Leder

Politikerne, folket og omstillingen

Debat
17. juni 2013

»Så hvad gør man, når man har et marked, der tænker kortsigtet – det er jo markedets natur? Man har brug for nogle politikere, der også tænker ud over næste kvartal, næste bundlinjetal og næste finanslov. Og så er der altså brug for, at nogle borgere siger højt og klart og tydeligt, at det forventer man af sine politikere. Vi har ikke tid til at vente.«

- Connie Hedegaard. EU’s klimakommissær, på Folkemødet 2013

 

Den grønne omstilling er i både Danmark og resten af Europa blevet klemt af krisen. For selv om alle de mange forsikringer om, at den danske regering tænker grønt, før den tænker sort, at grøn omstilling er en grundforudsætning i den danske økonomi, og at Danmark kan og tør vise resten af verden, hvordan man omstiller, måske ikke er fuldstændig forstummet, så er der i praksis vendt op og ned på rækkefølgen i den danske regerings prioriteter, og det er i dag svært at se, at den økonomiske tænkning i Danmark skulle være væsensforskellig fra tænkningen i så mange andre lande.

Regeringens boligjob-ordning var et af de nemmeste og mest logiske steder at tænke grønt. Men det gjorde man ikke. Den vigtige ressourcestrategi fra Miljøministeriet lader fortsat vente på sig. Det samme gælder energi- og klimaminister Martin Lidegaards (R) grønne katalog, der skulle vise, hvordan vi omstiller. Meget bremses af krisen, der fordrer kortsigtet tænkning, hvor markedet dikterer den førte politik, og visionerne om en grønnere verden derfor må stå over en omgang eller to.

Samme billede tegner sig på europæisk plan. Her led EU-klimakommissær Connie Hedegaard og hendes kamp for et grønnere Europa et foreløbigt svidende nederlag, da Europa-Parlamentet i april sendte EU’s flagskib i den grønne omstilling – nemlig CO2-kvotesystemet, der skal fremme grøn energi og produktion – til tælling ved ikke at tillade en nødvendig reform. Systemet ligger ned, og det gør omstillingen derfor også. Problemet er igen kortsigtet tænkning, politisk frygt og et veludført arbejde fra den europæiske industrilobby – herunder Dansk Industri.

Men der er andre kræfter i både det danske og europæiske samfund. Der er naturligvis folket, dets ideer og dets stemmer. Og skal omstillingen blive til andet end forkromede målsætninger – skal der sættes handling bag, og skal politikerne turde tænke længere end til næste finanslov, så er det ifølge Connie Hedegaard en forudsætning, at befolkningerne er med og klart og tydeligt viser, at det er det, de ønsker.

Er det så udtryk for resignation fra Connie Hedegaards side? Eller er der tværtimod tale om en klimakommissær, der kalder til kamp? Svaret er begge dele.

Connie Hedegaards opfordring til folket om i højere grad at holde politikerne fast på deres ord og om i højere grad at tage initiativ til grøn omstilling ved selv at handle – som Information også beskrev det i lørdagens avis – kommer, samtidig med at klimakommissæren er blevet langt mere direkte i sin kritik af de aktører, hun kæmper imod.

Hun lægger ikke skjul på, at hun er oppe imod store økonomiske interesser, og at hun agerer i et politisk system, der i høj grad ligger under for og indretter sig efter disse interesser. Det er offensiv tale fra en kommissær, der ikke selv er underlagt folkets dom, men derimod udpeges politisk.

Samtidig ligger der også en resignerende erkendelse i klimakommissærens ord. Nemlig den, at den politiske interesse for grøn omstilling kun er til at få øje på, når det går økonomisk godt, men at politikerne, så snart de presses af arbejdsløshedstal og vækstrater, klamrer sig til traditionel økonomisk tænkning med alt, hvad de har.

At opfordringen fra klimakommissæren faldt under dette års Folkemøde på Bornholm, hvor netop den demokratiske samtale forsøges at blive bragt til nye højder, gør kun budskabet stærkere. Her har borgere, interesseorganisationer, lobbyister, videnskaben og naturligvis landets politikere uden filter i form af medier og uden dagligdagens begrænsninger igennem fire dage været tilgængelige for hinanden. Der er blevet talt, diskuteret, lyttet – og måske og forhåbentlig også rykket nogle meter i den rigtige retning i forhold til at få den grønne omstilling tilbage øverst på den politiske og økonomiske dagsorden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gunnar Bagge

Connie Hedegaard har mere integritet end hele den såkaldte røde regering tilsammen.

Peter Jensen

Den flinke Connie er ved at få øje på at kapitalisme og herremandsmentalitet ikke beriger os helt så meget som hendes parti mener. Bedre sent end aldrig, selvom det er ret sent.

Nu har hun da udelukket sig selv fra at vende tilbage til dansk partipolitik.

Tja, hun er sikkert oppe mod store økonomiske interesser. Det må vi konstatere. De har magten over midlerne, medierne og sindet. De har en religion, der hedder marked (uden stat) og vækst. Systemet er indrettet efter deres interesser. Men kan disse økonomiske interesser virkelig være af en karakter, der truer hele menneskeheden? Kan de gå rundt og bilde sig ind, at de ikke er en del af det hele? Kan deres økonomiske interesser virkelig være af en art, der også vil være en reel eksistenstrussel for deres egne efterkommere (for et eller andet sted er der jo også konkrete personer bag)? Eller har de helt overgivet sig til det anonyme markeds kræfter, velvidende at denne religion også er falsk og vil føre til kriser, de næppe kan håndtere. Tja, man ved ikke, men andetsteds i Information i dag står der jublende, at store virksomheder er ude af krisen og præsteskabet (ved Danske Banks Steen Bocian) træder til med et par velsignelser. Gad vide, hvad det er for en krise, vi her taler om, og om 'ude af' måske ikke rettelig betyder 'på vej ind i' noget meget værre.

Niels-Holger Nielsen

Du skulle virkelig skrive her noget oftere, nu når du alligevel har abonnementet, Erik.