Leder

Ingen og alle har ret i Haag

22. juni 2013

Det er over en uge siden, at B.T. offentliggjorde et ekstraordinært brev skrevet af folkeretsekspert Frederik Harhoff, dommer ved krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien i Haag. I brevet, der blev sendt som e-mail til 56 danske kolleger, kritiserede danskeren en drejning, kendelserne ved tribunalet har taget indenfor det seneste halve år. I to tilfælde har en appelinstans frikendt to kroatere og en serber. For tre uger siden blev to serbiske sikkerhedschefer frikendt ved første instans – en beslutning, der er blevet anket af anklagemyndigheden.

Det første, man skal bemærke ved Harhoffs brev, er, at han ikke går i detaljer med det fundamentalt vigtige spørgsmål om, hvorvidt de frikendte er skyldige eller ej. For ham og andre dommere ved tribunalet, herunder nogle folkeretseksperter, er det afgørende, at de to appelretter i deres frikendelse anvendte en ny retspraksis til at bedømme, hvorvidt de sigtede kunne drages til ansvar for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som var begået af deres underordnede.

I henhold til den gamle praksis skulle anklagemyndigheden bevise, at de sigtede var vidende om de underordnedes forbrydelser, og at de førte »effektiv kontrol« med dem.

I de to sager mod den tidligere serbiske hærchef Momcilo Perisic og kroatiske eksgeneralløjtnant Ante Govina samt tidligere chef for Kroatiens sikkerhedsstyrker Mladen Markac strammede retsformand Meron kravet til bevisførelsen. Der skulle enten foreligge en ordre eller de sigtedes hensigt skulle bevises direkte. At opfylde disse krav er selvsagt sværere for anklageren. En folkeretsekspert sagde i den forbindelse til Information, at konsekvensen af den ændrede praksis ville være, at de sigtede ved krigsforbryderprocesserne i Nürnberg og Tokyo kunne være gået fri.

I den forstand var Harhoffs brev et vigtigt indlæg i en debat, som allerede blev ført diskret indenfor tribunalet og rasede mellem de to lejre i bredere kredse. Brevet fik så megen omtale internationalt, fordi han selv er dommer og i sin utvivlsomt oprigtige bekymring over en tilsyneladende drastisk ændring af hidtidig retspraksis ønskede at delagtiggøre sine danske kolleger og venner. Hvem, der lækkede e-mailen, står ubesvaret, men Harhoff må have vidst, at det formentlig ville ske. Det skyldes hans alvorlige beskyldning mod retsformand Meron for at have ændret praksis på vegne af USA og Israel og for at lægge pres på andre dommere for at fremskynde arbejdet med at afvikle den nu 20 år gamle krigsforbryderdomstol.

Information kunne tidligere i denne uge fremlægge dokumentation for, at Meron i sin første periode som retsformand 2003-2005 havde meget nære forbindelser til den amerikanske regering, der betragtede ham som »sit vigtigste aktiv« ved domstolen. Det viser to diplomatiske indberetninger indhentet hos WikiLeaks. Men herfra er der et stykke til at agere som marionet. Trods det mener selv nogle forsvarere af Merons frikendelser, at hans fortrolighed med USA’s regering var usømmelig.

Man kunne dog spørge, om ikke alle dommere valgt af Sikkerhedsrådet til denne type tribunaler medbringer egne normer, værdier og i sidste instans politiske dagsorden. De skal naturligvis dømme på grundlag af domstolens strafferetsligeparagraffer, men de er alle et produkt af deres baggrund. Både Harhoff og Meron har en dagsorden, de ønsker at fremme. Man kunne døbe dem repræsentanter for den idealistiske og realistiske skole indenfor international strafferet. Harhoff vil, at alle krigsforbrydere uagtet deres nationalitet – også amerikanske og israelske officerer og ministre – skal drages til ansvar for deres beslutninger. Realisten Meron mener derimod, det er en illusion at tro, at stormagterne – som finansierer tribunalerne i Haag, Rwanda og Sierra Leone – ville affinde sig med at blive slæbt for retten. I hans optik kan det komme henad vejen, bedre er det at begynde et eller andet sted – og det bør være i mindre lande, hvor det er lettere at gribe ind og dermed på lang sigt skabe en hel ny strafferetspleje for internationale forbrydelser.

Begge skoler har ret. Ingen kan hævde at være den anden moralsk overlegen. Det er en debat, som er vigtig at tage fat på. Den bør ikke holdes bag lukkede døre. Tværtimod skal den føres i fuldt dagslys.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Man bliver ikke meget klogere af at læse Martin Burchardts leder.
Serbien og Kroatien er begge mindre lande, som oven i købet aspirerer til EU medlemsskab. Ikke desto mindre frikendes anklagede fra netop disse lande ved appeldomstolen, hvilket er i direkte modstrid med de principper Meron ifølge Burchardt forfægter.
Det hænger overhovedet ikke sammen.