Leder

EU’s selvskabte terrorbalance

22. juli 2013

»Siden tiden med det sovjetiske imperium har ingen magt udefra turdet forsøge at begrænse ungarernes uafhængighed.«

Viktor Orbán, Ungarns premierminister

»Om formiddagen tjekker vi, om pengene fra Bruxelles er gået ind, for så om eftermiddagen at føre en frihedskamp mod Bruxelles.«

Péter Esterházy, ungarsk forfatter

I debatten om Viktor Orbáns regering i Ungarn, som siden det konservative parti Fidesz’ store valgsejr i 2010 har arbejdet på at forvandle landet til en slags etpartistat, bliver de europæiske sanktioner mod Østrig i 2000, da Jörg Haiders nationale frihedsparti blev indlemmet i regeringen, ofte nævnt som et skræmmebillede. EU-partnerne greb hovedkulds ind med boykot af Østrigs diplomater for så også at droppe sanktionerne alt for hurtigt, siges det. Men var det virkelig til ingen verdens nytte? Den europæiske reaktion tvang østrigerne til at diskutere, hvad nationalisme og nationalchauvinisme har betydet i landets historie, hvilket reducerede opbakningen til Haiders FPÖ betragteligt ved de efterfølgende valg. Det østrigske eksempel bliver som regel fremdraget af dem, der fraråder, at Lissabon-traktatens artikel 7 tages i brug mod Ungarn. Hvis et land »groft overtræder« fællesskabets grundprincipper – pluralisme, demokrati, ligestilling, retsstat, menneske- og mindretalsrettigheder – kan det med et kvalificeret flertal suspenderes fra ministerrådet.

EU’s atombombe bliver paragraffen kaldt, fordi nogle frygter, at dens anvendelse ville udslette alt, hvad der er blevet opbygget i Europa siden Anden Verdenskrig. På den måde har EU på forhånd afskrevet den praktiske mulighed for at skride ind over for afvigelser fra det værdigrundlag, som blev skabt på baggrund af krigens bitre erfaringer. Det har Orbán hele tiden vidst, og han kan således spille kispus med EU omkring ændringerne i landets forfatning, som hans regering ifølge Europarlamentet gennemfører på rekordtid og uden inddragelse af oppositionen eller hensyn til retsvæsnets indvendinger. EU-Parlamentets resolution (3. juli 2013) gør indvendinger i forhold til svækkelsen af det ungarske demokratis kontrolorganer (parlamentet, forfatningsdomstolen samt pressens og retsvæsnets autonomi), landets nye valglov samt indskrænkningen af religionsfriheden og svækkelsen af mindretalsrettigheder. Orbán har svaret på kritikken med sine sædvanlige beskyldninger om, at EU forfølger Ungarn. På den måde opretholdes terrorbalancen. Men det væsentlige er, at sagen får EU-parlamentet til endelig at tale europæisk og dermed diskutere, hvad EU er og skal være. Skal EU for ikke at fornærme ungarerne ignorere, at medstifteren af Orbáns Fidesz-parti, Zsolt Bayer, er antisemit og betegner sigøjnere som »dyr«? Hvad sker der med EU’s grundværdier, hvis enkelte lande får lov til at afvige fra dem?

Hvis man kun stiller kontante krav til Grækenland, men behandler Ungarn med tøven og fløjlshandsker, farer EU vild. Justitskommissær Viviane Reding foreslår nu, at der skal nedsættes en ’Københavnskommission’ for at applicere de såkaldte Københavnerkriterier, som ligger til grund for optagelsesprocessen, i forhold til afvigende medlemslande, f.eks. Ungarn. Ifølge forslaget skal juristerne i kommissionen have beføjelser til at inddrage EU-støtte fra de lande, der afviger fra de demokratiske principper. Den økonomiske ydmygelse, som Reding foreslår, kender ungarerne imidlertid allerede fra perioden op til optagelsen i EU, hvor den økonomiske chokkur fik levestandarden til at dale drastisk. Det er grunden til, at Orbán kan vinde vælgere ved at føre kampagne mod EU. Det ville være mere konsekvent og logisk at møde afvigelser fra EU’s grundprincipper med de politiske sanktioner, som EU’s traktat foreskriver. Artiklerne om mindretalsbeskyttelse findes allerede i chartret for grundlæggende rettigheder (paragraf 15, 18 og 32) og kan gøres gældende i forhold til Orbáns forsøg på at udelukke romaer fra det ungarske samfund. Sagen om udviklingen i Ungarn er en påmindelse om, at det europæiske fællesskab blev skabt for at forhindre, at udslettelsen af jøder, sigøjnere, homoseksuelle og handicappede skulle kunne gentage sig. Derfor det afgørende, at økonomien fortrænges fra sin plads som EU’s omdrejningspunkt til fordel for en diskussion om europæernes rettigheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Viktor Orbáns regering skal udskrive valg indenfor 1 år, så vi skal nok ikke forvente en formindsket kritik af EU inden da.