Leder

Ikke nogen modig dom

28. juni 2013

Syv højesteretsdommere stadfæstede i går, at der ikke er »noget at bebrejde myndighederne« i forbindelse med, at danske soldater i marts for mere end 11 år siden overlod 31 tilbageholdte afghanere til det amerikanske ’Detention Center’ i Camp Kandahar.

En af de tilbageholdte, Ghoussalah Tarin, har i 2002 anlagt en erstatningssag og i 2011 forklaret over for Østre Landsret, at han »i den amerikanske fangelejr« blev sparket eller trampet i hovedet og på kroppen, »mens han lå med ansigtet trykket ned i grus«. Han havde også fået »tøjet revet af, så han stod nøgen, mens han havde en hætte over hovedet«, han blev kronraget og fik skægget barberet af, og endelig var han blevet beordret til at sidde på knæ i op til halvanden time ad gangen.

Siden tilbageholdelsen og overgivelsen til amerikanerne har Tarin efter eget udsagn fortsat lidt af psykiske og fysiske mén og bl.a. konsulteret en læge 300-400 gange, gennemgået 21 hospitalsundersøgelser og fået indsprøjtninger i knæet 40 gange.

Episoden med de 31 afghanere, der blev tilbageholdt af danske soldater og overgivet til amerikanerne natten mellem den 17. og 18. marts 2002, kom først til en dansk offentligheds kendskab gennem DR-dokumentaren ’Den hemmelige krig’ i 2006. Debatten om dokumentaren såvel som Tarins senere erstatningssag har medvirket til, at der i dag må siges at være større fokus på fangeproblematikken, når danske soldater drager i felten.

Det var der ikke i særlig høj grad i foråret 2002, ifølge Højesterets gengivelse i dommen af afhøringen af ambassadør Carsten Damsgaard. »Der var ikke på dette tidspunkt fokus på, at det kunne blive relevant, at den danske styrke overdrog fanger til de amerikanske styrker,« gengiver højesteretsdommen ambassadørens forklaring.

I foråret 2002 var Damsgaard chef for Udenrigsministeriets Sikkerhedspolitiske kontor, så de stadig mere opsigtsvækkende meldinger fra den danske ambassade i Washington gik gennem hans hænder. Meldinger f.eks. om den daværende forsvarsminister Rumsfelds memorandum, hvorefter USA lovede at behandle »krigsførende kommandanter« fra al-Qaeda og Taleban »humant og i det omfang, det er passende og foreneligt med militær nødvendighed på en måde, der er i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionen af 1949«. (Informations kursivering).

På trods af dette betydelige forbehold fra Rumsfelds side havde Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads tillid til, at amerikanerne ville overholde deres internationale forpligtelser, »indtil andet var bevist«, som højesteretsdommen anfører.

Som Tarin-sagen er blevet skåret til, er det en sag, der udelukkende skal afgøres efter dansk erstatningsrets regler om myndighedsansvar. Kort sagt, som højesteret selv skriver, er der noget at bebrejde myndighederne, fordi danske soldater nu engang gjorde, som de gjorde med de tilbageholdte 31 afghanere?

Hvis der skal gøres et ansvar gældende, så forudsætter det, at Danmark – om det nu var Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller forsvarets militære ledelse – skulle have haft »konkret grund til at frygte«, som der står i direktivet til den daværende chef for de omkring 100 udsendte danske specialsoldater, at der ikke ville finde en human behandling sted hos amerikanerne. En sådan konkret grund havde den daværende styrkechef ikke. Heller ikke forsvarets militære ledelse, og det samme gælder Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Men burde de danske myndigheder med henvisning til Rumsfelds markante forbehold – som senere viste sig at være den lige vej til såvel waterboarding som Guantánamo – alligevel have været mere opmærksomme dengang? Den problematik undgår Højesteret, akkurat som Landsretten gjorde i april 2011, at gå ind i. De syv højesteretsdommere nøjes med at skrive, at »Højesteret finder ikke grundlag for at anfægte myndighedernes vurdering.« Med de ord kan dommen ikke just siges at være modig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

I hvilke tilfælde er vi allierede med USA, medansvarlige og tage konsekvens, og i hvilke tør vi tage afstand hele vejen ??

Flemming Scheel Andersen

At nogen i dette land længere, kan forbavses over at vor højeste ret, stort set altid, giver staten ret, det er mig en gåde.