Leder

Systemets mand

Morten Bødskov synes at have bekendt kulør med de to lovforslag om henholdsvis borgernes og myndighedernes egen mulighed for at kontrollere statsmagten
2. september 2013

Centrale retsstatsprincipper var på spil i det forgangne folketingsår. Justitsminister Morten Bødskov (S) fremlagde og fik vedtaget to forslag til love, der begge regulerede noget så fundamentalt som kontrollen med statsmagten: offentlighedsloven og loven om Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Man kunne have håbet, at SRSF-regeringens beslutning om at revidere offentlighedsloven var udtryk for et ønske om at leve op til egne erklærede idealer om offentlighed i forvaltningen. Regeringen havde mulighed for at bringe den danske lovgivning på linje med de øvrige nordiske landes langt mere progressive offentlighedslove. Men det var ikke hensigten, viste det sig, da Morten Bødskov fremlagde et forslag til en ny offentlighedslov. Den indeholdt nøjagtig samme begrænsninger af mulighederne for aktindsigt, som VK-regeringen forsøgte at komme igennem med i slutningen af sin periode, men mislykkedes med, fordi resten af Folketinget dengang var imod og advarede om, at forslaget ville få mørket til at sænke sig over Slotsholmen.

Særlig beskæmmende forekommer det, at Morten Bødskov har fastholdt forslagets paragraf 24, kaldet ministerbetjeningsparagraffen. Bestemmelsen indebærer, at dokumenter kan undtages aktindsigt, hvis de er indgået eller kan tænkes på et tidspunkt at skulle indgå i embedsmændenes betjening af en minister. Netop denne bestemmelse var Morten Bødskov stærkt kritisk over for, da han sad i opposition. »Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse,« sagde han dengang til Information. Men da han selv blev minister, kunne han pludselig godt se begrundelsen for at beskytte ministrene og deres embedsmænd mod pressens og borgeres ret til indsigt. Nu forklarede han, at der er brug for et fortroligt rum, hvor embedsmændene kan komme med kreative forslag uden at frygte, at de ender på forsiden. Åbenbart er der altså tale om forslag, der ville være svære at forklare, hvis de kom for dagens lys.

På forhånd havde justitsministeren forhandlet et flertal for sin nye offentlighedslov på plads med V og K. Og kort efter fandt han igen sammen med de to partier samt Dansk Folkeparti, denne gang om landets første lov om PET. Også her havde regeringen muligheden for at bringe Danmark på niveau med de øvrige nordiske lande, hvor efterretningstjenesterne kontrolleres langt mere indgående, men heller ikke denne gang var det hensigten, skulle det vise sig.

Forud for lovforslaget var det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg kommet med forslag til en fremtidig regulering af efterretningstjenesten. Udvalget foreslog et uafhængigt tilsyn med tjenesten, men var delt i spørgsmålet om et sådant tilsyns kompetencer.

Et snævert flertal bestående af myndighedsrepræsentanter fra bl.a. centraladministrationen og Rigspolitiet samt Advokatrådets repræsentant i udvalget ønskede ikke at give tilsynet beføjelser til at nedlægge forbud og komme med påbud over for tjenesten. De mente alene, at tilsynet skulle kunne komme med ikkebindende indstillinger til justitsministeren. Et mindretal bestående af universitetsjurister, dommere – bl.a. formanden for udvalget, forhenværende højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen – og andre uafhængige jurister ønskede derimod at give tilsynet instruktionsbeføjelser over for tjenesten. For som Hugo Wendler Pedersen sagde til Information, ville man kun på den måde få »et tilsyn med tænder«.

Justitsministeren valgte at følge myndighedsrepræsentanterne og lagde sig fast på et tilsyn uden mulighed for at give PET instrukser. Og desuden blev han og de øvrige aftaleparter enige om ikke at give tilsynet kompetence til at kontrollere andet end såkaldte personregistreringer og ikke de øvrige dele af PET’s virke, eksempelvis tjenestens omdiskuterede brug af agenter.

Morten Bødskov synes at have bekendt kulør med de to lovforslag om henholdsvis borgernes og myndighedernes egen mulighed for at kontrollere statsmagten. Da han selv kom indenfor i centraladministrationen, kunne han ikke modstå tilskyndelsen til at beskytte systemet snarere end at lade det kontrollere. Han blev systemets mand. Og spørgsmålet er, om det er den rigtige mand på posten som justitsminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Loftkjær
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
  • Steen Sohn
Kurt Loftkjær, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tanken om at overveje Morten Bødskovs position som justitsminister er meget relevant. Statsminister Helle Thorning Schmidt, som har retten til at udskifte sine ministrer, ønskede ved sin regeringsrokade at belønne Morten Bødskovs undergravning af vores i forvejen svage demokrati, når det gælder kontrol af myndighederne.

Måske skulle borgerne overveje at sende en hilsen til statsministeren. Man kunne overveje en underskriftindsamling med opfordring til, at vi får udskiftet justitsministeren til en person, der har større interesse for demokratiets udvikling og ikke afvikling til fordel for statsmagten.

Det kræver selvfølgelig, at en bedre oplyst statsminister vil fremme demokratiet. Vil hun mon det?