard, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Sigsgaard Skov

Jeg tror ikke at en eneste i regeringstoppen har været iført kansastøj - undtagen til fotosessions, naturligvis.

Esben Maaløe

"amtidig kan man undre sig over, at meningsmålinger viser, at et betragteligt befolkningsflertal ønsker uansvarlighedens mænd tilbage i styringen af dansk økonomi. Måske bør politologer skrive deres lærebøger om."

Eller måske skulle medierne over en bred kam vågne op og lugte den proverbielle kaffe i Brasilien og tage lidt fat i det hele taget?

Rasmus Kongshøj, Jesper Frimann Ljungberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo ved at ændre sig med alle de afsløringer, der nu kommer, af politikeres og overklassens misbrug af den arbejdende befolkning.
Det påpeges i øvrigt gang på gang, at det er nationalbankdirektøren, der opfandt de afdragsfrie lån...

Steffen Gliese

Der var intet socialdemokratisk i Foghs politik, Michael Pedersen; men det er der jo heller ikke i socialdemokraternes politik.

Dorte Sørensen, Jette Abildgaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Michael Pedersen, jeg mener selvfølgelig det stik modsatte. Det finansielle markeds betydning skal begrænses til den del af samfundet, hvor det er relevant, nemlig den smule, der vedrører vareudveksling.

Jette Abildgaard, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Pedersen

Ahhh.. Michael... come on, det er jo næsten troll'ing du laver der.

Du mener jo ikke at jeg tror, at vi er mange, der begræder, at den borgerlige regering ikke havde modet til (flere) reformer
Du mener altså at

Krigen i Irak, indførslen af overvågnings samfundet, afskaffelsen af reelle ekspert rådgivere til regeringen, boligboblen, Kommunal reformen (centralisering af magten), Politereformen (centralisering) ...

Alle var gode liberale tiltag ? Come on...

// Jesper

Torben Arendal, Jette Abildgaard, Karsten Aaen, Søren Bro, Mette Olesen, Jens Kofoed, Steffen Gliese og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Pedersen.

Nu skrev du ikke noget om, at du specifikt relaterede dig til økonomi, og det undrede mig, for du har netop givet udtryk for at du ikke er enig i nogle af de punkter, som jeg nævnte.
Det var sådan set ikke et forsøg på at overfortolke, men mere for at se om du lagde op til en godt diskussions slagsmål, eller om du havde skiftet mening.

Desuden så mener jeg ikke helt, at man kan skille økonomisk politik fra anden politik der koster penge. Tingene hænger jo sammen, så derfor synes jeg stadig ikke at VKO's økonomiske politik/vision var noget hø. Det hang simpelt hen ikke sammen. Selvfølgelig hvis man ser på enkelte dele så er der da et guldkorn ind imellem, (nedsættelse af marginal skatten, gunstige afskrivnings regler) men alt i alt en katastrofe.

// jesper

Steffen Gliese

VKO slog fagbevægelsen ihjel.

Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Pedersen

Det der undrede mig var at du skrev:
"Jeg tror, at vi er mange, der begræder, at den borgerlige regering ikke havde modet til (flere) reformer, men lod sig trække rundt i managen af DF's Morten Koch filosofi"

Igen jeg kan ikke se, at VKO lavede noget, som helst 'liberalt'. Jeg er meget enig i at man brugte af statskassen til at bestikke almindelig folk og så ellers sørge for at vennerne fik sit.

Og ja, lidt kludret formuleret af mig.

// Jesper

Børge Rahbech Jensen

Det glemmes lige, at Anders Fogh Rasmussen udtalte sig på et tidspunkt med rekordhøj beskæftigelse, overskud på statens finanser og lav statsgæld. I stedet gøres øgede skatter og få lånetyper til idealer.

Det overses også, at arbejdsløsheden ikke er særlig høj i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande, og Nationalbankens direktør glemmer baggrunden for sin egen banks rentenedsættelser de seneste år. Den vigtigste årsag til fortsat krise i Danmark er lavt forbrug, mens købere af danske statsobligationer i nogle tilfælde betalte renter for at låne staten penge, og landet har en nettoformue i udlandet.

