Leder

En håndsrækning – og en advarsel

Debat
17. september 2013

Resultatet af søndagens delstatsvalg i Bayern har bragt spændingen tilbage i den tyske valgkamp. I søndags valgte Bayern overvejende konservativt som både en håndsrækning og en advarsel til Angela Merkel, der på søndag søger genvalg som tysk kansler. I en valgkamp, der har været domineret af socialdemokratisk resignation og Merkels forsøg på at fremstå som den bedste og mest pålidelige forvalter af de tyske finanser, er den konservative sejr i Bayern et bevis på, at vælgerne foretrækker Merkels hidtidige kurs.

Efter søndagens valgresultat har CDU’s konservative søsterparti, CSU, med 48,7 pct. af stemmerne nu et absolut flertal i Bayerns landdag. Det er gode nyheder for CSU, der alene og med vekslende samarbejdspartnere har regeret Bayern i seks årtier i træk. Men det er også gode nyheder for Angela Merkel, der kan gå søndagens forbundsdagsvalg i møde med fornyet vished om, at vælgerne bifalder hendes konservative politik.

Når valgresultatet i Bayern alligevel fremkalder bekymring i regeringskredsene i Berlin, skyldes det de bayeriske vælgeres nådesløse dom over Merkels regeringspartner, det liberale FDP, der med kun 3,2 pct. af stemmerne blev sendt ud af landdagen i Bayern. De bayriske socialdemokrater kan notere sig en lille, men parlamentarisk ubetydelig fremgang til 20. Dermed hersker der stadig større tvivl om, hvorvidt Merkel efter valget til Forbundsdagen på søndag kan fortsætte sin regeringskoalition med FDP – et samarbejde, som Merkel efter forbundsdagsvalget i 2009 betegnede som sin »drømmekoalition«.

For FDP har de seneste fire år i regeringen imidlertid været tættere på et decideret mareridt. Ved forbundsdagsvalget 2009 opnåede de liberale en overraskende stemmeandel på 14,3 pct. Som juniorpartner i en midtersøgende regering har partiet siden da kæmpet uafbrudt med ledelseskriser og en manglende evne til at gennemføre mærkesager som eksempelvis skattelettelser, hvilket har fået vælgerne til at flygte fra partiet. De aktuelle meningsmålinger antyder, at FDP på søndag får mere end svært ved at klatre over den tyske spærregrænse på fem pct.

Umiddelbart ligner den liberale fiasko et mindre problem for Merkel, men hos CDU frygter man af gode grunde et stemmetab ved søndagens valg til Forbundsdagen, såfremt en større gruppe af konservative vælgere, der ønsker en fortsættelse af den nuværende regering, af taktiske årsager vælger at give deres andenstemme til de kriseramte liberale. Tidligere på året mistede CDU netop på denne måde regeringsmagten i delstaten Niedersachsen til Socialdemokraterne, da konservative vælgere til skade for deres eget parti i sidste øjeblik valgte at sætte krydset ved FDP for at holde fast i den konservativ-liberale regering.

Finder en sådan kannibalisering på den borgerlige fløj sted på søndag, kan det i yderste konsekvens skade Merkels erklærede ønske om at fortsætte regeringssamarbejdet med FDP. Trods den konservative triumf på bordet i Bayern synes sandsynligheden for endnu en stor koalition mellem Merkels kristendemokrater og det tyske socialdemokrati derfor nu endnu større.

En stor koalition bestående af socialdemokrater og Merkels CDU vil i første omgang have en stabiliserende virkning på den forvaltning af den europæiske økonomiske krise, som den næste tyske kansler er kaldet til at forvalte. Samtidig vil et samarbejde med SPD besværliggøre Merkels forhold til det bayriske søsterparti, CSU, der efter valgresultatet insisterer på en mere hård kurs mod gældssyndere.

Merkels europapolitiske kurs vil i første omgang ikke blive ændret med socialdemokratisk regeringsdeltagelse. Sparekursen vil bestå, og Merkel vil fortsat kræve reformer i kriseramte EU-lande som forudsætning for yderligere hjælpepakker til f.eks. Grækenland. Ikke desto mindre vil tungere vejende beslutninger på europæisk niveau, heriblandt den nødvendige gentegning af EU’s institutionelle arkitektur, blive nemmere for Angela Merkel med socialdemokratisk regeringsdeltagelse.

Ender Merkel – som valgresultatet i Bayern antyder – derfor med at skifte regeringspartner og danne en funktionsdygtig udgave af den store koalition med Socialdemokraterne, kan det således også være første skridt på vejen til at udglatte de seneste års politiske spændinger mellem Nord- og Sydeuropa. Det vil være gode nyheder for Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At det tegner til en stor koalition har lederskribenten nok ret i.
Gregor Gysi fra Die Linke, der ifølge de seneste målinger skønnes at få ti procent af stemmerne, bliver på partiets hjemmeside spurgt, om det vil tage lang tid efter 22. september for CDU/CSU og SPD at enes om en regering.

Gysi svarer: "De kender hinanden godt. Det er som et forhold, hvor man har kendt hinanden fra barnsben. Så det kommer til at gå ret hurtigt. Fru Merkel giver SPD mindstelønnen (som stort set alle tyskere går ind for, min anm.) og så har de hele tiden en undskyldning for det, fru Merkel gennemfører som modtræk. Men i de kommende år vil et og andet ændre sig, og hos SPD vil der opstå voldsomme diskussioner."

http://www.die-linke.de/nc/dielinke/nachrichten/detail/zurueck/nachricht...