Leder

Krisepolitik på automatpilot

Debat
9. juli 2013

Få timer inden eurozonens finansministre i går mødtes i Bruxelles, udsendte trojkaen – EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) – et memorandum om sin seneste inspektion i Grækenland. Finansministrene skulle ved mødet (som endnu ikke var færdigt ved redaktionens afslutning) afgøre, om grækerne lever op til betingelserne i låneaftalen fra 2012 (Grækenland har været under international administration siden den første aftale fra 2010).

Der skal gennemføres »korrigerende indgreb«, konkluderer trojkaen. Konkret handler det om at »få kontrol over overforbruget i det offentlige sundhedssystem«, styrke skatteinddrivelsen og »bringe reformen af den offentlige sektor tilbage på sporet«. Det kræver, at den græske regering »lever op til de aftalte mål for påtvungne opsigelser«.

Memorandummet indeholder også formuleringer om at »styrke det sociale sikkerhedsnet, deriblandt gennem målrettede beskæftigelses- og uddannelsesprogrammer med støtte fra EU, og et program, som skal give borgere uden privat forsikring adgang til basale sundhedsydelser«. Ellers bliver grækerne ikke lovet meget. Der er »udsigter til en gradvis tilbagevenden til vækst i 2014«, spår trojkaen og tilføjer: »Forudsigelserne er dog usikre.«

Et andet punkt på finansministrenes dagsorden var Portugal. Siden låneaftalen i 2011 er landet blevet betragtet som et positivt forbillede, hvad angår implementeringen af trojkaens reformprogram. Men nu begynder det at knibe.

I sidste uge var den centrumhøjrekoalition, som de sidste to år har dannet regering, tæt på at bryde sammen. Ligesom i Grækenland og Italien opstår der spændinger mellem regeringspartierne, når æren for politiske resultater og skylden for sociale onder skal fordeles.

Reformprogrammerne, som trojkaen har dikteret i Grækenland og Portugal, og som Italien og Spanien gennemfører frivilligt for at undgå trojkaens direkte indblanding, betyder, at det politiske liv er sat på automatpilot.

De politiske partier, som har regeret i Sydeuropa og dermed bidraget til krisens årsager, bliver dermed fritaget for forpligtelsen til såvel selvransagelse som fornyelse. Ifølge den spanske avis El País har Portugals regering allerede indledt forhandlinger med trojkaen om et nyt lån og/eller forlængelse af reformernes tidsfrist, men EU-kommissionen benægter.

»Hvis Portugal ikke genvinder investorernes tillid, må landet bede om en ny redning, hvilket næsten ville være at starte forfra,« skriver avisen Público.

Det er patientens skyld, hvis krisemedicinen ikke virker, hævder den amerikanske bank J.P. Morgan i en rapport om eurokrisen. Det skyldes bl.a. »svage regeringer«, »beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder« samt »retten til at demonstrere, hvis der bliver foretaget upopulære forandringer af det politiske status quo«.

En krise, der blev forårsaget af politisk afmagt over for manglen på regler på de internationale finansmarkeder, bliver genfortalt, som om problemet var beskyttelsen af borgernes rettigheder i de sydeuropæiske landes forfatninger.

Problemet er snarere, at de politiske eliter i Sydeuropa har svigtet, og at spareprogrammerne fungerer som deres redningskrans, fordi resten af Europas økonomiske og politiske elite betragter bankøkonomernes forklaring som sund fornuft. Sydeuropas politikere kunne ikke håbe på bedre støtte til at ændre forfatningerne, som skulle beskytte borgerne mod magtkoncentrationer, ulighed og privatisering af fælles goder.

Internt i trojkaen er der dog en begyndende erkendelse af, at reformerne til dels har været modproduktive:

»Budgetmålsætningerne blev stadig mere ambitiøse, da nedturen overgik forventningerne,« hedder det i et fortroligt dokument fra IMF, som blev lækket til amerikanske medier for en måned siden. Ifølge de oprindelige fremskrivninger skulle Grækenlands økonomi have oplevet en sammentrækning på 5,5 procent, men den græske økonomi er siden spareprogrammets begyndelse blevet hele 17 procent mindre. Arbejdsløsheden er på 25 procent og ikke på 15 procent som forudset. Samme tendens i Portugal. Derfor er det efterhånden sandsynligt, at der vil blive slækket på betingelserne i forhold til disse skyldnerlande, men først efter det tyske valg i september.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her