Læsetid 3 min.

Dommen fra Østre Landsret

28. oktober 2013

Allerede i de første minutter efter Østre Landsrets overraskende frifindelse af professor Bent Jensen for injurier fredag kl. 11.02, begyndte fortolkningen af, hvad de tre landsdommere egentlig har udtrykt om Jørgen Dragsdahl, der i en længere årrække var ansat på Information til at dække forsvars- og udenrigspolitik.

Blandt de hurtigste med en fortolkning var Jyllands-Posten, der i en leder på sin hjemmeside kl. 12.11 samme dag udlagde dommen som »en officiel bekræftelse af det faktum, at det var en KGB-agent, der stod bag 1980’ernes ødelæggende fodnotepolitik, som truede Danmarks forhold til Nato.«

Et udsnit af Dragsdahls mange artikler i nærværende avis fra slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne har været referencemateriale for den juridiske armlægning gennem sagens 12 retsmøder. Knap en tredjedel af de i alt 35 udsagn fra Jensen, som fra starten har udgjort grundlaget for Dragsdahls stævning, handler om desinformation, altså bevidst vildledning i en eller anden form. De 24 øvrige handler på den ene eller anden måde om agent-spørgsmålet.

Hvis fortolkningen i Jyllands-Postens hastige hjemmeside-leder holder vand, har Informations læsere altså været udsat for ulovlig, hemmeligt indsmuglet propaganda fra KGB-agenten Dragsdahls side, når de åbnede deres daglige avis i årene 1977-1995. Det gør den heldigvis ikke.

Tværtimod fastslår de tre landsdommere netop i dommen, at »der er heller ikke ført bevis for, at Dragsdahl rent faktisk har været agent for KGB.« For ældre af Informations læsere er det forhåbentlig beroligende, at de nu har Østre Landsrets ord for, at der ikke er bevis for – trods Jensens årelange anstrengelser både før og efter, at han med en særbevilling fra VKO-regeringen blev leder af Center for Koldkrigsforskning – at de var i kløerne på en af KGB’s danske agenter.

Det opsigtsvækkende ved landsretsdommen ligger andre steder. Dommerne anlægger en anden vægtning end byretten i Svendborg mellem to basale menneskerettigheder, nemlig på den ene side historieprofessorens ytringsfrihed og på den anden side hensynet til journalistens privatliv og omdømme. Landsdommerne sætter ytringsfriheden højere end omdømmet, og derfor frifindes Jensen, selv om landsretten er enig med byretten i, at Jensens 35 udsagn om Dragsdahl alle er ærefornærmende sigtelser i straffelovens forstand.

Men da danske statsborgeres forhold til fremmede staters efterretningstjenester under Den Kolde Krig er et emne med stor samfundsmæssig interesse, som tidligere er undersøgt af såvel DIIS som PET-Kommissionen – kombineret med Jensens status som historiker med speciale i Den Kolde Krig, Dragsdahls rolle som journalist og samfundsdebattør i samme periode samt at de omtvistede udsagn er fremsat i landsdækkende aviser – finder landsdommerne ikke, at der er tale om injurier. Det har været berettiget af Jensen at fremsætte udsagnene, selv om der ikke er ført sandhedsbevis for dem. Dragsdahl må tåle det, mener landsdommerne, fordi Jensen har haft, et »et tilstrækkeligt faktuelt grundlag« for de ærefornærmende sigtelser om agentvirksomheden, mens sigtelserne om desinformation i det væsentlige har været Jensens »værdidomme«.

Endnu en forskel fra byretten må nævnes. Når Dragsdahl i PET-dokumenterne er beskrevet som PET-agent, spiller det ikke nogen rolle for landsretten, om ordvalget gav udtryk for PET-ledelses eller den enkelte medarbejders vurdering. Jensen har, mener dommerne, været berettiget til at antage, at det var PET’s opfattelse.

