Leder

Prisen på overvågning

Debat
10. september 2013

En af de helt centrale problemstillinger, som står tilbage efter Edward Snowdens afsløringer, er, at prisen på overvågning er for lav. Det er muligvis ikke sådan, amerikanske skatteborgere oplever det. Via Washington Post har Snowden lækket ’det sorte budget’ for de hemmelige amerikanske tjenester – og over 178 sider beskrives et efterretningskompleks med et samlet budget på 56 billioner dollar og 107.035 ansatte. Heller ikke i amerikansk statsbudget er det håndører.

Men Snowden har også beskrevet, hvordan NSA overvåger ’alt’. Det er ifølge Snowden nemmere at indsamle alverdens internettrafik end kun at indhente informationer om mennesker under mistanke. I denne weekend kunne den britiske avis The Guardian fortælle, hvordan NSA i mere end et årti har arbejdet målrettet på at sænke standarder for kommerciel kryptering – og lørdag kunne tyske Der Spiegel fortælle, hvordan NSA kan tilgå en lang række informationer på smartphones som iPhone og Android – herunder dine tekstbeskeder, dine kontakter og din geografiske placering.

Mens prisen for de hemmelige amerikanske tjenester er svimlende høj, er prisen for overvågning af den enkelte lig nul. Når først systemet er på plads, og data indsamles og analyseres, gør det ingen forskel, om NSA overvåger et eller flere hundrede tusinde mennesker. Det er ikke overvågning, som vi kender det fra film som De andres liv. Det kræver ikke agenter i døgndrift at opnå indsigt i et menneskes liv. Det kræver blot, at en analytiker ved et skrivebord tilføjer endnu en ’selektor’ til systemet. Derfor er det et moderne modstandsprojekt at gøre overvågning dyrere ved at gøre det teknisk sværere. Den sande pris på den overvågning, som Snowden har dokumenteret, er ikke lig nul, men et fundamentalt brud på den sociale kontrakt i et demokratisk samfund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Udefra kommende trusler, som påstået terror, erstatter religion som nutridens sammenholdsfaktor.
Bed: NSA/PET vor, fri os for terror og de fremmede - uanset prisen.

Børge Rahbech Jensen

Nej, den helt centrale problemstilling er, at (for) mange mennesker nærmest er bange for sin egen skygge og gør sig en masse forestillinger om, hvad alle landes politi og militær kan finde på, nok fordi vi har hørt (for) mange beretninger om totalitære staters overgreb mod egne befolkninger. Med andre ord er den helt centrale problemstilling, at Edward Snowden og andre whisleblowers vækker nogle fantasier om overvågning til live, hvis ophav fortoner i en blanding af fortielser og fortrængning.

En anden helt central problemstilling ved denne artikels indhold er, at internettet er en så naturlig del af vort moderne samfund, at de færreste tænker over, hvordan det fungerer, og hvor længe de har været almindeligt udbredt. For vi, der ved lidt om, hvordan internettet fungerer, er det ikke overraskende, at det er nemmere og sandsynligvis billigere at indsamle alverdens internettrafik end kun at indhente informationer om mennesker under mistanke, i hvert fald hvis alt internettrafik ikke nødvendigvis skal indsamles. Det kan sammenlignes med, at det er nemmere at køre rundt med skraldevogne og tømme alle skraldespande end gå rundt og udvælge og tømme specifikke skraldespande. Det er bare endnu nemmere med internettrafik, fordi indsamling af alverdens internettrafik i princippet formentlig 'kun' kræver adgang til netknuder, mest trafik passerer. Det er sværere at udvælge og indsamle specifikke menneskers internettrafik.

Noget andet er, at NSA kun kan tilgå min geografisk placering, hvis jeg har min mobiltelefon på mig. Hvis efterlader min mobiltelefon hjemme på spisebordet, når jeg går ud i byen, kan NSA tilgå min mobiltelefons geografiske placering, med mindre andre fx. fotograferer mig el. lægger informationer på internettet om min færden. Det kan være mennesker, der har som hobby at sidde på en bænk og se på mennesker, der går forbi, som efterfølgende skriver en statusopdatering på Facebook el. Twitter om, de har set mig, og jeg opførte mig underligt, evt. sammen med et foto af mig. Jeg ved ikke, hvorfor det er værre, at fx. politiet følger min færden, end andre mennesker gør det og evt. fortæller om det på sociale medier el. til politiet. Det kan næsten kun skyldes, vi er opdraget til mistillid mod politiet, sandsynligvis fordi vi er opdraget med et moralkodeks fra 70ernes revolutionære drømme.

Prisen for overvågning er nok på en måde større for de, der bliver socialt udstødt, mister jobbet, får tvangsfjernet sine børn, får et nervøst sammenbrud el. lign. som følge af almindelige menneskers overvågning. Sjovt nok er det vist mest politiet, der kræver dokumentation for forhold, der anmeldes. Andre myndigheder kræver i bedste fald omvendt bevisbyrde, hvor mistænkte selv skal bevise sin uskyld. Det snakker vi bare ikke højt om.

Inden ret længe vil du slet ikke kunne foretage indkøb uden en smartphone eller et elektronisk betalingskort, da det pengeløse samfund mange steder allerede er blevet hverdag, så i praksis vil du derfor kunne lokaliseres, minimum med sted og tid, enten ved aktivt brug af telefonen eller betalingskort/(rejsekort) Hvad mon de tusinde af wifi netværk, der opgiver os, vil kunne opfange af data?

Så selvom du efterlader din smartphone hjemme er du ikke anonym mere, hvilket faktisk har været tilfældet ganske længe

DK er det land som har mest videoovervågning i det offentlige rum - ikke USA eller England, som man skulle tro.

Avancerede kamera software kan allerede nu kunne genkende dig på dit ansigt - også i forklædning - og tro mig, de mange kameraer som er placeret på strategiske knudepunkter som lufthavne, jernbaner hovedstrøg mm fungere allerede som en del af dette særlige overvågningssystem.

Nå ja, så er der også din bils nummerplade.

100 mobile kameravogne er netop indkøbt til færselspolitiet, foruden nyt 3D kameraudstyr til patruljevogne, der i realtime scanner alle nummerplader omkring hele vognen. Det vil ret sikkert også få ansigt genkendelsessoftware tilknyttet senere, hvis det da ikke allerede er implementeret

Hør mere om hemmelig overvågning, NSA, kryptering mm. i den ugenlige udsendelse; Harddisken på DR, program 1

Dr.dk/podcast/harddisken.

Prisen for den overvågning, som Snowden har dokumenteret, bliver dyr, - meget dyr for USA.

Parlamentet i Det Sydamerikanske Fællesmarked (Parlasur), har i dag i skarpe vendinger fordømt NSA's overvågning af deres politiske ledere. Bl.a. er den brasilianske præsident, Dilma Rousseffs telefonsamtaler og e-mails blevet aflyttet og overvåget af NSA. Brasilien vil tage denne sag op i FN.
Videre i erklæringen fra Parlasur hedder det.:
- Den internationale kamp mod terroisme, kan ikke tjene som påskud til at annulere de grundlæggende rettigheder og svække den demokratiske orden. NSA's aktiviteter, som kun er blevet gennemført af USA's ensidige interesser, har, foruden at krænke og fornærme staters suverænitet, medført et klima af spændinger og mistillid i den internationale orden.

Det brasilianske deputerkammer har i dag godkendt, at et parlamentarisk udvalg rejser til Moskva, for at føre samtaler med Edward Snowden, angående USA's spionageaktiviteter mod borgere i landet.
Udvalget skal bl.a. undersøge rigtigheden i påstandene om, at præsident Dilma Rousseffs telefonopkald og e-mails er blevet opfanget af NSA. Ligeledes oplysningerne om, at brasiliens største selskab, Petrobras, er blevet udspioneret omkring intern viden om oliereserver, opdaget af brasilianske Deepwater Atlanten.