Leder

Økonomi på hjernen

Debat
15. juli 2013

Har vi fået økonomi på hjernen? Når man ser på, hvordan den økonomiske argot mere og mere sniger sig ind i dagligsproget, skulle man tro det, for man finder den langtfra kun på CBS, i artikler og lærebøger om økonomi, eller hvor emnet for samtalen faktisk er økonomi i en eller anden form. Også hvor der er tale om helt andre områder som musik, kunst og politik, henter sprogbrugen ofte og overalt forstærkning i det økonomiske ordforråd. Et par eksempler fra aviserne:

»Som en sensibel okapi på et larmende autoværksted venter (komponisten Poul Ruders) på kontant afregning for sin vældige drøm (en opera), mens stærke scenearbejdere slæber rekvisitter« (Jyllands-Posten).

»Alle afskrev Poul Gernes som kunstner, efter han begyndte at male vægge i offentlige bygninger.«

»På bundlinjen stod, at Torben Bille netop tog musikken så alvorligt og personligt(...)«

Og: »(...)at de kristelige efter et valg vil pege på en borgerlig statsministerkandidat. Men Jann Sjursen udskriver ingen blankocheck til Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen« (alle Politiken). Også privatlivet invaderes: »Der skal investeres tid og energi i at få familien til at fungere som mere end et afslappet fritidssamvær« (Berlingske).

Ét er dog sprogbrugen, den ændrer sig med tiden med sprogbrugernes alder og orientering, men økonomiens indflydelse standser ikke her. Og når den siver helt ind i psyke og sind, er det ikke længere kun talemåder, der er på spil, så er det os selv, vi skal håndtere, som om vi var en vare, der ikke ejede menneskelige følelser:

Man kan blive bedre til at sælge sig selv, inden man har overskredet sidste salgsdato. Dog skal man ikke sælge ud af hovedstolen, men man skal have valuta for pengene. Det kræver dog, at man vil betale de menneskelige omkostninger, for det er ikke altid lige sjovt at være ude på markedet. Men vi besidder alle en human kapital, som vi skal pleje ved hjælp af uddannelse og opdyrkelse af vores færdigheder, talenter og kompetencer. Selv børn er en investering i fremtiden.

Man kan uddanne sig i oplevelsesøkonomi, så man kan arbejde for at skabe udbytte i kulturindustrien. Den svenske forfatter Katrine Kielos, hvem nogle af ovenstående eksempler skyldes, bemærker i sin bog »Det eneste køn«, hvordan økonomien som tankeform bliver anvendt på alt – kunst, den åndelige verden og det at nyde livet.

»Boghandlere og kiosker stabler titler som »Freakonomics«, »Discover your Inner Economist« eller »Find a Husband After 35 Using What I Learned at Harvard Business School«. Bestsellere, som underviser i, hvordan man skal tilpasse markedets principper til alt fra sit kærlighedsliv til næste lægebesøg,« skriver hun.

Hvad sker der med os, hvis økonomien bliver den altoverskyggende målestok for alle menneskelige forhold? Står vi nu med det resultat, som Marx og Engels i 1848 forudså i »Det Kommunistiske Manifest«, hvor bourgeoisiet ubarmhjertigt sønderriver feudalismens brogede bånd og kun efterlader »den nøgne interesse, den følelsesløse kontante betaling« og drukner alt andet i »den egoistiske beregnings iskolde vand?«

J.M. Keynes kaldte Adam Smiths homo economicus – dette rationelle individ, der kun ser på egennytten og lader markedet styre alt til det bedste – for »en af de der halvkriminelle, halvpatologiske tilfælde, som man med kuldegysninger overlader til en specialist i mentale sygdomme«.

Er det sådan, vi bliver? Eller allerede er blevet? Er det sådan, samfundet efterhånden fungerer? Er økonomien blevet den logik, igennem hvilken vi betragter og vurderer hinanden? Foruden kærlighed og kunst, sundhed, sygdom, alderdom og i det hele taget omsorgen for hinanden?

For det er jo ikke på forhånd givet, at fællesskab, solidaritet og meget lange liv overhovedet kan betale sig. Og hvis det ikke er tilfældet, hvilke ressourcer kan samfundet da trække på, hvis vi ikke ønsker at ende som den halvpatologiske økonomiske mand? Det er nødvendigt at efterprøve, hvilke værdier – ud over de økonomiske – som er uundværlige, holdbare, og som kan holde sammen på et moderne, demokratisk samfund i globaliseringens tidsalder.

Inden ordene helt løber af med os.

Denne leder er den første i en miniserie, der forsøger at gentænke nogle vigtige værdier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Personligt er jeg glad for at vi Foruden kærlighed og kunst, sundhed, sygdom, alderdom og i det hele taget omsorgen for hinanden? også forholder os til politik og dermed økonomi...

...og ikke lader os skræmme af Carsten Koch's udtalelse om, at det med økonomi altså er noget meget svært noget. Det er sgu da os, der får politikernes alt for små sko, at gå rundt i.

Lise Lotte Rahbek

Tak for det fokus.

Ja, økonomi er blevet det emne, hvorom alting drejer sig. Politisk, familiemæssigt, følelsesmæssigt, kulturelt, nutid fortid og fremtid, ernæringsmæssigt og menneskeligt.

Måske ender man med at afskaffe menneskeheden i økonomiens hellige navn.

odd bjertnes

.. og nu vi er i gang - den kompetitativt vinklende sportsjargon applikeret ethvert emnes behandling er af samme skuffe som cbs-slanget

.. og 'sælge sig selv' det gjorde pæne piger altså ikke der hvor jeg kommer fra .. men folk tænker sjældent for meget over hvad de e-g-e-n-t-li' si'r.

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen skriver: "- Det er nødvendigt at efterprøve, hvilke værdier – ud over de økonomiske – som er uundværlige, holdbare, og som kan holde sammen på et moderne, demokratisk samfund i globaliseringens tidsalder."

Hvad med f. eks.: "frihed, lighed og broderskab", eller "fred, kærlighed og sammenhold".