Der var mere opsigtsvækkende ved dommen i fredags. Dommerne har selv – med opbakning fra sagens parter og PET – sat ytringsfriheden over omdømmet. Enhver kan nu på Østre Landsrets hjemmeside læse et ucensureret domsskrift og danne sig et indtryk af, hvad denne sag drejer sig om, bl.a. ud fra en række korte citater fra de fleste af de PET-dokumenter, hvor Dragsdahl er nævnt. De 101 sider er på ingen måde skrevet som en kriminalroman, det skal indrømmes, men prøv alligevel. Fra afhøringerne af tidligere PET-chefer og –ansatte for lukkede døre fremgår f.eks. en interessant forskel på, hvordan og hvornår top og bund i PET har opfattet og brugt ordet agent, når de skulle beskrive Dragsdahl. Dertil kommer, som landsdommerne også bemærker et sted i dommen, at begrebet agent ikke er »entydigt eller nærmere defineret« i straffeloven. Resultater er derfor indtil videre, at der ikke er ført bevis for, at journalisten er agent, men professoren har været berettiget til at skrive det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Laust Persson
    Laust Persson
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Søren Jessen
    Søren Jessen
  • Brugerbillede for Lene Timmermann
    Lene Timmermann
  • Brugerbillede for Niels P Sønderskov
    Niels P Sønderskov
  • Brugerbillede for ole eising
    ole eising
  • Brugerbillede for Tove Lodal
    Tove Lodal
  • Brugerbillede for Ingrid Uma
    Ingrid Uma
  • Brugerbillede for Inger Sundsvald
    Inger Sundsvald
Laust Persson, Espen Bøgh, Søren Jessen, Lene Timmermann, Niels P Sønderskov, ole eising, Tove Lodal, Ingrid Uma og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Så må vi til lommerne. Den her sag skal for højesteret, så vi kan få afklaret om protofacisterne har frit løb.

Curt Sørensen, Jørgen Garp, Klaus Flemløse, Laust Persson, Søren Jessen, Lene Timmermann, Jens Christensen, Niels P Sønderskov, Torben Lindegaard, Viggo Helth, Torben Jensen, Tove Lodal, Ingrid Uma, Ivan Gullev, Inger Sundsvald og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Ulrik Dahlin

Dertil kommer, som landsdommerne også bemærker et sted i dommen, at begrebet agent ikke er »entydigt eller nærmere defineret« i straffeloven. Resultater er derfor indtil videre, at der ikke er ført bevis for, at journalisten er agent, men professoren har været berettiget til at skrive det.

Det ville være en relevant pointe hvis BJ havde anklaget JD for at være en "agent" i kriminel forstand, men det har han jo netop ikke. Så din præmis kollapser.

Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
Erik Pørtner Jensen

Læs også lederen i politiken Der er mange interessante kommentarer fra læserne

Edward Mortens klarer med ganske få ord at udforme en konklusion, jeg tror de fleste af os deler efter denne usædvanlige landsretdom.

"Efter landsretsdommen vil Jørgen Dragsdahl for evigt være stemplet som landsforræder i offentligheden".

"Præcedens efter landsrettens dom: Nu må man gerne kalde folk noget de ikke er".

"Fremover er grov bagvaskelse af folk legalt, bare det foregår i de borgerlige medier".

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2114080/landsrettens-dom-styrker-ikk...

Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Erik Jensen tager også denne gang helt fejl.

Vi har indtil videre to modsat rettede domme, hvor den sidste lægger overraskende vægt på ytringsfrihed. Der vil selvfølgelig (stadig) være åndeligt mindrebemidlede, der som Mortens tror Dragsdahl 'for evigt [vil] være stemplet som landsforræder', men det har intet belæg i dommen, der som Ulrik Dahlin klart skriver, netop for samtlige 35 punkter konstaterer, at de er egnede til at nedsætte Dragsdahls agtelse i medborgernes øjne.

Det er også forkert at mene, at man herefter kan 'kalde folk noget de ikke er'. Dragsdahl må efter dommen 'tåle' dette i sin egenskab af fremtrædende offentlig debattør. En Erik Jensen vil således ikke kunne kaldes hvad som helst.

Brugerbillede for Søren Jessen

Nu er jeg bestemt ingen jura-ekspert. Men sagens kerne er vel hvorvidt BJ's arbejde ligner noget som kommer fra en almindelig kildekritisk historikers bord, eller om BJ istedet har været beviseligt selektiv i udvælgelsen af historiske kilder som kunne støtte hans udlægning af sagen og beskrivelse af JD som agent.

