Leder

Uviljen mod konventionen

6. juni 2013

Efter at Statsløsekommissionen i denne uge afsluttede sine afhøringer, står et centralt spørgsmål tilbage. Der er ikke længere tvivl om, at det daværende Integrationsministerium fra 2008 til 2010 helt bevidst gav ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge og hemmeligholdt sin praksis over for Folketinget. Men hvorfor gjorde man det? Hvorfor løbe risikoen for at blive taget i ulovlighederne, sådan som det til sidst skete?

En del af svaret kan måske findes i de seneste ugers debat om dette halvårs lovforslag om statsborgerskab. En af personerne på lovforslaget er angiveligt statsløs og i PET’s søgelys. Normalt bliver ansøgere afskåret fra statsborgerskab i en periode, hvis efterretningstjenesten holder øje med dem, selv om de lever op til alle formelle krav til at blive danskere. Men for statsløse unge, der er omfattet af FN-konventionen om statsløshed, gælder andre betingelser. Kun hvis de faktisk er blevet dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed eller har fået en straf på over fem års fængsel, kan de nægtes statsborgerskab.

Dansk Folkeparti satte for alvor gang i debatten, da partiet i sidste uge indrykkede en meget omtalt annonce i flere aviser med navnene på de kommende nye danskere og overskriften »Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed«. Men som beskrevet i Information var det Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, der som den første offentliggjorde oplysningen om, at en af ansøgerne på lovforslaget er en statsløs person, som er i PET’s søgelys. Forud for, at Folketinget den 25. april i år skulle førstebehandle lovforslaget, skrev han om morgenen på Twitter: »I dag giver Folketinget dansk statsborgerskab til en statsløs, som PET advarer imod. Regeringen kan ikke se problemet.«

Og under førstebehandlingen gentog Jan E. Jørgensen, at der er en af ansøgerne, »som Politiets Efterretningstjeneste vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed«.

Oplysningen havde Jan E. Jørgensen som medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg fået i et fortroligtstemplet dokument fra Justitsministeriet, og Folketingets præsidium er nu ved at se nærmere på, om videregivelsen er et brud på tavshedspligten.

Under folketingsbehandlingen gjorde både Dansk Folkepartis ordfører på området, Christian Langballe, og Jan E. Jørgensen klart, at de ikke mente, den statsløse burde have statsborgerskab. Venstre så helst, at »man kunne have fået pillet vedkommende af listen« i stedet for at sige »Velkommen til det land, som du måske påtænker at angribe,« som Jan E. Jørgensen sagde. Siden har han i flere sammenhænge gentaget sin kritik, senest i gårsdagens Ekstra Bladet, hvor han udtalte: »Hvis en person lever op til kravene for at få dansk statsborgerskab, så skal han have det. Vurderer PET, at han er til fare for rigets sikkerhed, så skal han ikke have det.«

Det kan undre, at lige netop Venstre slår sig op på en kritik af FN-konventionen om statsløshed og reelt opfordrer til at bryde den, samtidig med at en kommission undersøger et Venstre-ledet ministeriums årelange brud på konventionen. Reelt er partiets problem, at Danmark som noget nyt er begyndt at følge konventionen. Og åbenbart er det problem så stort, at Venstre er parat til at bevæge sig på kanten af tavshedspligten og lægge hindringer i vejen for PET, der næppe ønsker at få gjort den statsløse person opmærksom på, at vedkommende er i tjenestens søgelys.

Sikkerhedsmæssigt spiller det efter alt at dømme ingen rolle, om den statsløse person i PET’s søgelys får statsborgerskab. Han eller hun kan som statsløs født i Danmark alligevel ikke udvises. For andre lande vil næppe tage imod personer, der hverken er født på deres territorium eller har statsborgerskab dér.

Alligevel er både Venstre og Dansk Folkeparti altså rasende over konsekvenserne af at følge FN-konventionen om statsløshed. Men leverer de ikke dermed en mulig forklaring på det, der skete i Integrationsministeriet? Var det måske en bevidsthed om, at det at følge konventionen kunne vække en sådan politisk ballade, der i sin tid førte til den kontroversielle beslutning i ministeriet: At man ganske enkelt skulle se bort fra konventionen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Ingrid Uma
  • Peter Brandt Nielsen
  • Morten Isaksen
Pia Qu, Ingrid Uma, Peter Brandt Nielsen og Morten Isaksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

Venstre gør bare, hvad Dansk Folkeparti og til dels Ekstra Bladet beder om. Det har de gjort de seneste fem til ti år.

Mandatar Torben Wilken

"en af ansøgerne på lovforslaget er en statsløs person, som er i PET’s søgelys".
Mange kan være i PET søgelys uden at udgøre nogen fare for landets sikkerhed.
Er vores retssikkerhed kun tomme ord? "
"Ingen er skyldig før retten har talt og skal behandles som uskyldig indtil da."

Jeg vil vove den påstand, at staten og Folketinget ved sin generelle negative holdning til personer udefra, især partiet Venstre og Dansk Folkeparti, med den holdning skaber terrorister og for den enkelte virker så negativt, at vedkommende bliver et nemt offer for en radikalisering.