Den høje beskæftigelse var et symptom på overophedning, som blev endnu mere tydelig i takt med, flere virksomheder især i byggebranchen ikke kunne følge med efterspørgslen. Jeg mener, en væsentlig årsag til det bratte fald i beskæftigelsen var, at håndværkerne blev færdige med sine opgaver efter en periode, hvor de ikke tog imod nye opgaver. Noget lignende skete i nogle industrivirksomheder, som måtte afvise ordrer.

Et helt andet problem er selvfølgelig krav om vedvarende økonomisk vækst. Yderligere økonomisk vækst er næppe realistisk, når udgangspunktet er historisk højt aktivitetsniveau. Bedre er det ikke, at mange åbenbart glemmer de mange, der var med til 00'ernes forbrugsfest på den måde, at de kom i beskæftigelse eller fik høje lønstigninger, indtil festen sluttede i 2008. Den ledighed, der nu kaldes høj, ligger i realiteten på det normale niveau historisk set.

Kristian Rikard

Michael Pedersen, Lidt off-topic,
Hvis man ikke havde misbrugt de der nye lån, tænk så hvilken gave de også ville have været idag for så at sige at kunne lægge hånden under betrængte boligejere i måske 2-3 eller 5 år?.
Nå men livet leves forlæns - men forstås baglæns!

Rasmus Kongshøj

Ja hvorfor i alverden vil flertallet have den bande liberal-pampere tilbage, der smadrede økonomien?

Forklaringen ligger i følelserne, ikke fornuften. De fleste ved i dag at Foghs hokus pokus-økonomi var uholdbar, og de fleste ved nok også godt at en ny Venstre-regering nok næppe vil føre til en ny boble, der kan forgylde samfundet fra middelklassen og op. Alligevel støtter flertallet Venstre, for det føltes bedre under Foghs boble, og de føler det kan blive sådan igen. Endnu et eksempel på hvordan følelser trumfer fornuft.

lars abildgaard, Inger Lis Ioannidis, Jette Abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Rasmus Kongshøj: En indlysende årsag kunne være, at den største forskel på den foregående og den nuværende regering er, at den foregående regering i det mindste anerkendte individuelle forskelle herunder individets ret til at begå fejl.

Hvis enhver ved, det, du kalder "Foghs hokus pokus økonomi" var uholdbar, er det underligt, den nuværende regering fører en strammere variant af samme politik. Bl.a. 'forgylder' den nuværende regering også samfundet fra middelklassen og op med flere skattelettelser til især de lønmodtagere, som råbte op om, de ikke mærkede den foregående regerings skattelettelser. Mon ikke de vigtigste grunde til, de ikke mærkede den foregående regerings skattelettelser var, at deres indkomster var så store, at få tusinde kr. fra el. til ikke gjorde nogen forskel, og de derfor kun opdagede de skattelettelser, som plakater og nyhedsmedier fortalte om.

De, der har mest glæde af en liberal tankegang, er i øvrigt mennesker uden for arbejdsmarkedet, som har behov for sociale ydelser men ikke har lyst til at stå til regnskab for offentlige forvaltninger.

Fornuft er et fremmedord, som formentlig i denne forbindelse anvendes som et argument for diktatur. En grundlæggende men indforstået forudsætning er, at individets muligheder er underlagt statens behov, fordi individet ikke kan træffe fornuftige beslutninger for eget liv.

i opgangstider med høj beskæftigelse skal der opsuges købekraft til brug for dårlige tider, det ved økonomerne, men da det er upopulært, gjorde fjoget det ikke, tværtimod adskillige skattelettelser, der smed benzin på bålet og er med til at presse velfærdssamfundet et sted hen, som ingen i virkeligheden ønsker, hvis de kunne se en direkte forbindelse mellem skattelettelseskronen og den ældres robotstøvsuger og de slidte skoler, det er et meget større problem end de afdragsfrie lån, selv om de hjalp godt til.
Den nuværende regering jamrer også over presset på velfærdssamfundet, men har selv gennemført skattelettelser, så det er lige meget hvem vi stemmer på, den ene side lyver, bedrager og sender os i krig (hvad der næppe var flertal for i befolkningen og som i øvrigt var ulovligt), den anden side lyver og bedrager og fører den samme politik, selv om den sagde noget andet. Jeg stemmer blankt fremover og prøver at vænne mig til at man skal have bukserne om anklerne og så bare bøje sig frem.

Nick Mogensen

Jeg spørger mig selv: Hvad er politik?

Sokrates sagde - ganske givet rammende - at "politik er for folk der (har givet eller) giver køb på deres moral". Med tendensen til centralisering; at ingen må mene noget uden for partiets officielle åndsidiotiske fanfarer er med til at skabe et idioti, idet det forsøges folk bildet ind, at uenighed er lort. Den konstruktive dissens har, og vil til evig tid være den eneste reelle mulighed for at forbedre ting. Det gør man ikke ved rygklapperi. Hvor er courage henne? Hvor fanden er den som tør stå ved sine overbevisninger, dyderne, og tale de etiske tungers sprog?

Det er nuværende folketings medlemmer é race. Dvs. der findes enkeltstående tilfælde hvor hæderligheden ikke er forloren, men generelt er idealismen forsvindende, og den grimme ånde af dårskab og manglende intellektuel kapacitet er par excellence blevet politikkens ilt.

Ærlighed er en sjældenhed i politik, dansk som udenlandsk. Thor Möger - jeg har mødt ham personligt under deltagelse i Gadens Parlament - blev den unge minister, men det gik ikke, og så blev han tv-vært.

Min påstand vil være, at de fleste politikere ikke har kapaciteten, hvadenten den er intellektuel eller sanselig, til at forestå den ansvarsposition de har erhvervet sig. Der er ret beset tale om infantile niveauer i forhold til det man populært sagt kunne kalde kardinaldyderne.

Nick Mogensen

*en

Nick Mogensen

@Michael Pedersen.

Provokerende sagt findes der ikke noget "genialt lånesystem" - det er et oxymoron. Det ville jo være som at tale ydre skønhed i sammenhæng med Quasimodo ;-)

Rode synes åbenbart ikke at have fattet Anders Foghs og Løkkes politiske genistreg med skattestoppet og de afdragsfrie lån. Meningen var helt klar og sikkert dette: Middelklassen, især den øverste del, og dee mellemste del af middelklassen skulle have nye forbrugsmuligheder. Og hvorfor?

Jo, fordi de skulle vænnes til at selv kunne købe alting, f.eks. au-pair piger til rengøring og børnepasning mv. Og hvorfor mon der kom frit valg ift. alting: Jo, fordi netop disse personer/mennesker skulle vænnes til at de sparede midler i skat mv. kunne og skulle bruges til privathospitaler, private børnehaver /fri børnehaver kaldet) og en hel del mere.

I løbet af 10-12 år lykkedes det for Fogh og Løkke at slå solidariteten mellem det nogle kalder for klasserne i det danske samfund i stykker...

lars abildgaard, Torben Arendal, Inger Sundsvald og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Rehling misser også et andet dilemma:
Hvis befolkningen havde ønsket en fortsættelse af VKO, så havde den stemt for det. Men befolkningen ønskede en forandring. Derfor kom regeringsskiftet. Men når man så ikke får forandring, men mere af det samme eller noget endnu værre, så stiger skuffelsen og frustrationen. Når folk i meningsmålinger smider regeringen ud, og sætter Lars Løkke tilbage i stolen, så er det i frustration, vrede, og måske endnu stærkere følelser, man tugter sine egne, hvordan kunne I gøre det, og så sætter man fjenden tilbage i arbejde, for de kan ikke gøre det værre, og i mellemtiden håber man på, at S og SF besinder sig og kommer tilbage på ret spor, eventuelt under kraftig indflydelse af et voldsomt styrket EL

Jette Abildgaard

Hvordan kan det mon vaere, at - ikke kun hver gang, men hver eneste gang der kommer et eller andet i medierne om den Danske oekonomi, saa kommer Fogh's navn frem...igen og igen og igen...stadig, og hvor lang tid er det efterhaanden siden han - heldigvis - skred vaek fra vort land - og hver eneste artikel der omhandler landets oekonomi er stadig om tiden under ham, hvor alt blev oedelagt - uanset om det er naevnt i den artikel der er skrevet eller ej??

