Leder

Demokrati på egyptisk

24. juni 2013

Om det var politisk talentløshed, magtbrynde eller et led i en uigennemskuelig studehandel, der fik Egyptens præsident, Mohammed Morsi, til at udnævne Adel Khayat til guvernør for Luxor-provinsen i Øvre Egypten, er ikke til at vide. Men noget kunne tyde på, at alle tre elementer var i spil, da Khayat, en fremtrædende figur i den politiske del af den fundamentalistiske organisation Gamaa Islamiya (Islamisk Gruppe) blev indsat som statens repræsentant i den provins, der næst efter pyramiderne er den vigtigste økonomiske hjørnesten i den for tiden hårdt ramte egyptiske turistsektor.

I går droppede Adel Khayat sit nye embede efter en uges voldsomme protester, der hurtigt forplantede sig til de globale medier. Ikke fordi han er kriminel – der er heller ikke meldinger om, at han er korrupt – men fordi han som medlem af Gamaa Islamiya er historisk belastet af massakren på 58 turister i Luxor i 1997 – en aktion, gruppen for længst har lagt afstand til. Den er nu erklæret ikkevoldelig organisation og fuldgyldigtmedlem af Nillandets politiske palet. Manden selv har efter eget udsagn aldrig været aktiv i voldelige operationer, og som han sagde på det pressemøde, hvor han annoncerede sig afgang »for Egyptens skyld«: »Vi vil ikke acceptere, at der spildes så meget som en dråbe blod på grund af et embede, jeg ikke selv på noget tidspunkt har søgt.«

Så hvorfor blev han udnævnt til guvernør i netop Luxor – en handling, som nødvendigvis måtte udløse vrede protester? Formentlig fordi Mohammed Morsi ville sende et signal til den opposition, der har sat ham under voldsomt pres, for at understrege, hvem der bestemmer.

På søndag er det et år siden, at Morsi tiltrådte som Egyptens første ægte folkevalgte præsident med knap 52 procent af de afgivne stemmer, svarende til 13 millioner vælgere. Oppositionen har forud for årsdagen angiveligt indsamlet 15 millioner underskrifter med et krav om hans øjeblikkelige afgang som optakt til en planlagt massedemonstration, der er arrangeret af de selvsamme liberale og moderatislamistiske grupper, der stemte på ham sidste år. Det gjorde de dog ikke i begejstring endsige i tillid til hans demokratiske sindelag og Ikhwan, Det Muslimske Broderskab, men som det mindste onde overfor det fallerede systems kandidat, Ahmed Shafiq, præsident Mubaraks sidste premierminister. Denne liberal-moderate opposition, der spænder over liberale, sekulære og islamistiske partier, havde efter den første præsidentvalgrunde, der eliminerede samtlige liberale kandidater, valget mellem at stemme på Morsi eller helt at boykotte valget.

På et møde få dage før valghandlingen indgik de liberal-moderate en aftale med Det Muslimske Broderskab om at støtte Morsi mod løfter om medindflydelse, når han var blevet valgt – hvilket han blev med en margin, der viste, at uden dem havde Mubarak-kloningen vundet.

Men det er blevet ved løfterne, og i fredags demonstrerede Morsi igen – denne gang med mobilisering af Det Muslimske Broderskabs fodfolk i en massedemonstration i Kairo – at han er ikke kun erkommet for at blive, men også vil bestemme farten. I det forløbne år har Morsi og Det Muslimske Broderskab iværksat en kampagne, der – ikke ulig udviklingen i det islamiske ’modeldemokrati’ i Tyrkiet – skal sikre magten i samfundets vigtige institutioner.

En ny forfatning er gennemført hen over hovedet på oppositionen – den er ikke så slem, som den skældes ud for at være, men den er heller ikke demokratisk. Statslige såvel som private medier er islamiserede og en udrensning i rets- og justitsvæsenet – den instans, der umiddelbart var en trussel mod Morsi – er gennemført bl.a. med dekreter om pensionering af dommere.Det seneste grelle eksempel på de muslimske brødres magtbrynde fandt sted 4. juni, hvor en kriminalret i Kairo afsagde fængselsdomme på mellem ét og fem år over 43 medarbejdere i udenlandske ngo’er, der er kendt skyldige i modtagelse af ulovlige tilskud fra internationale donorer. Sagen, der går tilbage til, før Morsi blev valgt, har til formål at modarbejdengo’ernes demokratiske ideer og vil blive fulgt op af lovgivning vendt mod egyptiske civilorganisationer.

Det ser umiddelbart dystert ud for det egyptiske demokrati – og efter på søndag ved vimere om hvor dystert.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu