Leder

Larm

20. august 2013

 

Hvad tænker de dog på i Kreml? Timing er alt i politisk kommunikation, og det kan da ikke være rigtigt, at der bag de famøse gule mure ikke sidder et eneste klogt hoved, der kunne have fortalt den politiske ledelse, at sammenfaldet mellem vinter-OL og loven mod homoseksuel propaganda er mere end almindelig dårlig timing. Og det har der helt sikkert været. Derfor er der også kun et svar på, hvad de har tænkt i Kreml: At det måske nok ville vække symbolske fordømmelser, men at protesterne ville forstumme, når faklen først blev tændt, og at de indenrigspolitiske fordele under alle omstændigheder ville overstige de eksterne ulemper.

At påstå, at man kan adskille sport og politik, er lige så absurd som at påstå, at man kan adskille handel og politik. Lev med det. Men det er en lige så stor vildfarelse at tro, at man i samhandel og international sport kan tage den store politiske tættekam og udelukke samkvem med alle de lande, der behandler deres borgere dårligt.

Derfor er den aktuelle debat så vigtig. For vi kommer til at stå i mange lignende situationer fremover. Vi kan altså se den nuværende debat som optakt til aktivisme på tribunerne under VM i fodbold i Qatar i 2022 og arkivere denne leder til genbrug under VM i Rusland i 2018.

For protester i forbindelse med store begivenheder er ikke bare lejlighedssange, der dækker over passivitet resten af året. En begivenhed som vinter-OL er en kærkommen mulighed for at mobilisere bredt i protest mod alle de overgreb, der sker. I stedet for at begræde engagementet i forbindelse med vinter-OL som et udtryk for hykleri årets 364 andre dage, bør det bydes velkommen som et sjældent vindue.

Forholdene for LGBT-personer (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) i Rusland handler om meget mere end at behandle sine borgere dårligt, og der burde derfor falde næser til enhver – herunder Danmarks Idræts-Forbund – der antyder, at det her blot handler om forskellige kulturer. Det handler om de menneskerettigheder, vi har forpligtet os på at overholde, men som Rusland p.t. forbryder sig eklatant imod.

Der er reelt langt mere på spil end statssanktioneret diskrimination, og vold og chikane fra de højreradikal bevægelser over for LGBT-personer. Overgreb mod immigranter og etniske minoriteter, mod oppositionelle og mod kvinder er hverdag i Rusland. Og det er ikke blot nogle enkelte populistiske politikere, der kan skiftes ud og en håndfuld frustrerede unge mænd, der kan fængsles. Anti-homo-lovene afspejler en dyb og dødsensfarlig angst i det russiske samfund, der knyttes til længslen efter fortids storhed og selve nationens integritet.

Modstanden mod de homoseksuelle tager udgangspunkt i et forsvar for den traditionelle familie, forstået som en hvid mor, en hvid far og en masse hvide børn, som selve fundamentet for nationen Rusland. Når netop den homoseksuelle som figur bliver antitese til den sunde voksende nation, er det, fordi den homoseksuelle har så stærk symbolværdi. Men alle, der ikke passer ind i skabelonen, bliver fjender af nationen.

Boykot er en dårlig idé, fordi vi så ville misse muligheden for at lave larm over det scenario. For skal de danske politikere møde op, skal de drage den fulde konsekvens. En diskret regnbuenål i skjorten og møder med oppositionsfolk på hemmelige steder er ikke nok. Der skal larmes. Larmes rigtig meget.

Der er planer om at arrangere en Pride i Sotji. Er de danske politikere og repræsentanter for det danske civilsamfund indstillet på at gå skulder ved skulder med dem, det handler om, kunne de i en fredsvagtfunktion sikre, at det ikke bliver endnu en omgang vold, og signalere, at de mener det, når de taler om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

En sejr ville det være, hvis OL blev en kolossal kommunikationsfiasko for Putin. Hvis det helt klare signal til Rusland og alle andre, der går med planer om at sole sig i de internationale begivenheders lys, blev, at man ikke kan få i både pose og sæk. At man ikke kan få alverdens kameraer rettet mod sig og så forvente, at de kun rettes mod banen.

Og hvad ville de så tænke i Kreml? Ja, vi bliver nok meget skuffede, hvis vi tror, at Putin vil fortryde sin lov. Men vi kan lave larm nok, til at han måske, i en stille stund bag de gule mure, fortryder sit OL.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer