Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har fået sin næse, og den er velanbragt.
Selvfølgelig er det en alvorlig sag, når staten står tilbage med en ekstraregning i milliardklassen. Årsag: Martin Lidegaard og hans ministerium har gennemført en lov, der favoriserede private solcelleanlæg ud på absurditetens overdrev.
Da Martin Lidegaard i marts greb ind, var det med budskabet om, at »der har vist sig et hul i loven, som vi nu får lukket«.
Men ministeren glemte en væsentlig detalje: Hans embedsværk havde advaret ham om hullet i loven, endnu inden loven blev til lov.
Alarmerende er det selvsagt at begå fejl, man på forhånd er advaret imod. Foreløbig er det dog ikke godtgjort, at Martin Lidegaard bevidst har skjult oplysninger for Folketinget.
Derfor er den næse, ministeren torsdag modtag af Folketingets klima- og energiudvalg, på det foreløbig oplyste grundlag en passende sanktion.
Alligevel bør sagen få yderligere konsekvenser. Martin Lidegaards rolle i solcellesagen blev således alene afdækket, fordi Berlingske modtog aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem Klima- og Energiministeriet og de underliggende styrelser.
Men i den offentlighedslov, regeringen tirsdag i kommende uge tredjebehandler i Folketinget, afskæres offentligheden for adgang til korrespondance mellem netop ministerier og styrelser, hvis der er tale om såkaldt ministerbetjening. Det er just, hvad der er tale om i solcellesagen.
Derfor ville Klima- og Energiministeriets ansvar formentlig fortsat være henlagt i mørke, hvis den nye offentlighedslov havde været gældende.
Det er alvorligt, når ministre begår fejl. Men det er skandaløst, når en regering gennemfører love, der beskytter dem selv mod befolkningens indsigt i deres magtudøvelse.
Justitsminister Morten Bødskov (S) har nu fået et aktuelt argument for at sætte næste uges vedtagelse af offentlighedsloven i bero. Grib det nu!
