Leder

Koteletten og kejserkåben

16. juli 2013

I går i Information kunne man læse et forsvar for Danmarks biodiversitet. Den er nemlig truet.

Hovedårsagen er, at det danske landbrug fylder 64 pct. af landets samlede areal – det er den højeste andel i Europa, og det går hårdt ud over den danske natur.

Men hvorfor skal vi egentlig have et mangfoldigt dyre- og planteliv? Hvad er argumentet for naturen? At den er hyggelig? At den er smuk og tiltrækker turister? At ren natur giver ren luft og drikkevand? Nej. Biolog Rasmus Ejrnæs pointerede i gårsdagens avis, at liv ikke kan – og ikke skal – begrundes rationelt. Alt liv har en eksistensberettigelse alene fordi, det lever. Punktum.

I vores vestlige verden, der bygger på oplysningstidens opgør med selvindlysende sandheder, har argumenter, der ikke er umiddelbart logiske, svære vilkår. De virker foruroligende useriøse og dogmatiske. Men når det handler om livets eksistens, når vi grænsen for den menneskelige fornufts forklaringsevne. Det er grundlæggende ufatteligt, at der for 14 mia. år opstod noget ud af intet, og at dette noget blev til den verden, der i dag omgiver os. Erkendelsen af livets grundlæggende uforklarlighed er på én gang skæmmende og fantastisk.

Derfor kan vi heller ikke give en logisk begrundelse for, hvorfor vi skal have et mangfoldig dyre- og planteliv. Livet kan hverken forklares eller forsvares rationelt, men det kan føles, som Rasmus Ejernæs udtrykker det: »Når vi ser kejserkåben (truet dansk sommerfugl, red.) – der lige er klækket nu – suge nektar i brombærplanterne i hjørnet af sommerhusgrunden, så kan vi mærke, at vi er forbundet med naturen.«

Men hvor skal vi hen med denne filosofiske øvelse? Jo, vi skal lære at føle en samhørighed med de levende organismer, vi deler verden med – ellers mister vi dem. Vi må ændre vores måde at agere på – men hvordan? De færreste kan vel forestille sig at bruge deres weekend på at plante egetræer eller hjælpe med at udsætte vilde oddere i Vestsjælland. En anden, mere realistisk mulighed for at hjælpe biodiversiteten på vej, som eksperter peger på har stor effekt, er at spise mindre kød.

Vi mennesker elsker kød. Vores hjerne hopper af glæde, når vi mærker smagen af bacon, og danskerne ligger bestemt ikke på den lade kødside. Faktisk er Danmark et af de lande i verden, der spiser mest kød per indbygger – omkring 100 kilo per person hvert år. Samtidig er vi et af de EU-lande, der bruger den mindste andel af vores løn på mad – 11 pct. i gennemsnit. Kombinationen af de to statistikker giver et ualmindeligt stærkt marked for billigt kød i store mængder.

Problemet er, at naturen betaler prisen for de mange koteletter. 80 pct. af det danske landbrugsareal går til dyrefoder, for det kræver mange kilo korn at lave kød. Typisk går der syv kilo korn til ét kilo oksekød, fire kilo korn til ét kilo svinekød og to kilo korn til ét kilo fjerkræ. Det store behov for plads er hovedårsagen til, at en femtedel af Danmarks dyr og planter er truet, og at en række miljøorganisationer er bekymrede.

Derfor må vi erkende, at vi ikke både kan spise os mætte i daglige bøffer og samtidig bevare et mangfoldigt dyre- og planteliv. Det vanskelige er, at argumentet for at bevare en høj grad af biodiversitet er grundlæggende forskelligt fra de fleste af livets andre rationaler: Hvorfor skal vi skrue ned for bacon og frikadeller? Fordi livet eksisterer. Den er svær.

Men ved at tale om naturen, lære den at kende, opleve og navngive den, kan vi også hjælpe med til at bevare den. Naturens liv får nemlig automatisk en eksistensberettigelse, når vi opdager, at den findes. Som den nyligt afdøde digter Inger Christensen, der i et kort og tilsyneladende banalt digt viste, at abrikostræet eksisterer: »abrikostræerne findes, abrikostræerne findes.« Hendes ord giver træerne en plads i vores bevidsthed, og derved får de også en eksistensberettigelse fordi, som Rasmus Ejernæs formulerer det, »liv er så helt fuldstændig fantastisk, at det ikke giver mening at begrunde det«.

Så udnyt solskin og ferietid til at tage en tur ud i naturen. Hvem ved, måske støder du på en kejserkåbe i en brombærbusk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Ryberg
Thomas Ryberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

11% af lønnen bruges på mad, står der.
Af lønnen.

Det vil sige at den store gruppe på overførselsindkomst ikke er regnet med i den statistik?
For jeg skal da nok lige love for, at 11% af indkomsten slet, slet ikke rækker, hvis man bare engang imellem vil købe mad, som tager hensyn til natur og liv og har en indkomst på mellem 5.000 - 14.000 kr netto om måneden.

Michael Kongstad Nielsen

Argumentet for at opretholde et mangfoldigt dyre- og planteliv er, at det er forudsætningen for at opretholde livet.