Leder

Den brede kultur

22. juli 2013

Kultur skal være for alle, både direktøren og kontanthjælpsmodtageren. Det er derfor positivt, når Radikale Venstre vil stille krav om, at statsstøttede kulturinstitutioner skal samarbejde med kommunerne om at nå ud til socialt udsatte grupper – ligesom der i dag er krav om, at kulturinstitutionerne skal lave tilbud til børn og unge.

Kulturen er en ganske betydelig post på det statslige budget – hvad den også bør være. Derfor er kun rimeligt, at statsstøttede kulturinstitutioner skal lave tilbud, der når ud til alle dele af samfundet: unge som gamle, rige som fattige og brune som hvide.

Ambitiøst er det at tro, at filmvisninger og museumsbesøg kan ændre levestandarden for socialt udsatte. Men hvis ansvaret for at hjælpe socialt udsatte alene hviler på den sociale sektor, hvor de udsatte borgere sjældent møder andre end hinanden, vil det blot øge polariseringen i samfundet.

Kulturen skaber fællesskaber, hvad enten det sker i fodboldklubben eller på Louisiana, og det fællesskab bør inkludere alle lag af samfundet.

Det vil kun være sundt for os at mindske stigmatiseringen af de, der ikke har hus og friværdi og 9 til 16-job. Det kræver, at vi møder hinanden, og her har kulturen potentiale.

I slutningen af maj foreslog Radikale Venstre »en ny statslig pulje på 12 millioner kroner« til projektet, mens partiets socialordfører, Liv Holm Andersen, i fredagens Information blot ville afsætte »en lille sjat penge fra Satspuljen«.

Hvis Radikale Venstre vil mere en blot en symbolsk markering i sommervarmen, bør resultatet være det første. Social inklusion er ikke et midlertidigt projekt og bør ikke hænges op på »en lille sjat« midlertidige penge.              

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Problemet er vel, at man ikke først kan ekskludere en gruppe borgere,
og hævde at de nasser, er dovne, snyder med socialhjælpen
og skal samle hundelort op på gaderne uden løn,
for at hundeindehaverne kan lade stå til,
-
og så på den anden side hævde,
at den udhængte gruppe da godt må have lov at nyde af kulturen i samfundet,
men da de udhængte jo nok ikke fatter en skid af finkultur,
så må de have særlig bekostelig hjælp.

Det spiller lissom ikke med på samme melodi, kan man sige.

Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Indgangen til et rigt liv med kulturelle oplevelser er grundskolen i Danmark, men desværre er disse vitale opgaver blevet afskaffet til fordel for statens indoktrineringsprojekt af den opvoksende ungdom, der synes dels i høj grad at passivgøre og dels indskrænke erfaring og udvikling til det, der formidles pædagogisk.
Virkeligheden er anderledes, og derfor sker der en ringe opdragelse til vores samfund i skolen i dag, for der ensrettes frem for fri- og mægtiggøres. Det er den evige overklasseproblematik: at man ikke forstår, at svigtet overfor dele af befolkningen bliver samfundets problem.