Leder

Hvad gør vi nu?

19. august 2013

»Jeg vil hellere bruge mine kræfter på det, der er politisk umuligt, end det der er fysisk umuligt.«

- Herman Daly, tidligere seniorøkonom i Verdensbanken

Citatet er hentet fra journalist Jørgen Steen Nielsens opdaterede og komprimerede version af bogen Den store omstilling, som udkommer i dag. Bogens bevægende blanding af overbevisende alvor og håb for klodens fremtid er afsættet for den journalistiske kampagne, Information i dag lancerer i et usædvanligt samarbejde med DR P4’s ni regionale kanaler. Det handler mere end nogensinde om at handle lokalt og tænke globalt.

Vi kender i dag de globale krisers rækkefølge og indbyrdes sammenhænge. Hvis vi alene forsøger at komme igennem den økonomiske krise med traditionel vækst i traditionelle industrier, så forværres klimakrisen, den bredere økologiske krise, fødevarekrisen og krisen med den voksende ulighed.

Vi står altså ikke i én krise. Det er vores system, vores måde at leve på, der er i krise. Derfor kan vi ikke alene lade det være op til politikerne at komme med løsningerne på vores fælles problemer. Vi må alle handle. Hver især – og især sammen. I stort og småt. Vi skal ændre det system, vi regulerer vores liv efter.

Det kan lyde dramatisk og utopisk. I virkeligheden sker det allerede. Overalt i Danmark. Hver dag.

Landsbyen Holtug på Stevns åbnede lørdag sin nye energilandsby efter en velkendt model: Ved at gennemføre energirenoveringer af huse og installere vedvarende energianlæg vil indbyggerne i Holtug levere deres bidrag til større bæredygtighed. Det gavner både deres egen privatøkonomi og vores alles klima og miljø.

Det er ikke revolutionens første fase, vi ser i Sydsjælland, men det er et lokalt initiativ med et globalt perspektiv. Akkurat som det er tilfældet, når ildsjæle forsøger at mindske vores enorme madspild ved at få fødevareproducenternes overskudsmad distribueret til herberger og kvindehjem. Når det lokale kystfiskeri på Jyllands nordkyst forsøges genoprettet i en økologisk og økonomisk balance. Når mennesker i storbyerne anlægger grønne haver på tage og pladser. Eller når små og store virksomheder indleder omlægning til lukkede stofkredsløb.

I kampagnen ’Hvad gør vi nu? Vores omstilling til et bæredygtigt samfund’ er vi netop på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling. Fra i dag og i de kommende uger vil vi her i avisen og på P4’s ni kanaler fortælle historier om et Danmark i omstilling.

Vi bygger Danmarks største database for bæredygtige omstillingsprojekter på voresomstilling.dk, der går i luften i dag.

Vi opfordrer alle omstillingsaktive til at dele viden og erfaringer fra jeres projekter. I fører allerede an, og nu beder vi jer inspirere og hjælpe andre i gang. Projekterne, vi søger, skal have ét eller flere af følgende kendetegn: De skal være til gavn for fællesskabet. De skal have inspirationskraft. De skal kunne deles. Og de skal have en effekt.

En lige linje kan trækkes fra ’Hvad gør vi nu’-kampagnen til regeringens klimapakke, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) forleden fremlagde. Der er nemlig ikke tale om én pakke med én universel løsning på alle problemer. Der er tale om 78 mere eller mindre konkrete ideer og initiativer. Nogle om udtagning af marker og enge, andre om trafik. Nogle vil blive gennemført, andre vil ikke. Nogle af forslagene vil have stor effekt, andre marginal.

Regeringens klimaplan og modtagelsen af den er et vidnesbyrd om, at vi ikke kan forlade os på hurtige politiske patentløsninger. Tiden er knap og kræver handling.

Når vores system, vores måde at tænke på, vores måde at handle på, er i krise, må vi alle bidrage. Det drejer sig ikke kun om en klimaplan. Det er en omstillingsbevægelse, der er brug for, når næste store skridt for menneskeheden ikke handler om at sætte fod på fjerne planeter, men at sikre at vi kan blive på Jorden sammen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
  • Niels-Simon Larsen
Kim Øverup og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det, der skal ske nu, er ganske rigtigt politisk umuligt - altså hvis vi lader det være op til Venstre, DF og Liberal Alliance. Det, de vil gennemføre (den traditionelle vækst), er til gengæld fysisk umuligt. Kunsten er så at få dem til at erkende det og få flertallet af vælgerne til et indse det. Her vil naturen tale med store bogstaver: KATASTROFER. Det er det eneste, der kan vende udviklingen, men da Danmark ligger et stille sted på kloden, er det ikke her naturen går grassat. Når danskeren stikker næsen ud ad vinduet, er der hverken tsunamier, 50 graders varme eller kulde, tørke eller hungersnød. Derfor dette uhyrlige spørgsmål: "Hvad hyler I op for?"
Man plejer at høre, at vi i Danmark skal leve af vores opfindsomhed. Nu må det være tiden til at overleve gennem vores bevidsthed.

