Bankernes pakke

Politikerne forsøger at stramme tøjlerne i bankerne ved at stille krav, de allerede lever op til. Det er middagsbordsversionen af Bankpakke 6, som et flertal i Folketinget i denne uge blev enige om. Bankpakken, der særligt har til formål at polstre de banker, der er for store til at krakke, får reelt kun lille effekt. For alle de syv banker, der rammes af den hårdere regulering, lever allerede op til de nye krav. Som Finanstilsynets direktør siger i dagens avis, har markedet for længst krævet, at bankerne skal være sundere, hvis de fortsat skal investere deres penge i bankdrift.

At den tidligere bankkritiske erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) kalder kravene for de skrappeste nogensinde, siger mere om det niveau, det kom fra, end hvor den nye regulering bringer os hen. Det kan også aflæses i, at ikke en eneste bankdirektør har kritiseret, at politikerne skruer op for kravene til dem.

Stanford-professoren Anat Admati, der i september gæstede Danmark, argumenterer for, at banker bør drives med samme risiko som alle andre virksomheder. Det betyder, at en langt større del af forretningen skal finansieres af bankernes egne penge og en mindre del af penge, de låner. Med Bankpakke 6 kan de banker, der er så store, at det vil true den danske samfundsøkonomi, hvis de går ned, stadig drives med en risiko, der er større, end den risiko alle andre virksomheder tager.

Når bankerne allerede lever op til politikernes strammere krav, gør de nye regler reelt ikke andet end at sikre, at bankerne ikke kan skrue ned for polstringen. At markedet, der er styret af profit, stiller højere krav til bankerne, end politikerne gør, er et vidnesbyrd om, at bankpakke 6 kun er et meget lille skridt mod at sikre en sundere finansiel sektor.