Læsetid 3 min.

De gamle mødre

25. juli 2013

Kønnet er naturen, kvinden er kønnet, kvinden er natur.

Den gamle traver om, at kvinden er låst af sin biologi, og ikke som manden nyder godt af sin kulturs fremskridt, kunne man genbesøge i Niels Arbøls kommentar i tirsdagens Information. Under overskriften ’Har kvinderne glemt at være mødre?’ sender den bogaktuelle biolog en slagside mod de kvinder, der vælger at blive mødre senere i livet, end biologen mener, at biologien dikterer. En sand græshoppesværm af dårligdomme vil nemlig følge: socialt handicappede, stressramte børn, brystkræft, p-pillehormoner i vores fisk.

»Kvinden må være klar over, at når hun er blevet frugtbar som 13-årig og først vælger at få et barn som 35-årig, undertrykker hun i 22 år hele sit reproduktive system. Der er tale om en biologisk dybt unaturlig tilstand,« skriver han.

Og Arbøl er et udtryk for en bredere tendens. Nemlig at diskussionen om den modne mor føres med den henvisning til biologien – ofte som figenblad over, hvad der i sin essens er en modernitetskritik. Aviserne har bugnet af artikler om de stadig ældre mødre, efter at 2012 satte rekord i antallet af børn født af mødre i alderen 40 til 45 år. Og påfaldende har det været, at dækningen ret ukritisk har lænet sig op ad det videnskabelige faktum, at kvinder, der ikke hopper på den første og bedste ungersvend, forspilder deres chancer for at få børn og derved bidrager til den faldende fødselsrate.

Men den antagelse fik denne sommer alvorlige skrammer. En stor dansk-amerikansk undersøgelse viste, at der ikke kunne påvises en markant sammenhæng mellem alder og fertilitet. Faktisk viste det sig, at graviditetsraten var næsten lige så høj blandt undersøgelsens ældste deltagere, de 35-40-årige, som blandt de 20-24-årige. Således blev 72 procent af kvinderne i den ældste gruppe gravide indenfor et år, mens 78 procent af de yngste kom i lykkelige omstændigheder. Samtidig kunne forskerne konstatere, at den mest fertile gruppe var de 30-34-årige.

»Fertiliteten daler, før vi aner det«, lykkedes det den altid familievenlige avis Berlingske at vinkle historien, og viste derved, at fortællingen om den gamle mor som en dekadent og potentiel civilisationsnedbrydende figur om ikke andet så fører til imponerende journalistisk kreativitet. For det opsigtsvækkende i undersøgelsen er jo utvivlsomt, at de skrækbilleder, der i dag malestil de kvinder, der overvejer at udskyde moderskabet til fordel for alt det andet værdifulde, et moderne kvindeliv tilbyder, tilsyneladende ikke bygger på uanfægtelig videnskabelig fakta.

Det betyder jo ikke, at Arbøls og andres opfordring til lidt mere rettidig omhu hos de danske kvinder er illegitim. Det betyder blot, at diskussionen skal tages på en anden bane. For det er da et helt igennem validt argument, at ungdommens energi giver gode forudsætninger for at følge med en kravler. Det er enormt vigtigt, at vi diskuterer kærlighedens vilkår, ligesom vi skal spørge, hvordan vi kan indrette arbejdsmarkedet, så vi ikke afskrækker dem, der ønsker at komme tidligt ud af hullerne. Ja, man er endda velkommen til at komme med et æstetisk forsvar for unge struttende maver.

Men hvis det er kulturelt forankrede forestillinger, der ligger til grund for idealet om den unge mor, er det altid en god idé at spørge, hvem der har noget at vinde ved, at de forbliver intakte? Og hvem har modsat noget at tabe ved, at vi som samfund holder fast i en forestilling om livsfaser, der er blevet etableret i et fundamentalt anderledes samfund, end det vi har i dag?

Mennesket kan aldrig sætte sig totalt ud over sin biologi. Men vi forspilder jo ikke et øjeblik med at prøve. Hvad hvis nu det viser sig, at kvindens biologi er så omstillingsparat, at mindre nedslidende arbejde, mere næringsrig diæt og sundhedsvidenskabelige landvindinger betyder, at hun faktisk kan vente med at få sine børn til senere i livet? Ja, så kan de, der ønsker at vride politik ud af biologiens lovmæssigheder, jo ikke længere blot henvise til naturen, men bliver nødt til at vedkende sig, at de indtager en tilbageskuende position i en værdikamp med kvindens krop i centrum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for Ingrid Uma
    Ingrid Uma
  • Brugerbillede for Erik Nissen
    Erik Nissen
  • Brugerbillede for Inger Sundsvald
    Inger Sundsvald
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
randi christiansen, Ingrid Uma, Erik Nissen, Inger Sundsvald og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Unge mødre - fysisk parate, men psykisk?

At blive forældreparat forudsætter en personlig afklarethed som de færreste desværre besidder, og derfor fortsætter arvesynden (synd=at ramme ved siden af) med at plage os, mens vi meget langsomt bliver klogere. Forældrekurser burde være obligatoriske for alle vordende mødre og fædre.