Man kan se det i øjnene: Uddannelse, it og innovation er noget, Morten Østergaard brænder for. Og det er da heller ikke småting, den 37-årige aarhusianer har fået fra hånden i sin tid som uddannelsesminister. Uddannelserne har bl.a. fået treårige budgetter, gruppeeksamen er blevet genindført, SU’en reformeret, og det bureaukratiske akkrediteringssystem er blevet forsimplet.
Lidt talkrig kan der altid føres om, hvorvidt det øgede antal studerende på de videregående uddannelser nu også er fuldt finansieret, men i modsætning til sin forgænger fandt Østergaard pengene. En af årsagerne til de mange store og centrale tiltag på uddannelsesområdet er formentlig de radikales stærke position i regeringen og Østergaards tætte parløb med Margrethe Vestager, der har givet ham en plads i regeringens magtfulde økonomiudvalg. Og den radikale spejderdreng er da også sjældent populær på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Selv den helt store politiske tabersag, at skære i SU’en, klarede Østergaard med foruroligende snilde og spin. Ovenpå spekulationerne om, hvorvidt der lå planer om helt at spare fjumreåret væk eller det, der var værre, virkede Østergaards SU-reform nærmest harmløs. Nok skulle der spares to mia. ved, at sene studiestartere får mere begrænset adgang til det sjette års SU, ligesom SU-ryttere og de mest velstående hjemmeboende mister SU’en, men den store folkelige forargelse blev det aldrig til.
At knap halvdelen af de to mia. risikerer at ryge fra universiteternes budgetter, hvis de studerende ikke bliver hurtigere færdige, blev derimod til en fodnote. Forløbet gav indtryk af en minister, der forstår manipulationens kunst til fulde og indimellem styrer medierne lidt for behændigt.
Morten Østergaards ministertid begyndte imidlertid med en sand vindersag. Videnskabsministeriet blev til Uddannelsesministeriet, og den unge minister fik flertallet af de videregående uddannelser samlet under ét. Den logiske ændring har i sig selv skabt en længe tiltrængt samling af universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. På professionshøjskolerne har de fået en minister, der ikke også skal tænke på folkeskole og ungdomsuddannelser. Ligesom følelsen af at være underhunden i forhold til universiteterne er mindsket. At professionshøjskolerne for første gang, siden de blev oprettet for over ti år siden, har fået penge på finansloven til forskning og udvikling, vækker også varme følelser. Også erhvervsakademierne er svært glade, efter at Østergaard har sløjfet den planlagte fusion med professionshøjskolerne. Tilbage står universiteterne med fornemmelsen af, at ministeren har valgt side til fordel for de korte og mellemlange uddannelser, og der er risiko for, at den konflikt for alvor blusser op i løbet af efteråret, når Østergaard kommer med de første oplæg til en større kvalitetsreform.
Centralt i reformen står større sammenhæng mellem uddannelserne og en højere grad af fri bevægelighed for de studerende. Via udviklingskontrakterne med ministeriet har alle uddannelsesinstitutioner allerede forpligtet sig til at optage flere faglærte på erhvervsakademier og professionshøjskoler, ligesom universiteterne skal lukke flere professionsbachelorer ind. Allerede nu har ministeren varslet, at universiteterne fremover skal droppe suppleringskurser, der forbereder bl.a. professionsbachelorer til kandidatuddannelserne. Også grænsen for, hvor stort et antal kurser talentfulde studerende må tage, skal væk.
Gode intentioner og fine ord, men spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for uddannelsernes kvalitet, hvis den studerende frit stykker sin uddannelse sammen på tværs af institutioner? Og hvad med det eksplosive antal af nye kandidat- og masteruddannelser? Fremmer det kvaliteten, og hvad er forskellen egentlig på en bachelor fra den ene og anden uddannelse? At tage et opgør med den manglende fleksibilitet i uddannelsessystemet åbner for mange spørgsmål, men efter snart to år på posten er der ikke megen tvivl om, at Østergaard har midlerne og magten til en armlægning om uddannelsernes arvesølv.
Information giver i denne leder-serie centrale medlemmer af rege-ringen et sommereftersyn. I dag Morten Østergaard. Tidligere Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager, Martin Lidegaard, Christiane Antorini.
