Leder

Stilstand

Debat
29. maj 2013

»Den aktuelle konjunktursituation i Danmark er præget af stilstand. Bruttonationalproduktet har været omtrent uændret de seneste tre år, og der er ikke tegn på nævneværdig fremgang inden for det nærmeste års tid. De internationale konjunkturudsigter er svage, særligt i Europa, og der er dermed ikke udsigt til hjælp fra udlandet.«

’Dansk Økonomi, forår 2013’,
De Økonomiske Råd, 27. maj 2013

Der var ikke megen opmuntring at hente i den vismandsrapport, som blev offentliggjort i går. Formuleringerne er de mest dystre siden efteråret 2011. Og der var om muligt endnu mindre opmuntring at hente i reaktionen på rapporten fra regeringen.

Efter et 2012 med en dansk BNP-vækst på minus 0,6 pct. forventer vismændene nu sølle 0,25 pct. i 2013, altså stort set nulvækst. Den Internationale Valutafond (IMF) spår tilsvarende nulvækst i EU samt minus 0,3 pct. for eurozonen.

Som det fremgår af dagens avis har krisestrategien under den aktuelle nedtur – nu af IMF benævnt ’Den Store Recession’ – været langt mere præget af finanspolitiske stramninger end under tre forudgående recessioner siden 1975. Hvor man tidligere øgede de offentlige udgifter for at stimulere den kriseramte økonomi, har man denne gang over en bred kam skåret ned og sparet – ikke mindst efter henstilling fra IMF. Begrundelsen har bl.a. været, at man er gået ind i den aktuelle krise med en markant større gæld end normalt, hvilket igen delvis kan forklares med, at sammenbruddet i nutidens langt større finanssektor ved krisens begyndelse stillede krav om enorme hjælpepakker, der drænede statskasserne.

I lyset af nedskæringspolitikkens tvivlsomme resultater taler både IMF og de økonomiske vismænd nu om at lette trykket på bremsen. Vismændene siger, at med en sund offentlig økonomi i Danmark og med vedvarende høj arbejdsløshed bør regeringen lempe finanspolitikken, f.eks. ved at øge de offentlige investeringer, så der kan skabes ny aktivitet og nye job.

Med henvisning til eurozonens konvergenskrav for gæld og offentlige underskud, som Danmark også er forpligtet af, bemærker vismændene imidlertid, at »mulighederne for at lempe finanspolitikken inden for budgetlovens krav til den strukturelle saldo er meget begrænsende«.

Dermed siger man, hvad kritikere af euroen blandt økonomer har sagt lige fra start: De stramme krav gør det umuligt for de enkelte lande at føre relevant økonomisk politik i en given krisesituation. Vismændene drømmer derfor om at få ændret EU-reglerne, så landene under bestemte forudsætninger får større handlefrihed.

Rundt om regeringen er der flertal for en mere ekspansiv politik. Enhedslisten vil have flere offentlige investeringer, mens V og K vil have skatte- og afgiftslettelser, så forbrugerne opgiver deres snusfornuftige forsigtighed og begynder at svinge kreditkortet.

Både statsministeren og økonomiministeren har imidlertid prompte afvist opfordringen til at lette på bremsen.

»Hvis man skal ud og bruge flere penge, så skal man også ud og låne de penge. Og det siger regeringen altså også nej tak til,« fastslog Helle Thorning-Schmidt i går.

Der er ingen tvivl om, at vismandsrapporten kan danne afsæt for en hel sommers perspektivløst drilleri mellem regering og opposition.

Hvad man kunne drømme om, var, at alle parter – og så sandelig også vismændene – hævede blikket og begyndte at forholde sig til det store billede: At de vestlige landes økonomier har haft faldende vækstrater gennem nu næsten et halvt århundrede. Noget i vor model er slidt op og kalder på grundigere overvejelser og større omstillinger end en kortsigtet lempelse af finanspolitikken.

Regeringen skal imidlertid ikke høre et ondt ord, hvis den tager mod til sig og indleder større offentlige investeringer i ting, der ikke saboterer, men tværtimod understøtter mulighederne for en sund økonomi på lang sigt. Nemlig de grønne investeringer, der på én gang skaber arbejdspladser og dæmper energi- og ressourceforbrug samt miljø- og klimabelastning og dermed gør den nationale økonomi mere modstandsdygtig over for summen af globale og regionale kriser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her