Leder

Den rette Hamsun

Det er uacceptabelt, at vi aktuelt kun har den modererede udgave af Sult på dansk, da samtidig også de forudgående udgaver af bogen er baseret på revideringer foretaget efter 1890
30. september 2013

I det stille er det en litterær skandale, der udspiller sig. Vi har netop på dansk på forlaget Gyldendal fået en ny udgave og oversættelse ved Kim Leine af Knut Hamsuns roman Sult fra 1890.

Det vil sige, det er netop ikke originaludgaven fra 1890, vi nu har fået på dansk, men derimod den udgave, der er baseret på versionen fra 1934, hvor Knut Hamsun selv havde redigeret og ’fornorsket’ sin roman under indtryk af den indre udvikling, han som forfatter og person havde gennemgået. Hamsun reviderede faktisk sin roman hele fire gange, i 1899, 1907, 1916 og 1934. I første omgang for at neddæmpe blasfemien i værket, siden for at styrke moralen og i det hele taget få ’fornorsket’ sin roman.

For at sige det lidt samlet: Sult anno 1890 er et vitalt og radikalt ungdomsværk, noget af det mest radikale, som den litterære verden på det tidspunkt havde set. Hvorimod Sult anno 1934 er et modereret hovedværk og ifølge Hamsun-kendere en helt anden roman. Nogle taler endda om »hærværk mod originaludgaven« og kalder det »historieforvanskning« at lade den sene version af romanen være genstand for en ny dansk udgave.

’Sult’ er uden tvivl et europæisk hovedværk. Det står centralt i modernismens litterære gennembrud. På mange måder et værk med stor betydning for den efterfølgende litteratur, og et værk, som vi endnu ikke er færdige med at forstå den fulde litterære konsekvens af. Derfor er det helt afgørende, at det er den rette udgave af romanen, danske læsere har.

Der findes mange eksempler på litterære hovedværker, der har undergået forandringer foretaget af forfatteren selv. At forfattere reviderer og får lyst til at skrive nyt er ikke et ukendt fænomen og på mange måder en del af selve litteraturens væsen. Editionsfilologiske principper mødes her med diskussion om selvcensur. Filologien kan sagtens forsøge at knæsætte nogle principper for, hvad der gælder, Ausgabe erster Hand eller Ausgabe letzter Hand, som det hedder i fagterminologien? Men i sidste ende må det bero på det enkelte tilfælde og det enkelte forfatterskabs historie.

På dansk, som Erik Skyum-Nielsen har gjort opmærksom på, har eksempelvis Henrik Pontoppidan revideret sine store romaner og korte fortællinger, og her er forskerne enige om, at forfatterens senere ændringer er til det bedre. Modsat Jens Baggesen, som i 1808 reviderede sin roman Labyrinten (oprindeligt fra 1792-93) og klart gjorde værket dårligere. Og der er andre eksempler på, at de nye versioner gør det oprindelige værk bedre eller dårligere.

Derfor findes der ikke én sandhed om, hvorvidt første eller sidste version gælder. Og derfor holder det ikke, når Gyldendal til grund for deres beslutning om at udgive 1934-udgaven henviser til, at de altid respekterer forfatterens egen sidste vilje. Det er et forsøg på at operere med et klart princip, som imidlertid i dette tilfælde giver os en selvcensureret udgave af Hamsuns Sult.

Tilbage står, at Hamsun i 1890 i den grad var på forkant med sin tid og måske skrev det mest radikale værk på den tid. Et værk, som er blevet et enestående signalement af sin tid og et afgørende pejlemærke for andre forfattere. Så radikalt, at Hamsun selv måtte vige forskrækket væk fra værket og siden neddæmpe det i mere moralsk retning. Det er det oprindelige værk, som danske læsere, og læsere i det hele taget, skal have adgang til.

Gyldendal bør derfor hurtigst muligt erkende og få ryddet op efter deres fejl. Det er uacceptabelt, at vi aktuelt kun har den modererede udgave af Sult på dansk, da samtidig også de forudgående udgaver af bogen er baseret på revideringer foretaget efter 1890. Og lige så uacceptabelt er det, at det i den ene udgave efter den anden har været muligt at bilde alle ind, at hidtidige udgaver af romanen var baseret på 1890-udgaven, og at ingen eksperter, bortset fra norske Ståle Dingstad, har bemærket, at der var tale om fejl.

Vi taler om et europæisk hovedværk, der ikke skal overleveres til kommende generationer i en moderet, selvcensureret form.

Man kan ud fra et oplysningsprojekt argumentere for, at vi skal have både den oprindelige og den sene version af Sult, så læserne selv kan vurdere, men det kræver, at Gyldendal også får udgivet den oprindelige roman. Og gerne med et efterord, der fortæller den bizarre historie om romanens skæbne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bliver nysgerrig ,har 1932 udgaven på norsk fra Gyldendal Norsk Forlag,er det så 1890 udgaven,den oprindelige? I artiklen nævnes 1934 udgaven fra det danske Gyldendal forlag.

Michael Kongstad Nielsen

Artiklens sidste sætning kan jeg erklære mig helt enig i - lad os få begge udgaver, og et forord, der forklarer udviklingen. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor Peter Nielsen taler om "selvcensur" i 1934-udgave. Hamsun måtte da selv bestemme, hvad han ville skrive, og udefra kommende forstå-sig-på-ere har ikke adkomst til at udråbe det som "hærværk" eller "selvcensur". Hamsun skrev mere på norsk i 1934, siges det, end i 1890-udgaven, der var på dansk-norsk, som det var fremherskende på den tid i Kristiania. Hvorfor skulle Hamsun ikke have lov til det? Og hvis det rå og vilde og blasfemiske var modereret i 1934, kan det have givet romanen nye kunstneriske kvaliteter, det kunne være værd at analysere.

Der skulle i de senere reviderede udgaver, ud over alle småændringerne, være fjernet fire sammenhængende sider med blasfemiske udgydelser fra bogens Tredje stykke. Dem synes jeg ikke jeg kan spore i de tilgængelige udgaver på nettet, selv om disse er mærket 1890. Er der nogen bud på hvilke guldkorn, vi eventuelt er gået glip af, eller er min blasfemimåler for svag?

Forøvrigt er samtlige de forskellige udgaver af Sult naturligvis de rigtige. Hver er et kunstværk i sig selv, i og med at de er kunstnerens værk og intention. Og så kan de jo muntert sammenlignes, og kunstnerens rejse fra vild anarkist til bedsteborgerlig nazist eventuelt spores igennem dem. Hamsun er endnu en kunstner, der er større i sit værk, end han var som menneske - for andre er det modsat...

Michael Kongsted Nielsen,har også tænkt denne tanke,at den norske udgave 1932 svarer til den danske 1934.

Men hvis det er tilfældet,må det være yderst interessant,hvilke passager og tekster der mangler samt naturligvis indholdet.

Jo markens grøde enig,men sult var vist hans debut roman.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg ville ikke gøre mig klog på Hamsuns liv og værker, og slet ikke til dommer, men at han ændrede i Sult, kan ikke pådømmes af nogen litteraturprofessor, anmelder eller kulturredaktør, uden at vedkommende udstiller sig selv som subjektiv smagsdommer og hykler. Jeg mener ikke, Hamsun var anarkist eller blev bedsteborgerlig, han var menneske, først og fremmest, hvilket også fremgår af "På gjengrodde stier".

Hamsum er simpelhen sublim i sine naturbeskrivelser og menneskene som er tilknyttet og lever af denne på godt og ondt,sætter tit Grieg med Peer Gynt :Morgenstimmung på anlægget,det er her litteratur og musik går op i en højere enhed.