Leder

Det gode liv

27. juli 2013

Danskerne er ikke længere verdens lykkeligste folk, for nylig er vi blevet overhalet af australierne. Af et land med brølende skovbrande, der sluger tre-fire hundrede tusind hektarer, med hedebølger, hvor temperaturen når over 43 grader celsius, og med oversvømmelser, hvor hundredtusindvis af mennesker rammes og tabene når op i flercifrede milliardbeløb! Helt åbenbart skyldes lykke ikke kun ydre betingelser.

Samtidig er det gode liv vel til syvende og sidst den målestok, såvel ydre betingelser som værdier må måles på. Forringer ydre vanskeligheder mulighederne for et godt liv? Eller bidrager overvindelsen af vanskeligheder tværtimod til det? I hvilket omfang er det gode liv afhængigt af materielle goder? Bidrager de virkelig, eller er det kun fraværet af materielle goder, der kan forstyrre det gode liv?

Søger man efter definitioner på lykke, deler de sig i to hovedgrupper: Dem, der vil finde lykken i tilfredsstillelsen af behov, og dem, der vil se den i tilfredshed eller sindsro.

Betragtet fra den anden ende af kikkerten forudsætter den første definition, at mennesket først og fremmest er et avanceret dyr, der er underlagt sine drifter og ubevidste impulser, den anden derimod, at vi som mennesker besidder dyder. Ifølge filosofi-forsker Anne-Marie Christensen, Syddansk Universitet, er en betingelse for det gode liv menneskelige egenskaber som mod, ærlighed, omsorg og retfærdighedssans. For uden mod til at overvinde forhindringer kommer man ikke ud af stedet, og andre mennesker vil vende sig mod en, hvis man lyver, behandler dem ligegyldigt eller optræder uretfærdigt.

En yderligere forudsætning for det gode liv er altså her, at det opnås i samspillet med andre, mens andre nemt reduceres til objekter for ens stræben, hvis lykkemålet er behovstilfredsstillelse.

Ifølge psykoanalysens far, Sigmund Freud, sameksisterer de to principper i kulturen. Freud opfatter lysttilfredsstillelsen som primær, men overholdelsen af kulturens normer som en forudsætning for dens opfyldelse. Her støder man imidlertid på forhindringer, for kulturen udgør parallelt med psykens over-jeg et kulturelt over-jeg, der hæmmer og tabuiserer driftstilfredsstillelsen med skyldfølelse og angst til følge. Det er det, han kalder kulturens byrde. I Freuds optik gør kulturen os alle neurotiske.

Spørgsmålet er dog, om det stadig forholder sig som i 1930, da Kulturens byrde udkom. Driftstilfredsstillelse og behovsopfyldelse i det hele taget er langt mindre tabuiseret end på Freuds tid, ikke mindst på det område, der for Freud var det primære, nemlig seksualiteten. Men har det gjort os lykkeligere?

Man kan argumentere for, at behovsopfyldelse i dag snarere betragtes som nødvendig og ønskværdig. Vi opfordres eksempelvis hele tiden til at forbruge mere, så samfundet igen med en neologisme kan ’vækste‘. Og vækstideologien nedbryder kulturens over-jeg, ligesom den dominerende samfundsmæssige ideologi, at enhver er sin egen lykkes smed, nedbryder psykens. Det bliver nemlig herved (mere) underordnet, om man for eksempel omgås lemfældigt med sandheden. Et fænomen som forskeren Milena Penkowa ville næppe kunne forekomme i et samfund, der udelukkende favoriserede gode menneskelige egenskaber. Ikke for at udnævne hende til et dårligt menneske, men for at pege på hende som symptom.

Der er det ved lykkemålinger, at man ikke kan stole på dem. I de store internationale målinger bliver man bedt om at graduere, hvor lykkelig og hvor tilfreds man er, så de mest negative svar, man kan afgive, er ’utilfreds’ og ’slet ikke lykkelig’. Spurgtes der i stedet til eksempelvis stress, følelsen af konkurrence- og karrierepres, af at blive overvåget eller bare til graden af angst, ville man få andre svar.

Skal man opstille målestokke for det gode liv, må konklusionen derfor være, at man må tage udgangspunkt i kulturen og undersøge, hvilke kvaliteter fællesskabet fremmer, og hvilke det hæmmer. Her kan man roligt efterlyse måder, hvorpå samfundet i højere grad kunne fremme egenskaber som mod, ærlighed, omsorg og retfærdighedssans.

Økonomien fremstår efterhånden som den (eneste) altdominerende værdi. Denne leder er den fjerde og sidste i en miniserie, der forsøger at gentænke vores værdier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bo Hovgaard Thomasen
Bo Hovgaard Thomasen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Mens psykoanalysens fader Siegmund Freud stadig bogede som medicinstuderende i Wien, havde amerikaneren Mark Twain allerede leveret opskriften på 'det gode liv the american way' i ungdomsromanen Tom Sawyers Adventures, der udkom i 1876.

Her lykkes for Tom Sawyer at gøre alle lykkelige og tilfredse i ét hug - og samtidigt svinge sig op blive den rigeste dreng i byen på en formiddag uden selv at røre en finger.

Ganske enkelt ved at brande det som et privilegium, der var værd at betale for, at få lov til at hvidte Tante Pollys frønnede plankeværk i stedet for Tom, som Tante Polly havde pålagt dette job som straf for hans natlige udflugter i selskab med alle mødres skræk Huckleberry Finn.

"Var Tom ikke til sidst løbet tør for hvidtekalk, ville han han have ruineret hver eneste dreng i byen, før dagen var omme", som Mark Twain filosofisk bemærker.

Børge Rahbech Jensen

"Skal man opstille målestokke for det gode liv, må konklusionen derfor være, at man må tage udgangspunkt i kulturen og undersøge, hvilke kvaliteter fællesskabet fremmer, og hvilke det hæmmer. "

I nutidens danske samfund mangler et trin før nemlig en undersøgelse af fællesskabets karakter. Det danske velfærdssamfund er groft sagt baseret på fællesskab uden personlig kontakt. Mange bekymringer og udfordringer overlades til staten. Det gver mulighed for definition af fællesskab med mennesker uden overhovedet at omgås dem. Økonomi er nemmere at forholde sig til.

Derudover er kulturen ikke entydig men varierer. Hvordan rummes det, når kulturen tages som udgangspunkt?

Hvad er et lykkeligt menneske – én der lader sig udsætte for en natlig evolution – at gå i sengehalmen som abe – og vågne op som en slags menneske – dog stadig som reservist i rækken af de fortvivlede …