Kunne det have at goere med alt det lort - og ikke kun oekonomisk - han lavede allerede foer han blev stats-minister (alias Mussolini) i Danmark mon??

Er der nogen....blot et eneste menneske der kan naevne blot en eneste ting, denne ''fine'' NATO generalsekretaer, har gjort godt for vort land, for jeg kan ikke!!??

Steffen Gliese

Fordi, Jette Abildgaard, og jeg tillader mig at linke til Niels Engelsteds fornemme kommentar i en anden debat: http://www.information.dk/comment/696109#comment-696109

Steffen Gliese

Kapitalismen holder ikke, for dens postulerede sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel drukner i effektivitet og lave priser. Der er kun én ting, der dur, og det er at aflægge teenagerens id-styrede adfærd og blive voksen - altså gøre sin pligt og kræve sin ret, denne gang i den rigtige udlægning af begrebet, ikke Mette Frederiksens.

Simon H. Petersen

Jeg synes at artiklen mangler en præcisering af, hvilke konklusioner der tilhører nationalbankdirektøren og hvilke der tilhører journalistens.... Er det f.eks. Lars Rohdes egen konklusion, at skylden primært ligger hos Fogh og Lars Løkke...

Ellers en artikel der primært glimrer ved, at en så fremtrædende person udtrykker en kritik som vi vel var flere der allerede betragter som helt almindelig baggrundsviden for vores økonomiske nedtur.

Hmmm.... Måske det kunne være en idé at lave en oversigtsartikel over fejlslagne politiske spådomme samt radikale holdningsændringer hos vore politikere.... Det vil blive uhyggelig læsning - det er som om det er konsekvensløst at tage så meget fejl på en så skråsikker facon....

vh Simon

Kristian Rikard

Simon H. Petersen,
Journalisten (Rehling) har jo ikke selv foretaget et interview, men kogt pølser tror jeg på en artikel her i information http://www.information.dk/comment/696502#comment-696502 og nogle citater fra Politiken.
Og jeg mener helt det står for Rehlings regning, når han så direkte sammenholder det med andre historiske citater fra Venstres toppolitikere - det tror jeg aldrig Rohde ville finde på.
Og sjovt nok lød Rehlings artikel ved første gennemlæsning I mine ører, sandt at sige som en total undsigelse af al den megen kritik der normalt hagler ned over fagøkonomer - men jeg kan jo læse forkert?
At emnet nok ikke er Rehlings stærkeste fremgår også af det næstsidste afsnit, hvor han skriver at regeringen ikke tør tage et opgør med den tidligere politik. Så vidst jeg erindrer fik netop denne regering gennemført med et bredt flertal vist endda,
at vismændene for fremtiden skal sidde med ved den første version af årets finanslovsforslag.
Og IMHO ligger den overordnede strategi for regeringen temmeelig tæt på fagøkonomernes bud!
At så den kunstneriske udførelse lader nogel tilbage at ønske er noget andet.

Steffen Gliese

Problemet, som hele tiden forsøges løst er, hvordan man giver folk tilstrækkeligt mange penge til at gøre indhug i produkterne på markedet, uden på den anden side at berøve dem lysten til at arbejde, så de selvsamme produkter vil blive frembragt også fremover. Det er et falsk dilemma, for det er for den overvejende del af befolkningen indlysende at yde på arbejdsmarkedet og høste derefter. Den eneste forandring vil være, at man ikke behøver at låne sine penge til forbrug, man kunne f.eks. vedtage en demokratisk fordeling eller trække lod. Sidstnævnte model er gennemprøvet i Athen, hvor offerdyrene blev fordelt på husstande på den måde.

Klaus Flemløse

Bravo Information. Det er en flot leder.

Ganske forfærdeligt at hele centraladministrationen ikke sagde fra herunder National Banken og Finanstilsynet.

Den anførte politik med store løntilvækster og en voksende offentlig sektor var andeles tåbelig.