Leder

Omstilling og ejerskab

Debat
4. juli 2013

Lad det være sagt med det samme: Det går ikke så godt med salget af elbiler i Danmark. Til gengæld går det for fuld udblæsning med salget af de gammeldags biler – dem, der kører på olieprodukter og forpester det globale klima med CO2. Dugfriske tal fra De Danske Bilimportører fortæller om en »eksplosiv« vækst i det samlede bilsalg i juni og om en vækst i første halvår, der lå ni procent over første halvår 2012.

»Dermed er bilsalget på rekordkurs for tredje år i træk,« hedder det i den glade meddelelse fra importørerne.

Hvad det i sig selv betyder for miljø og klima er ikke helt let at sige. Nye biler er mindre CO2-belastende end gamle, så udskiftning er isoleret set godt. Omvendt er der ikke bare tale om udskiftning. Den danske bilpark ekspanderer konstant – over de seneste fem år med 170.000 biler – hvilket i sig selv tæller negativt på klimaregnskabet. Vejtransportens energiforbrug og CO2-udledning er derfor stort set uændret siden 2005, og det er helt galt i forhold til den politiske beslutning om at reducere de danske CO2-udledninger med 40 pct. inden 2020.

Man må derfor konstatere, at benzin- og dieselbilproducenterne ikke via deres teknologiske innovation har kunnet præstere den nødvendige grad af afkobling mellem bilparkens vækst og CO2-udledning.

Over for denne udvikling står elbilsalget. Elbilerne er en nødvendig del af løsningen på transportsektorens klimabelastning, hvor bedre kollektiv trafik og mere miljøvenlig trafik- og byplanlægning er allervigtigst. Salget af elbiler udgør imidlertid sølle 0,2-0,3 pct. af det samlede personbilsalg, og de nyeste tal fortæller om et direkte fald. P.t. sælges der én elbil om dagen i Danmark mod godt 580 traditionelle biler.

Den aktuelle situation er antagelig præget af forbrugerusikkerhed efter konkursen for selskabet Better Place, der løb tør for penge til sit system af batteriskiftestationer til elbiler af mærket Renault Fluence. Konkursen har imidlertid ingen relevans for de øvrige elbiler, der alle betjener sig af opladning via ladestandere eller egen stikkontakt. Derfor er det afgørende, at det offentlige – regering, folketing, statsinstitutioner, regioner og kommuner – nu forstærker budskabet om elbilens nødvendighed og løber foran.

I dag svigter det offentlige fuldstændig som first movers. Der er intet krav om elbiler ved ministeriers indkøb af nye biler og intet overblik over, hvor mange elbiler der p.t. ruller i statens tjeneste. Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er den eneste minister, der – snart – kører i elbil.

»Det offentlige bør gå foran og udskifte benzinbiler med elbiler på samtlige områder, hvor det er muligt,« skrev Henrik Dam Kristensen i 2009, det vil sige, før han blev transportminister. Han lovede, at »Socialdemokraterne vil sætte skub i udviklingen ved at opbygge mere end 20.000 ladestationer til elbiler.«

»100.000 nye elbiler på vejene inden nytår 2016« var visionen. I dag er der færre end 2.000 indregistrerede elbiler, få hundrede offentligt tilgængelige ladestandere samt ingen elbil i Dam Kristensens private garage. Med Københavns Kommune som velgørende undtagelse – snart er 40 pct. af kommunens personbiler elbiler – svigter det offentlige katastrofalt som rollemodel, teknologiafprøver og – undskyld udtrykket – lokomotiv for omstillingen til klimavenlige biler.

Derfor er det så opløftende, at der nu kommer et initiativ nedefra i form af den nye forbrugerbevægelse Forenede Danske El-bilister, etableret af hjemlige ejere af elbiler. Foreningen kæmper i første omgang for at redde batteriskiftestationerne, som Renault Fluence-modellen er afhængig af, men derudover for at fremme de klimavenlige elbiler i det hele taget.

Foreningen er dermed et eksempel på dét, der er centralt for bestræbelserne på den grønne omstilling af økonomien: Det er selve ejerskabet til et hjørne af omstillingen, der føder og nærer incitamentet til at gøre en indsats og til at presse myndigheder og erhvervsliv til at understøtte og deltage i omstillingen. Fællesskaberne om elbiler, byhaver, genbrug, boligrenovering, fødevarer, vedvarende energi, økosamfund er alle punkter i det netværk, der gradvist styrker selvtilliden, tiltroen og indflydelsen til at få den bæredygtige økonomi til at rulle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Mon det også er de satans radikale, der får skylden for at Henrik Dam Kristensen blæser højt og flot på de smukke visioner for bilismen, han lagde frem før valget på vegne S-SF.

Hvis man ønsker, at folk skal holde op med at ryge, hæver man afgiften på tobaksvarer.
Hvis man ønsker, at folk skal holde op med at køre i biler, der drives af benzin eller diesel, kunne man jo hæve afgiften på disse drivmidler. Start med 5 kroner pr. liter, og hvis det ikke virker, så 10 kroner.
Og brug provenuet til at støtte EL-bilerne.

Poul Brandrup

Markedskræfterne virker også for udbredelsen af el-biler har været paradigmet fra fantasiløse politikere. Men: Det korte af det lange er jo, at det for private er umuligt rationelt at argumentere for køb af en el-bil med de rammevilkår, der er i dag. El-bilerne udbredes ikke alene ved at det offentlige (som f.eks. Københavns Kommune) satser på el-biler, men ved at den enkelte familie kan se en samlet mulighed i at vælge el-bilen. Se hvad de har gjort i Norge ... Misundelse fra højttalene ejere af de stærkt forurenene fossilbrændstofbiler og deres organisation (FDM) bør ikke stå i vejen for en rationel samlet plan for udrulningen af el-bilen, hvor deres opladning om natten (overvejende vindmøllestrøm) giver megen mening. Forestillingen om at udrulningen skal baseres på en kommerciel infrastruktur er absurd med den tidshorisont, som en kommerciel virksomhed må lægge til grund. Hvorfor skal vi have et led mellem el-selskaberne og køberne af strøm til el-biler? Danmark havde jo ikke fået et landsdækkende skinnenet, telefoni eller en el-forsyning, der dækkede alle husstande, hvis ikke det offentlige var gået ind. Det samme gælder den nu alt for langsomme udrulning af de mest effektive fiberforbindelser til alle dele af landet og af el-bilen. Information bør ikke give politikerne mulighed for at dukke sig, mens snævre interesse- organisationer bruge penge og kræfter på at varetage hvad de ser som deres (kortsigtede) interesser. Information burde støtte den langsigtede vision, hvad dagens bagsideleder helt overser ....