Leder

Fattig – og dum?

9. september 2013

Er mennesker fattige, fordi de træffer forkerte beslutninger? Eller træffer de forkerte beslutninger, fordi de er fattige?

Det er et af de store spørgsmål inden for samfundsvidenskaberne. Svaret afhænger af, om man mener personligt initiativ og arbejdsomhed trumfer kulturelle påvirkninger og social arv. Det er som bekendt en smagssag.

Men nu tilbyder en gruppe amerikanske forskere fra Harvard og Princeton et håndfast svar på det store spørgsmål. Deres forskning viser, at økonomiske bekymringer lægger beslag på så mange mentale ressourcer hos mennesker, at fattige klarer sig markant dårligere i intelligenstest end rige. Fattige træffer altså dårlige beslutninger, fordi de er fattige – ikke omvendt. Konklusionen synes simpel: Økonomiske armod er en selvforstærkende tilstand.

Men hov. Er det ikke bare endnu et venstreorienteret, pladderhumanistisk forsøg på at offergøre den økonomiske underklasse ved deponere det personlige ansvar i et virvar af abstrakte mentale systemer?

Vel er det ej, siger professor i psykologi ved Princeton University Eldar Shafir. At mennesker har begrænsede mentale ressourcer kan ikke politiseres. Det er et biologisk faktum.

Det sørgelige er, at forskellen mellem rig og fattig i Danmark har været konstant stigende de seneste 20 år. 100.000 kroner mere om året har de mest velbjærgede 10 pct. fået, imens de fattigst 10 pct. er gået 90.000 ned i indkomst fra 2002 til 2011.

De amerikanske forskningsresultater er en vigtig påmindelse om, at fattigdom og ulighed ikke forsvinder af sig selv – tværtimod.

Hvor er det heldigt, at Danmark har en centrumvenstreregering, for hvem denne sag bør være en lækkerbisken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Allin
  • John Vedsegaard
  • Vibeke Svenningsen
  • n n
  • randi christiansen
  • Olaf Tehrani
  • Niels Mosbak
  • Lone Christensen
  • Michael Bruus
  • Stig Bøg
  • lars abildgaard
  • Steffen Gliese
  • Flemming Scheel Andersen
  • Niels Engelsted
Erik Allin, John Vedsegaard, Vibeke Svenningsen, n n, randi christiansen, Olaf Tehrani, Niels Mosbak, Lone Christensen, Michael Bruus, Stig Bøg, lars abildgaard, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Niels Engelsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Vedsegaard

Er mennesker fattige, fordi de træffer forkerte beslutninger? Eller træffer de forkerte beslutninger, fordi de er fattige?
Er der ikke en meget firkantet måde at se tingene på. Hvorfor nævnes forkerte beslutninger truffet af politikere og embedsmænd ikke?

Der findes et begreb der kaldes "Superkids".

Det er børn der vokser op med en fordrukken far og en mor der er narkoman og på trods ender som professorer.

Det er undtagelsen og derfor kaldes de superkids.

Ulykken er at man tager dem til indtægt for et normalitetsfaktum og måler resten af befolkningen efter denne målestok.

Det er godt for dem, men skidt for dem det ikke lykkes for.

Myten om avisbudet der blev millionær, er sammenlignelig med Shaws Pygmalion, og har kun til formål at ramme de fattige i almindelighed og de dumme i særdeleshed.

Men Pygamlion har en vigtig pointe - nemlig når der er nogen der holder af, og tager fat i en, og vil en forandring, så kan der ske udvikling.

Set med de briller, har regeringen HTS fejlet.

Lise Lotte Rahbek, Filo Butcher, John Vedsegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I forvejen er "intelligens" jo bare noget, vi har fundet på, for at beskrive tilstande, det bliver ikke bedre af, at man udvider begrebsapparatet.

Jeg synes nu, at i den undersøgelse, det her handler om, at der var man ret klare på sine egne definitioner.
Det man brugte intelligensmålingerne til var at undersøge, om folk tog dårligere beslutninger, når de var under økonomisk pres, og det fik man bekræftet.
[Vi kan så stille nogle tekniske spørgsmål til undersøgelsen osv osv.]
Men undersøgelsen giver ikke belæg for at drøfte arv-miljø problematikken. Og den giver ikke belæg for at slutte, at man bliver fattig fordi man er dum. Eller at man bliver dum fordi man er fattig.
Undersøgelsen angriber ikke intelligensdefinitioner, og den siger intet om, at man ikke kan beundre intelligente.
Det man kan, er som lederen at slutte, at økonomisk pressede mennesker ikke synes at være særligt godt disponerede for at træffe hensigtsmæssige beslutninger. Og at man derfor politisk kan vælge enten at støtte dem i at vælge bedre, eller give dem bedre økonomiske kår, så deres valgevner forbedres.
OG det er da sateme noget af en god konklusion at smække på bordet for en regering, der kun fører de radikales liberale politik. De øvrige partier er jo bare de radikales gidsler, og vi må jo kun skose dem for ikke at vende regeringssamarbejdet ryggen og udskrive et nyt valg, for at forsøge at få mandat til den politik deres partiprogrammer tilskriver dem.

Marie Jensen, Lise Lotte Rahbek og n n anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum - du tager fejl.

Du skriver: "Mange former for intelligens" er noget sludder der er opfundet af nogen der er sure over de ikke er intelligente.

Hvad er intelligens?

Historisk set er det et kvantitativt mål på en persons operative evne. Vist nok oprindeligt opfundet af det franske militær for at teste egnetheden hos dets rekrutter. Egnetheden til hvad?

I de former for intelligenstest, der nu anvendes, er der indarbejdet nogle kriterier for, hvad der medfører en høj score og en lav score. Disse kriterier er ikke faldet ned fra himlen, men bestemt af nogle historisk og samfundsmæssigt bestemte normer. De er derfor ikke 'værdifrie'.

Når vi i dag testes, sker det efter retningslinier, der er samfundsbestemte, og her har det vist sig, at det er lykkedes en bestemt instrumentel fornuft at definere dagsordenen. Man scorer højt, hvis man magter denne instrumentelle fornuft, og naturligvis lavt, hvis man ikke gør.

Men menneskers talenter og evner er forskellige. Nogle er musiske, andre ikke. Nogle har sans for matematik, andre ikke. Nogle her let ved at orientere sig spatialt, andre ikke. Det ser de standardiserede intelligens-tests væk fra.

Jeg er ikke i tvivl om, at der nok skal være nogen, der dækker sig ind under denne forskellighed, men det er forkert, som du skriver, at de alle gør det, "fordi de ikke er intelligente". Mange af dem er intelligente, men på en anden måde. Jeg kender personligt mennesker, der langt overgår mig i nogle kompetencer, men som er de rene fjolser inden for andre.

Og så til: Arv vs. milieu
Min pointe var, at der findes en gråzone. Et pædagogisk rum. Et sted, hvor handicaps - sociale såvel som genetiske - kan bearbejdes, så vægten af genetiske vs. sociale faktorer forskydes i retning af individuel menneskelig udvikling. Hvis du er svagt udrustet fra naturens side er mulighederne måske moderate; hvis du er svagt udrustet p.gr. af sociale forhold er de til gengæld større. Men der er altid en gråzone, der kan gøres lysere. Hvis vi antager, at 'intelligens' er et naturskabt faktum – og hvis vi til og med identificerer 'intelligens' med en bestemt, samfundsmæssig norm om instrumentalitet – så har vi tabt en masse muligheder for at gøre verden til et bedre sted at leve i.

Marie Jensen, Henrik Brøndum, Grethe Preisler, Lise Lotte Rahbek og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

Børge Rahbech Jensen,

at dømme moral ude i klassekampen, det er jo det det er, er og har altid været en meget bekvem holdning for dem der har alt at tabe.

Mener du at vi bare skal lade det faktum - at nogle har taget så meget af bordet at der kun er krummer tilbage til resten - ligge, og acceptere det som det er, for så at komme vider med at pusle vores krummer?

Eller har jeg også misforstået dette?

Mikhail Larsen,

Hr. Brøndum mener nok at alle der ikke kan klare sig godt økonomisk må jo per definition være uintelligente. Det er i vores ak så åbne samfund jo så nemt at blive rig at man må konstatere at alle der ikke gør det må være dumme.

Således angående intelligenstest: Man behøver ikke være uintelligent bare fordi man ikke kan læse. Jeg arbejdede en del år i et afrikansk land, hvor jeg mødte mange - efter min bedømmelse - intelligente mennesker, som ikke kunne læse. De kunne således ikke løse skriftlige opgaver.
Anyway. I det miljø, hvor den anførte undersøgelse blev udført, kan vi ikke uden mere viden slutte om det var ok, at anvende de tests, der blev anvendt. Men accepterer vi dét, er der ikke grundlag for ikke at have tillid til de tendenser undersøgelsen uddrager.
Jeg forstår, Brøndum's indlæg som et modsvar til de, der pludselig kammer over med helt forskruede indlæg om dumhed, respekt, osv. Og Mihail Larsen giver jo også Brøndum med, at
"Hvis du er svagt udrustet fra naturens side er mulighederne måske moderate; hvis du er svagt udrustet p.gr. af sociale forhold er de til gengæld større."
Således. Står lederen med et velrettet slag i ansigtet på tidens politikere, der opererer på grundlag af fordomme og ikke så let lader den erstatte af viden.

Henrik Brøndum

@Filo Butcher

Nej det mener jeg ikke. Det er tvaertimod let at observere at mange - maaske de fleste -der er meget intelligente, er temmelig ligeglade med penge, og fokuserer paa helt andre ting i livet. Hvis du f.eks. er nummer 250 i verden paa skakspillerlisten, er du meget intelligent og meget fattig hvis du proever at leve af din skak.

Henrik Brøndum

@Mihael Larsen

Tak for en fin udredning - jeg er imponeret over du orker det overfor mit aabenlyst polemiske argument.

Min betydelige skepsis overfor de alternative former for intelligens er fokuseret paa hvor meget der skal betales for disse kvaliteter. De rige samfund skal selvfoelgelig soerge for at (naesten) alle kan faa et job der godt nok til at man kan stifte familie paa det, men man maa indstille sig paa, at selvom man er faenomal til at kommunikere paa tvaers - saa faar man altsaa kun en almindelig loen for det. Kan man derimod faa en bil til at koere 3 gange saa langt paa literen - skal man have et flot hus ved vandet som tak for indsatsen.

Kære Henrik

Takken er gensidig. Som du husker, har jeg også forløbet mig i forhold til dig. Det glemmer jeg aldrig.

Det er faktisk noget af det bedste ved Information, at der er højt nok til loftet til, at man sætter sagen over den personlige fornærmelse.

I øvrigt staver du mit fornavn forkert.

Henrik Brøndum

Kaere Mihail,

(saa lykkedes stavningen - om forladelse) .

Her i UK plejer jeg at forklare vores nordiske natur med baggrund i vikingerne. Vi sejler paa togt, draeber maend med vores svaerd, stjaeler deres ejendom, voldtager deres kvinder og forlader deres landsbyer i flammer. Men det er bare maaden vi er paa - og vi er aldrig ondskabsfulde, vi kommer ikke med haanlige bemaerkninger, sladder og bagtalelser.

Jeg glaeder mig til den naeste holmgang - de forgangne er netop - forgangne.

Henrik Brøndum

@Filo Butcher - undskyldning fuldt accepteret.

Det er jo svaert at haevde, at der ikke findes en eller anden raedding der mener at der er nogen der ikke fortjener noget.

Sider