Leder

Grønlands guld

17. august 2013

Når man de seneste år har fulgt den danske debat om de grønlandske ressourcer, kunne man let foranlediges til at tro, at guldet lå og flød i fjeldet og blot ventede på, at nogen gad at samle det op. Forventningerne er blevet skruet højt op til, hvor mange milliarder Grønland kunne tjene på sine råstoffer, hvordan det ville løfte levestandarden, og hvor stor en bid af kagen, Danmark så ville få. Ikke mindst har diskussionen bølget frem og tilbage om, hvor villige de udenlandske selskaber var for at blive en del af eventyret, og hvilke krav man kunne tillade sig at stille til dem for blot at give dem lov til at investere i landet.

Hvis man har fulgt Informations artikelserie fra Grønland, skulle der gerne tegne sig et andet billede nu. Tiden er kommet til en ny, mere realistisk diskussion af, hvordan vi får det bedste ud af de grønlandske ressourcer. Og om hvilke krav Grønland skal stille til sig selv.

Grønlands undergrund er utvivlsom rig på ressourcer. Men imens det endnu er uvist, om og hvornår råstofeventyret kommer i gang, er det tydeligt påvist, at det selv i bedste fald ikke rækker til at rette op på landets økonomi. Om få år mangler Grønland en milliard kroner om året i statskassen, og det hul kan ikke alene fyldes op af fortjenesten på råstoffer. Råstofferne skal bruges som en løftestang til at få flere i arbejde og gang i grønlandske virksomheder, før samfundet for alvor kan få gavn af dem.

Det kræver reformer og nytænkning, og det mest presserende problem er, at mere end hvert andet grønlandske barn, der går ud af folkeskolen, aldrig nogensinde gennemfører en ungdomsuddannelse.

Det er bedre end for 15 år siden, hvor det var tre ud af fire børn, der aldrig kom videre. Men det er langt fra godt nok. Hvis man ikke engang kan få halvdelen af befolkningen til at uddanne sig til det erhvervsliv, der er i dag, hvordan skal man så få dem til at uddanne sig til de nye råstoferhverv, når de kommer? Den nye regering ved det ikke. Den gamle regering sådan set heller ikke.

Samfundet bruger i forvejen ganske mange penge på uddannelse, men måske svigter indsatsen et andet sted? I artikelserien har vi mødt to ildsjæle, Jimmy Hymøller og Palle Lennert, der med ganske få midler har formået at give nyt håb til unge i bygderne, der gerne vil videre. Vi har endnu til gode at se, om de har fundet formlen for, hvordan man kan støtte og skubbe Grønlands ungdom gennem uddannelsessystemet. Men vi har set, hvor langt man kan komme, hvis man tør tage hånd om de problemer, som er åbenbare for alle.

Jimmy Hymøller var leder af bygdeskolen, Palle Lennert socialrådgiver i kommunen. De kunne se, hvordan samfundet svigtede de børn og unge, de mødte i deres arbejde, og så besluttede de sig for at gøre noget ved det. Til deres projekt brugte de den samme skole, de samme lærere, den samme psykolog og den samme socialrådgiver, som hele tiden havde været til rådighed. Men de gjorde det med en ambition om ikke at lade nogen give op. Deres tiltag kan ikke stå alene. Nogle af de unge, vi har mødt, vil med stor sandsynlighed falde fra deres uddannelse igen. Andre vil slet ikke komme i gang. På erhvervsskolerne bliver fire ud af fem afvist, fordi der ikke er pladser nok. Af dem, der så kommer ind, dropper halvdelen ud undervejs. Der mangler kollegieværelser til de mange, der kommer uden for studiebyerne. Der mangler pasningstilbud til deres børn. Der mangler praktikpladser. Der er med andre ord muligheder nok for ildsjæle på alle niveauer i samfundet til at tage fat i de problemer, de kan se.

Andre problemer kan kun Selvstyret tage sig af, og her mangler vi endnu at se, om den nye regering har mod på at gennemføre de nødvendige reformer. De kom blandt andet til magten på en plan for, hvordan samfundet bliver sikret en ordentlig betaling for sine råstoffer. Efter de første fire måneder kan man godt have sin tvivl om, hvorvidt regeringen også har en plan for, hvordan resten af samfundet skal udvikle sig.

En ting er sikkert: Hvis vi fortsat tror på drømmebilledet om de lettjente milliarder i fjeldet, så bliver råstofferne ikke en løftestang til et bedre stillet samfund. Så bliver de en sovepude. rott

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu