Leder

BRIKS-landenes uforløste potentiale

9. september 2013

 

Det erklærede mål er intet mindre end en ny verdensorden. Og længe har det set ud, som om de såkaldte BRIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) har haft styrken til at nærme sig målsætningen. Da de vestlige lande for fem år siden blev ramt af økonomisk krise, var disse bannerførere for verdens fremadstormende økonomier fortsat i stand til at fremvise skyhøje vækstrater. Det har givet landene øget økonomisk pondus, og den skal veksles til politisk indflydelse, lyder det fra dem. Hver gang de afholder fælles møder, udsender de erklæringer med skarp kritik af Vesten og ønsker om en mere multipolar verden, hvor USA’s indflydelse er mindsket. Kinas præsident, Xi Jinping, beskriver BRIKS-landenes potentiale som »grænseløst«, og tidligere i år tog landene skridt mod at oprette en ny udviklingsbank, der skal udfordre den årtier lange dominans, som de vestligt kontrollerede institutioner Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF, har stået for.

Den fælles front blev også fremvist ved det netop afsluttede G20-topmøde i Skt. Petersborg i Rusland. Her klandrede BRIKS-landene med én stemme USA for sin pengepolitik; de udtrykte bekymring for, at et militært angreb på Syrien kan skade verdensøkonomien; de efterlyste, at verdens førende industrilande gør mere for at stimulere den globale efterspørgsel; og samtidig vil de samarbejde om styrket cybersikkerhed. Desuden annoncerede de oprettelsen af en fælles reservefond på 100 mia. dollar, som skal beskytte landene mod finansielle chokeffekter.

Det lyder fint, men faktum er, at BRIKS-sammenslutningen siden sit første møde i 2009 langtfra har udnyttet sit potentiale og gjort nævneværdige fremskridt for at ændre den globale orden. Indtil videre har møderne produceret stærke udtalelser, men få konkrete resultater. I modsætning til den rigere, vestlige modpart repræsenteret ved G7-landene, er BRIKS-landene langt fra at kunne koordinere en fælles pengepolitik. De er samtidig også langt fra at kunne påbegynde forhandlinger om et handels- og investeringspartnerskab i stil med det, EU og USA lancerede i marts. Selv den foreslåede udviklingsbank og også reservefonden er langt fra at være realiseret.

Mere bekymrende er det dog for grupperingen, at medlemslandenes økonomiske udvikling – som netop var den, der førte dem sammen og gav dem fælles styrke til at kunne udfordre den eksisterende orden – lader til at svækkes. Væksttallene i BRIKS-landene er nu markant lavere end for et par år siden. Den tendens kan underminere deres forsøg på at få en vægtigere stemme internationalt – specielt nu hvor de vestlige økonomier oven i købet viser tegn på bedring.

Kortsigtede økonomiske nøgletal er dog ikke den primære grund til, at hele ideen bag BRIKS-grupperingen er problemfyldt. Det er snarere, at deres vilje til at samarbejde er bygget på et yderst spinkelt grundlag, og at der landene imellem er fundamentale problemer. Hvad har de til fælles ud over at være fremadstormende økonomier, der vil ændre verdens økonomiske arkitektur? Ikke meget.

Sydafrika er en økonomisk dværg i forhold til de fire andre lande, og Kinas økonomi er større end alle de andre medlemmers til sammen. I modsætning til Rusland og Kina, er Indien, Brasilien og Sydafrika demokratier. Og mens landene til tider finder det politisk opportunt at danne fælles front mod USA, er de indbyrdes yderst vagtsomme over for hinanden, både økonomisk og sikkerhedspolitisk. Kina, Rusland og Indien kæmper mod hinanden for at øge deres indflydelse i Asien. Alle fem lande kæmper om ressourcer. Flere lande udtrykker nervøsitet for at blive spændt for Beijings og Moskvas udenrigspolitiske dagsorden. Og blandt de andre fire medlemslande er der angst for den kinesiske økonomis dominerende magt og Beijings økonomiske politiks negative indflydelse på egne hjemmemarkeder.

Muligheden for at BRIKS-landene vil udvikle sig til en seriøs politisk organisation bestående af ligesindede stater, som sammen kan udfordre vestlige landes kontrol med det globale økonomiske system, er derfor lille. Desværre. For der er brug for en ny struktur, der afspejler en ændret verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu