Leder

Stadig blot et håb

27. juni 2013

Dette er forandringen, nogle amerikaner har ventet på, og som andre har frygtet. Dette er forandringen, Europa har håbet på. Nu træder præsident Barack Obama – endelig – i karakter med ambitiøse mål for en grøn omstilling for USA.

Reaktionerne på præsidentens store klimatale tirsdag var forståeligt meget positive, for der rulles ambitioner ud, som Obama ikke tidligere har været tæt på at gennemføre. Og selv om USA stadig med de nye målsætninger er mærkbart fodslæbende i forhold til EU, er der grund til optimisme og håb.

For når Obama ønsker at begrænse kulkraftværkers CO2-udledning, vil det kunne gøre en afgørende forskel. De står i dag for 40 procent af den amerikanske udledning, og derfor er det for Obama et oplagt og nødvendigt sted at sætte ind.

Men præsidentens ambitioner stopper ikke her. Ganske overraskende lægger han i sin tale op til at bremse den omstridte olieledning mellem Canada og USA. Rørledningen, Keystone XL, har vakt stor modstand i den amerikanske og canadiske miljøbevægelse, fordi den vil transportere det stærkt forurenende tjæresandsolie ud til amerikanske forbrugere, men også til oversøiske lande som eksempelvis Kina. I talen stiller Obama så store krav til udførelsen af Keystone XL, at den næppe bliver en realitet – til stor glæde for de grønne organisationer og til utilfredshed for den canadiske regering og olieindustrien.

Med til den positive fortælling hører, at Obama bekræftede, at USA vil leve op til forpligtelsen, der blev indgået på klimatopmødet i 2009 i København om at nedskære sin udledning af drivhusgasser i 2020 til et niveau, som ligger 17 pct. lavere end i 2005.

Obama talte direkte til amerikanernes samvittighed. Han talte både »som præsident og som far«. For det handler om den verden, vi giver videre til vore børn, lød det fra præsidenten.

I samme ombæring erklærede han sig villig til at arbejde med hvem som helst for at få ført sine ambitioner ud i livet – dog med undtagelse af dem, der benægter, at klimaproblemet er reelt.

Men heri ligger også Obamas problem. For nok er han villig til at arbejde med ’både republikanere og demokrater’, men er der nogen, der vil arbejde med ham? Som EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, nøgternt påpegede i sin afmålte, positive reaktion på talen, har præsidenten stadig ikke fået ledelsen af Miljøstyrelsen godkendt af Kongressen.

Men – lyder det fra optimisterne – modsat eksempelvis Guantánamo er Obama frit stillet i denne sag. Han kan selv gennemføre den forandring, som han lufter i sin tale, fordi han i kraft af sine præsidentielle beføjelser kan gå uden om Kongressen i dette spørgsmål.

Sagen er dog, at selv om Obama her sætter sit eftermæle ind på at skabe grøn forandring, så vil stærke kræfter blandt både demokrater og republikanere modarbejde ham. Det er ingen hemmelighed, at kullobbyen er magtfuld i Washington. Allerede inden Obama holdt sin tale erklærede den republikanske mindretalsleder Kentucky-senator Mitch McConnell den for starten på en ’krig mod kul og amerikanske job’.

Og her vil slaget blive udkæmpet. Kan Obama få gennemført sin – i amerikansk optik – grønne revolution i en krisetid, hvis det for amerikanerne bliver et valg mellem job og CO2-udledning? Siden indsættelsen i 2009 er det ikke lykkedes, men Obama kan sætte sin lid til en stigende forståelse for nødvendigheden efter ødelæggelser, som den orkanen Sandy forvoldte i oktober. Og samtidigt kan håbet næres af flere tegn på forsigtig bedring i den amerikanske økonomi. De seneste tal for beskæftigelsen viser, at der blev skabt 175.000 nye job i USA i maj – flere end ventet.

Præsidenten kan tale, så det forfører. Det var flotte dragende ord, han fremførte tirsdag i Washington. Han sætter sig selv på spil i kampen for at få grøn omstilling i USA. Og det er bestemt al ære værd.

Men vi har stadig blot Obamas håb at sætte lid til. Han skal ikke måles på flotte ord og grønne visioner. Han skal måles på sin evne til at omsætte ord og visioner til reel handling og en forandring, vi kan mere end at tro på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, det var ikke så imponerende. Det gentager jo blot, hvad de allerede havde forpligtet sig til at gøre først i København på COP15 og senere i Cancun på COP16 (http://unfccc.int/resource/docs/2011/sb/eng/inf01r01.pdf), og hvis man ser på deres udledninger fra energisektoren, så er den allerede faldet med 8% i 2011 i forhold til 2005 pga. skiftet fra kul til naturgas, hvilket har hjulpet kraftigt til et fald i de samlede udledninger på 7% i samme periode. I øvrigt var udledningerne i 2005 de hidtil højeste bortset fra 2007. Det bør også gøre det hele lidt lettere for dem.

Roger Karlsson

Obama gick ut som retoriker och visionär med stjärnstatus. Hans och omgivningens praktiker avseende miljö, människorätt, internationell lag, krig och fred har reducerat honom till en högst ordinär lögnare och politisk skitpratare av USA-snitt.

Roger Karlsson

Sønderho

Fanø

roger222@hotmail.se