Amerikanerne og verdensøkonomien kan prise sig lykkelige over, at USA’s centralbank overtog styringen af landets økonomiske politik, da politisk paralyse satte ind i Washington efter republikanernes magtovertagelse i Repræsentanternes Hus i 2010.
Kendsgerningen er nemlig, at præsident Barack Obama stort set har været ude af stand til at benytte budgetpolitik og især offentlige investeringer til at bringe USA’s økonomi på fode igen efter finanskrisens start i 2008. Hovedparten af ansvaret for denne misere ligger hos de ideologisk forblændede republikanere, for hvem kompromis er et fyord.
Onsdag fik verden endnu en gang et bevis for, hvor central Federal Reserve Board er blevet i USA’s og andre udviklede økonomiers bestræbelser på at holde dampen oppe i perioden siden 2008, der har været kendetegnet ved skrøbelig fremgang. Banken skiftede pludselig kurs og erklærede overraskende, at den vil fortsætte med at købe for 85 mia. dollar i statsobligationer om måneden fremfor at neddrosle trykningen af nye dollarsedler over det næste års tid. Det betyder, at den korte rente forbliver nær nul, og at den lange rente fortsat vil ligge på et lavt niveau.
Heraf følger, at renteniveauet – der i forventning om en neddrosling var skudt i vejret siden juni – nu vil falde igen og forhåbentlig anspore til investeringer i erhvervslivet, fortsat øget forbrug og en styrkelse af et svækket boligmarked. Gevinsten vil også blive høstet i nye markedsøkonomier som Brasilien, Indonesien og Tyrkiet, hvor en stigende amerikanske rente siden juni har ført til kapitalflugt og revaluering af deres valutaer (hvilket forværrer betalingsbalancen og øger udlandsgælden).
Når det er konstateret, bør det tilføjes, at ansvaret for et lands økonomiske politik ikke under normale omstændigheder bør være placeret i hænderne på en gruppe ikke-demokratisk valgte bestyrelsesmedlemmer af en centralbank. Normalt er det en centralbanks primære rolle at holde inflationen under kontrol. Det er f.eks. Den Europæiske Centralbanks hovedopgave. Men efter finanskrisen og den alvorlige økonomiske recession i 2008 påtog Federal Reserve sig at redde finanshuse med ekstraordinære lån og pumpe penge ind i økonomien med risiko for at nære inflationen. Det var det rigtige træk, fordi likviditeten var frosset ubehjælpeligt fast, og præsident Obamas stimuluspakke ikke kunne bringe en meget høj ledighed ned. I de seneste fem år har banken i kraft af sit nye økonomisk-politiske instrument købt for 4.000 mia. dollar obligationer, alene 1.000 mia. dollar det seneste år.
At centralbankens guvernører med formand Ben Bernanke i spidsen onsdag besluttede at fortsætte deres ekspansive monetære politik, skyldes udelukkende en ting: at USA i dag hverken har en budgetpolitik eller en makroøkonomisk politik. Kongressen og Det Hvide Hus er og bliver handlingslammede. På pressemødet angav Bernanke denne sørgelige tilstand som hovedårsag til bankens beslutning. Hertil føjede han en fortsat mat økonomisk vækst på to pct. og en ledighed, der godt nok er faldet til 7,3 pct., men som overser millioner af amerikanere, der har forladt arbejdsmarkedet.
Der hersker imidlertid ingen tvivl om, at Federal Reserve motiveres af det politiske systems åbenlyse svigt. I går præsenterede en enig flok republikanere på 220 medlemmer af Repræsentanternes Hus et finanslovforslag, der afviser at finansiere Obamas sundhedsreform og foreslår flere nedskæringer af offentlige udgifter. Hvis præsidenten siger nej til de betingelser – hvilket han gør – siger republikanerne, at de vil lukke forbundsstaten ned fra 1. oktober.
Endnu mere alvorlig er republikanernes trussel om at anvende en afstemning om at hæve USA’s gældsloft i midten af oktober som løftestang til at aftvinge præsidenten ovennævnte indrømmelser. Erhvervslivet frygter en gentagelse af skrækscenariet fra august 2011, hvor en lignende republikansk trussel førte til en nedskrivning af USA’s kreditvurdering. En gentagelse vil skade såvel USA’s som verdens økonomi. Derfor valgte centralbanken at bevare sit indkøbsprogram som sikkerhedsventil, men den vil ikke kunne holde tæt, hvis republikanerne går linen ud. I den situation vil både Obama og Bernanke være magtesløse.
"Gevinsten vil også blive høstet i nye markedsøkonomier som Brasilien, Indonesien og Tyrkiet, hvor en stigende amerikanske rente siden juni har ført til kapitalflugt og revaluering af deres valutaer (hvilket forværrer betalingsbalancen og øger udlandsgælden)."
Uforståeligt afsnit.
En stigende amerikansk rente vil styrke dollar og devaluere valutaerne i Brasilien, Indonesien og Tyrkiet, hvilket vil forbedre landenes betalingsbalance og forværre udlandsgælden.