Leder

Fodboldfællesskab

Debat
25. juli 2013

Når fodbold spillet af kvinder afvises som kedeligt præsenteres argumenterne gerne som uantastelige, målbare sandheder: Spillerne løber langsommere, er mindre eksplosive og laver flere fejl end deres mandlige kolleger.

Den manglende interesse skal ikke tages personligt. Det handler ikke om køn. Publikum foretrækker nu engang bare at se sporten udført på allerhøjeste niveau.

Man kan undre sig over, hvad der i så fald får folk til, uge efter uge, at følge den danske superliga, der i sammenligning med de bedste europæiske ligaer ofte leverer den ene ørkenvandring af en fodboldkamp efter den anden, men ikke desto mindre overværes af hundredtusinder af mennesker foran fjernsynet og på stadion, beskrives i detaljerede kampreferater, diskuteres af ekspertpaneler og over frokost på arbejdspladser landet over.

Man kan undre sig over, at VM-finalen for kvinder i 1999 havde 90.000 tilskuere på lægterne, og at VM-finalen i 2011 mellem Japan og USA satte verdensrekord for mest tweetede begivenhed med 7.196 pip i sekundet på sit højeste.

Man kan undre sig over, at Danmarks EM-kvartfinalesejr over Frankrig i Linköping i mandags blev årets mest sete transmission på svensk TV4 Sport, der ellers jævnligt viser Sveriges egen superstjerne Zlatan Ibrahimovic’ kampe for storklubben Paris SG.

Forklaringen er vel den relativt enkle, at interesse for sport i høj grad er en interesse for at tilhøre et fællesskab, være en del af en feber, have nogle at juble med, når ens hold scorer, nogle at evaluere oplevelsen med, dissekere det taktiske oplæg, tage sig til hovedet i kollektiv frustration over, når stjerneangriberen igen rammer stolpen.

Det fællesskab er afhængigt af mediedækning og idrætspolitiske opprioriteringer. Dansk kvindefodbold får ingen af delene. Indtil det ændrer sig, vil end ikke de smukkeste præstationer kunne rive masserne med. Som man siger om træet, der falder i skoven: Det larmer kun, hvis der er folk til at høre det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Wedege

Ak, det er ikke nemt at være sportsnationen Danmark. Hvis vi lader os rive med af kvindecurling eller kvindehåndbold, så er det ifølge kritikere galt, fordi sportsgrenene er små i den store verden. Og nu gider danskerne ikke at følge med i kvindefodbold, fordi kvindefodbold ingen prestige har. Men det er altså også galt ifølge en kritiker som denne. Så er vi nogle kræsenpetre.

Sören Tolsgaard

De kvindelige fodboldspillere håndterer bestemt ikke bolden ringe, man øjner måske endda i højere grad en uspoleret spilleglæde end i de alt-alt for hypede mandlige superligaer.

Og så har kvinderkampe et mere elegant flow, de spiller mindre på brutal råstyrke, som ofte dominerer hos mændene, men beror sig i langt højere grad på overblik i kombinationsspillet, hvilket illustrerer en grundlæggende forskel mellem kønnene. De danske kvinder ydede en flot indsats, som mange brovtende danskere desværre er alt for fordomsfulde til at give en chance.

Karsten Aaen, Simon Olmo Larsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Søren Tolsgaard, det er jo simpelthen ikke rigtigt. Hvad du får ud af en kamp, skal jeg naturligvis ikke gøre mig til dommer over, men nej, der er ikke et "mere elegant flow" i kvindekampe. Nej, kvindefodbold beror ikke i højere grad på "overblik i kombinationsspillet", og jo, de håndterer bolden ringe (i forhold til mændene).

At du har en kønspolitisk agenda er helt fint, men vi bliver simpelthen nødt til at kalde en spade for en spade og kvindefodbold for adskillige klasser under mandeditto på samtlige parametre.

Det betyder selvfølgelig ikke, at kvinder bør undlade at spille fodbold på topplan. Så længe jeg slipper for at se dem spille, og så længe jeg slipper for at høre folk i den kønspolitiske korrektheds navn rose deres "flow", så kan de for min skyld tulle rundt med læderkuglen lige så meget, de lyster.

Når altså opvasken er klaret.

Sören Tolsgaard

Anders Sørensens udgydelser er et godt eksempel på de fordomme, som en del mandschauvinister lider af: Der er så meget, som kvinder ikke forstår, ikke sandt?

Men kvinderne er kønnere, der er mere spil og mindre vold. I øvrigt synes jeg ikke, det har klædt hverken selve spillet, spillernes opførsel eller hele iscenesættelsen omkring topprofessionel "sport", at der er så store formuer involveret. Af lignende grunde foretrækker jeg at gå til mindre musikkoncerter fremfor at opsøge de højest pprofilerede popstars og deres opgejlede publikum.

Stemningen er en anden, så længe der endnu er et element af leg, og de mere usportslige virkemidler endnu ikke er taget i brug. Men der er så meget, som fanatiske supportere ikke forstår.

Mænd dyrker i professionel henseende, disse sportsgrene:

Doping-cykling
Vold-hockey
Vold-fodbold
Vold-håndbold

Og mange andre voldsrelaterede udgydelser

En tatovering er ikke en nødvendighed, men tegn på en sund holdning, så modstanderen kan føle sig intimideret - og i visse af sportsgrenene er villigheden til at uddele øretæver til modstanderen en nødvendighed for at komme på holdet.

Mænd er i professionel henseende, primitive, og højt betalt derfor.

Lad os håbe at kvinderne ikke ender samme sted.

Peter Andersen

Nogle mænd, såmænd

PS

Hvis man ønsker at spille på et af voldsholdene, kan man med held i mange af de særlig grove grene, veje holdene - altså hvor meget vejer det ene hold sammenlagt, og det samme med det andet, og så spille på det der vejer mest.

Når dommeren kikker væk, er det med at svine hinanden til, med bemærkninger som jeg ikke vil skrive her, da de ville blive slettet.

For at fremdyrke denne arketype, og bygge arenaer så dyrene kan udfolde sig, og folket føle det nationale krigsinstinkt blomstre, sparer man på musikken, for det er jo ikke andet end bøsser med hjerner, og dem vinder man ingen krige med.

Fodbold er en krig, hvor det hold der scorer flest mål, i det andet fiskenet, med alle midler dommeren ikke ser, har vundet. I radioen kan man derefter høre om de forskellige skader, og om hvor længe skaden vil tage for at hele.

Man oplever langsomt stockhomls-syndromet snige sig ind, og finder sympati med det hyggeligt snakkende individ, der selvfølgelig ikke mente det så slemt, og det skal der rettes op på. Også her er alt indøvet, og forudsigeligt til det pinlige.

Fodbold vare længe, og koster mange penge.

Sören Tolsgaard

Drenge på 16 år er allerede fysisk stærkere end de fleste kvinder, og alene derfor er det muligvis rigtigt, at et mellemgodt U-16 drengehold vil kunne vinde over kvindelandsholdet. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de befinder sig på et teknisk højere niveau og har en helt anden taktisk forståelse. Det har en stor bokser heller ikke nødvendigvis, når han smadrer en mindre i kraft af sin råstyrke.

Forstokkede mandschauvinister synes dog evigt overbevist om, af manden af natur er kvinden overlegen, ikke blot i fysisk styrke, men også i teknisk og taktisk formåen.

"Det står udenfor diskussion" - okay, så lad os stoppe her.

Anders Sørensen

Søren Tolsgaard, mandlige fodboldspillere ER kvindelige teknisk overlegne. Teknik kan ikke adskilles fra fysik, og selvom det garanteret er dig inderligt imod, kan du trods alt (som også indrømmet) ikke komme uden om, at mænd er kvinder fysisk overlegne.

Men selvsagt: Som man kan finde tilfredsstillelse i at se sine unger lege i haven, hvis man har sådan nogle eller sådan en, kan man også glædes over fodboldpigernes let klodsede, men glade leg med bolden på stadion.

Sören Tolsgaard

"Kvindernes let klodsede, men glade leg med bolden.."

"Substantiel forstand på fodbold, sorry.."

"Teknik kan ikke adskilles fra fysik.."

Kvinder er klodsede, mænd er teknisk overlegne. Så er det slået fast med syvtommersøm - af fodboldeksperterne.

Anders Sørensen

Søren Tolsgaard, det sjove er, at du i virkeligheden er den, der har leveret den mest sexistiske kommentar i sporet, da du påstod det som en kvalitet ved kvindefodbold, at spillerne er "kønnere". Så kan man da tale om, at kvinderne bliver til objekter for mandens lystne blik og kvalitetsvurderes derefter. Monstro du ikke skulle se mudderbrydning i stedet?

;)

Carsten Hansen

Lidt fakta om forskellen på mande-og kvindefodbold.

http://wikimannia.org/Frauenfu%C3%9Fball

Derudover ser jeg gerne en kvinde-fodboldlandskamp og mener at kvindefodbolden har udviklet sig enormt.

Vibeke Rasmussen

Uanset kønnet på de spillende kan fodbold ikke aftvinge mig den fjerneste interesse. Jeg forstår simpelthen ikke fascinationen, men dermed ikke være sagt at jeg ikke interesserer mig for andre sportsgrene og for sportsnyheder i det hele taget, også inden for sportsgrene jeg ikke ellers følger med i.

Og jeg er bare træt af, at sportsnyhederne i så høj grad – og ikke sjældent udelukkende – handler om mænd i sport. Det er fodbold, fodbold, fodbold, dansk fodbold, engelsk fodbold, tysk fodbold, spansk fodbold, speedway og Formel 1 … og hvis Caroline Wozniacki har enten præsteret eller skuffet, bliver hun også lige nævnt.

Via medierne kender jeg fx navnene på 'verdens hurtigste mand' og hans nærmeste konkurrenter, på mandlige golfspillere, cykelryttere og basketball-spillere men bliver ikke oplyst om navne på eller præstationer af kvindelige sportsudøvere inden for de samme sportsgrene.

På et tidspunkt kunne man i DRs sportsnyheder – ganske typisk for prioriteringen af mandlig vs kvindelige sportspræstationer – give følgende oplysning om, hvordan de bedste danske deltagere havde placeret sig i et stort internationalt Marathonløb:

"[Navn på mandlig deltager] kom ind på en flot nittende-plads … [Navn på kvindelig deltager] blev nummer tre."

Så selv om flere herværende debattører synes at mene, at 'livet er for kort til kvindefodbold', hvilket de er i deres gode ret til at mene, så giver det ikke medierne ret til samme holdning. De, medierne, har et langt stykke af vejen magt til at bestemme, hvad vi læsere og seere skal interessere os for – hvilket jo ikke kun gælder sport – men dermed følger også et ansvar. Og det ansvar synes de ikke at være alt for opsatte på at leve op til.

Carsten Hansen

Måske skal vi passe på med at male alt for bredt med den sorte farve.

Caroline Wosniacki har været vist noget mere end nogen mandlig dansk tennisspiller, på TV og omtalt mangefold mere end mændene, i landets aviser.
Kvindelandsholdet i håndbold bliver eksponeret på linie med mændene.
Curlingkvinderne og badmintonpigerne lige så.
Indenfor svømning forholder det sig også sådan.
Ved OL er der ingen forskel heller.

Osv.

Hvorfor er egentlig ingen kvinder, der dyrker bull-riding, men gerne ser på - mens de viser deres kvindelige fortrin ved beachvolley, hvor mænd gerne ser på ... :-)

Sören Tolsgaard

Mænd er kvinder overlegne på en fodboldbane, det er ganske naturligt, allerede i kraft af deres fysiske kræfter, som gør dem overlegne i snart sagt alle kraftbetonede discipliner.

Intet nyt under solen hvad det angår. At mænd også skulle være kvinder teknisk og taktisk overlegne, i fodbold eller i al almindelighed, tillader jeg mig at betvivle. Mon ikke kvinder evner at tilegne sig sådanne færdigheder lige så fyldestgørende som mænd? De vil fortsat være fysisk underlegne, men at betragte den kvindelige elites præstationer som "let klodsede" synes at bero på en undervurdering. Herrerne ser også "let klodsede" ud, når deres bestræbelser ikke lige lykkes, og det sker jo for selv den bedste, men en sådan nedvurdering kan ikke med rimelighed gøres til generalnævneren for den kvindelige elites præstationer.

Man kunne med tilsvarende selvfælgelighed gøre gældende, at mænd er overlegne i utallige andre kraftbetonede discipliner, og at dette ikke blot beror på deres fysiske, men også deres tekniske og taktiske overlegenhed, hvilket naturligvis er nonsens. Formel 1 har flere kræfter end andre motorkøretøjer, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at formel 1 kørerne er alle mulige andre motorkørere teknisk og taktisk overlegne. Der kan være helt andre former for teknik og taktik, som skal tages i anvendelse, når motorkraften er mindre. Naturligvis er herrfodbold og kvindefodbold to forskellige discipliner.

Det er således fortsat min påstand, at mindre fokus på fysisk overlegenhed, og de unoder som ofte er følgen heraf, medvirker til at udvikle andre dimensioner i kvindefodbolden. Der er færre obstruktioner, frispark og skader, hvilket giver spillet et bedre flow. Unoderne erkendes jo som et problem hos herrerne, som der jævnligt må strammes op på, men status quo synes dog at være, at der fortsat er rigeligt råderum for den brutalitet, som for mange supportere synes at udgøre en vigtig del af underholdningen.

Sportsgrene med stærk vægt på teknik og kombinationsevne, som gymnastik, kunstskøjteløb og for den sags skyld også cirkusartisteri, viser med al ønskelig tydelighed, at kvinderne hverken er underlegne veller klodsede, når det kommer til sådanne præstationer. Og jeg er udmærket klar over, at det er politisk ukorrekt og kan opfattes sexistisk, når jeg antyder, at kvinderne er mere elegante og kønnere at se på. Det kan jeg sagtens leve med.

Bevares, vi har hørt de samme proklamationer om kvindernes manglende færdigheder, når det gjaldt deres evner som præster, betjente, håndværkere, kontorchefer og håndboldspillere.

Sören Tolsgaard

Ku' vi måske slå
dem der Spanien i bold
bar' fordi ham Ricardo
ik' ku' mønstre et hold
men så bli'r vi spist af
med kønne håndboldspiger
og de gør da hva' de ka'
men ik' altid som Ulrik si'r
men der er nok at se på
båd' til gården og gaden
når Rikke Solberg sætter
sig på hele sendefladen
i det hel' taget syn's jeg at
de kvinder bli'r lidt for dygtig
så kårer de årets skvat
det ka' ganske enkelt ik' vær' rigtigt
det er os der bestemmer
hvor fjernsynet står
vi har trods alt gjort det godt
de sidste tusind år
kom la' os brokke os
det er nok det
vi har det bedst med

(Steffen Brandt, 1996)

Nikolaj Hansen

@Søren
Steffen Brandts tekst er ikke uden evner :o)

Jeg deler ikke din opfattelse af, at kvindefodbold har et bedre flow, men det er fair nok, at du har den opfattelse.
Kvinderne kan selvfølgelig på sigt opnå taktisk og teknisk snilde som mænd - det er der absolut ingen naturlov, der forhindrer. Det fordrer blot en universel indsats over mange mange år, hvilket forhåbentligt nok vil ske. Der er blot det aber dabei, at teknisk og taktisk formåen handler uhyggeligt meget om, hvilket tempo, der spilles i (du drømmer ikke om, hvordan jeg stadig kunne trylle i serie 5 ;o), hvorfor de fysiske begrænsninger qua kønnet har direkte relation til de andre elementer.

Jeg vil dog gerne igen understrege, at kvindefodbolden går sin sejrsgang over hele kontinentet blandt unge piger --- af den simple grund - det er verdens fedeste spil --- simpelt og alligevel voldsomt komplekst, når de allerstørste begavelser tryller.

Jeg har derfor absolut intet mod kvindefodbold, men vil blot anholde, at det er et andet gebet end herrefodbold, og man må erkende, at seer- og tilskuertal for nærværende taler sit eget tydelige sprog om, hvad al folket - i al deres uvidenhed måske ;o) - vil have: Messi er stadig større end Marta !

Sören Tolsgaard

Nikolaj: Stort set enig. Det sete afhænger af øjnene, der ser, og nogle foretrækker amerikansk fodbold for den europæiske, som de finder for kedelig og blødagtig.

For mig ser det faktisk ud til, at den kvindelige elite allerede er nået ganske langt mht. taktisk og teknisk snilde, om end man vel ikke er på højde med de allerhøjest betalte mandlige stjerner. Og måske er det ikke så meget den individuelle præstation, som sammenspillet, der højner kvaliteten, hvilket yderligere befordres af, at spillet kun sjældent afbrydes af brutale tacklinger.

Og som sagt, også hvad musik angår foretrækker jeg en koncert med musikere, som har benene på jorden, fremfor dyrt betalte superstars, der nok er dygtige og professionelle, men mangler en uhåndgribelig kvalitet: gejst.

Det danske kvindelandshold udviste imponerende kampgejst, idet de mod alle odds og uden at ty til usportslige midler kæmpede til det sidste. Ærgeligt, at det glippede i sidste sekund, men de skal nok komme igen..

Vibeke Rasmussen

Lidt som en parallel til denne diskussion har man, årligt ca omkring denne tid, oppe at vende, hvorvidt man også skulle lave et Tour de France for kvinder. Og det vigtigste spørgsmål for eventuelle arrangører og sponsorer: Vil der være publikum til et sådant løb?

Nu følger jeg – til trods for at det af mange ikke anses for hverken at være 'kosher' eller politisk korrekt – med stor interesse TdF. Ikke nødvendigvis slavisk, men alt efter tid og lejlighed følger jeg løbet samt studiesnakken både før og efter på TV2, eller ser alternativt DRs halve times sammendrag. Og begge stationer gør det, med hvert sit udgangspunkt, aldeles fremragende.

Men på spørgsmålet, om jeg ville følge en kvindelig pendant af løbet, bliver mit helt umiddelbare svar "næppe". Uden at jeg dog på nogen måde kan gøre rede for, hvorfor jeg på forhånd afskriver det. Det har i hvert fald ikke noget at gøre med, at jeg hellere vil 'kigge på mænd', for disse tilsyneladende (i virkeligheden er de jo de rene uforfærdede dare-devils!) anorektiske småskravl, får mere beskyttertrangen op i mig, som fx når de efter et løb krænger den svedige bluse af, og synet giver mig mindelser om de blege, benede vagtler i supermarkedets køledisk.

Som artiklen herover også henviser til har en vilkårlig sportsgrens popularitet et langt stykke ad vejen med medieeksponeringen at gøre. Jeg 'kender' fx efter gennem en årrække at have fulgt løbene samt gennem dokumentarer, portrætudsendelser, interviews osv både ryttere, sportsdirektører, gensidige animositeter rytterne imellem, tidligere sejre og nederlag, og jeg tror bestemt, at det ville højne min interesse, hvis jeg havde samme baggrundsviden om deltagerne i et eventuelt kvinde-TdF. Men …

… ligesom, gætter jeg på, med kvindefodbold er det ikke hele forklaringen. Jeg gransker stadig egen lever og nyre, for at finde frem til min forhånds-afstandtagen til et Tour de France med kvindelige ryttere, men er ikke kommet svaret ret meget nærmere.

Men debatten er interessant.