Viktor Knudsen

Jeg tror selv på at vi skal starte med at se hvor mange mennesker der i det hele taget er plads til på denne planet, for at kunne klare en bæredygtig udvikling, hvor der også er plads til natur og andre levende skabninger.

Får vi ikke løst det problem, kan resten være ligegyldigt.....

Hva* gør vi nu - lille du? ;-)

Ja, vi ku' jo f.x. la' kommunerne tjene penge på at producere grøn energi.

En nutidig vindmølle kan tjene omkring 3-5 mio. hjem hvert år i 20 år (siger Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi).
Hvis det er kommunernes møller, letter de skattetrykket for os alle.
Så er det nok nemmere at udholde synet af dem.
Så skaber det jobs til arbejdsløse, der i stedet bliver skatteydere.

Og mangler kommunerne penge til investering, kunne de udstede grønne folkeaktier, som kunne være et godt sted at anbringe den ekstra sikkerheds- opsparing, som mange har i dag p.g.a. den økonomiske krise.

Kommunale solcelleparker er jo en anden mulighed, ligesom Billund Kommunes produktion af gas fra madaffald er en tredje mulighed - og hvor mange flere?
http://ing.dk/artikel/billund-vil-saelge-succes-med-biogas-af-affald-til...

Filo Butcher, Niels-Simon Larsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Ang. katastrofer: Vi lever allerede midt i katastroferne. Dagligdagen i Grækenland, Spanien, Portugal, store dele af Italien og Frankrig er en katastrofe for rigtig mange mennesker. Det berører ikke os her i lille Danmark særlig meget, men det vil det komme til. Når først kæden begynder at hoppe af for den arbejdende del af befolkningen i disse lande, får vi nemlig ikke længere de nødvendige forsyninger for at opretholde vores luksuriøse livsstil. Vi er i allerhøjeste grad afhængige af at folk i disse lande producerer fødevarer til en sulteløn. Før eller senere får de nok.

En anden mulig katastrofe som ville slå hårdest ned hos os er en solvind-katastrofe. Den kommer også før eller senere og vil ramme vores digitale hverdag på en helt ødelæggende måde.

Jeg vil gætte at det højst kan være ca. det halve af den nuværende verdensbefolkning hvis vi skal leve på en bæredygtig måde. Der mangler vistnok forskning på dette område.

Preben Haagensen

Monsieur Filo Butcher, jeg vil gerne have du holder Frankrig uden for det , at dagligdagen er en katastrofe. Nok er der mange arbejdsløse i Frankrig, men ellers går det rigtig godt. Frankrig er trods alt et velfærdssamfund (det var i den rhinlandske kontinentale kapitalisme, at velfærdsstaten blev opfundet, og ikke i norden). Jeg vil hævde der er mere velfærdssamfund tilbage i Frankrig, end i Danmark, hvor politikerne langsomt demonterer det. Lønningerne er selvfølgelig ikke så store som i Danmark, men til gengæld er skatterne langt mindre for for folk med mindre indkomster, jeg vil skyde på omkring en fjerdedel af de danske, og for pensionister ligger beskatningsprocenten på ca. 5-6 procent. Politisk er der en socialistisk Præsident og en socialistisk regering med et socialistisk flertal i nationalforsamlingen, og ikke den rodede affære som dansk politik er, så det går rigtig godt.

Oscar Ibrahim

Vi kunne jo starte med at genindføre bilfri søndag. Det ville få folk til at vænne sig til at køre mindre i bil. Efterfølgende kunne man gøre lørdagen bilfri.. indtil man har opfundet en bil som kører på grønenergi og som har en retfærdig pris, svarende til priserne som biler der kører på benzin har.

Børge Rahbech Jensen

Preben Haagensen,

"Jeg vil hævde der er mere velfærdssamfund tilbage i Frankrig, end i Danmark, hvor politikerne langsomt demonterer det. "

Hvis det er korrekt, er det ikke engang det værste. I relation til dette emne er det endnu værre, at Frankrig er længere fremme med sin omstilling, end Danmark er. Da den danske befolkning nærmest opdrages til had mod alle lande, der anfægter dansk selvforståelse, er der flere gode grunde til modvilje mod Frankrig.

Forbehold: Ironi kan forekomme i ovenstående.