Er der nogen som ved om dommen siger noget om det?

Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Nej Søren, det mener jeg ikke (helt ujuridisk) man kan sige. Normale forskere tilstræber objektivitet, hvilket aldrig er fuldt opnåeligt. Man kan forbedre kvaliteten af sin forskning ved eksplicit at gøre opmærksom på sine egne subjektive forudsætninger. I Bent Jensens tilfælde er det politiske sigte så iøjnefaldende, at man egentlig ikke behøver nogen redegørelse. Dog er det lidt farligt med en samtidshistoriker, der opnår heltestatus hos en større gruppe borgere, der ikke har sans for den slags detaljer.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Sagen burde af principielle grunde til højesteret grundet sin uklarhed, der muligvis skyldes det evige jyske problemforhold til Københavnere, - hvilket intet har med sagen substans at gøre.

Når østre landsret lægger så meget vægt på ytringsfriheden ville de også have været passende, om de havde lagt lige så stor vægt på ansvaret i den sammenhæng,
- men det syntes ikke at have været tilfældet.

Med dommen skaber østre landsret præcedens for tankefrihedens rammer politisk i skrift og tale for journalister og medier, der begrænses af, - ja det fortæller østre landsret bare intet om?
- Hvor det så passer ind i ytringsfriheden er ikke til at få øje på!

Ærekrænkende og nedsættende udtalelser offentligt for en persons omdømme og anseelse overfor andre i samfundet er fuldt tilladeligt, - når blot man var i god tro og kunne begrunde det med løse og henkastede udsagn.

At PET udførte deres arbejde dengang skal ikke ligge dem til last, men ensidigheden bør nok lige bemærkes i den anledning.
PET fandt som bekendt intet der bekræftede en mistanke, og under sagen blev det gentaget ligesom de af BJs forsvarer ikke kunne bevises, at de indkaldte vidner havde lidt karrieretab eller på anden måde være berørt af samtalerne med JD.

BJ's arbejde fordrer næsten resultater, også selv om der ingen beviser findes, ellers er pengene jo givet dårligt ud.

Ufrivilligt kommer den tanke til en, at spøgelser og spøgelsesjagt er blevet moderne i arbejdet med fortiden!

Søren Jessen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Espen

Sagen burde af principielle grunde til højesteret grundet sin uklarhed, der muligvis skyldes det evige jyske problemforhold til Københavnere, - hvilket intet har med sagen substans at gøre.

Sagen er sådan set ikke uklar, men jeg kunne også se en idé i at få den prøvet højere oppe.

Med dommen skaber østre landsret præcedens for tankefrihedens rammer politisk i skrift og tale for journalister og medier, der begrænses af, - ja det fortæller østre landsret bare intet om?
- Hvor det så passer ind i ytringsfriheden er ikke til at få øje på!

ØL har lagt sig op ad den fortolkning der lægger forholdsmæssigt meget stor vægt på ytringsfriheden i offentlig diskurs - og som der er en væsentlig præcedens for. Heldigvis da.

Ærekrænkende og nedsættende udtalelser offentligt for en persons omdømme og anseelse overfor andre i samfundet er fuldt tilladeligt, - når blot man var i god tro og kunne begrunde det med løse og henkastede udsagn.

Nej.

At PET udførte deres arbejde dengang skal ikke ligge dem til last, men ensidigheden bør nok lige bemærkes i den anledning.
PET fandt som bekendt intet der bekræftede en mistanke, og under sagen blev det gentaget ligesom de af BJs forsvarer ikke kunne bevises, at de indkaldte vidner havde lidt karrieretab eller på anden måde være berørt af samtalerne med JD.

PET fandt ikke grundlag for formodning om overtrædelse af loven. Men det er heller ikke emnet her.

Ufrivilligt kommer den tanke til en, at spøgelser og spøgelsesjagt er blevet moderne i arbejdet med fortiden!

Absolut. Især når kritikerne af dommen skriger "koldkriger" efter BJ eller sviner hans advokat til med nazi-analogier.

Brugerbillede for Ivan Gullev

Læs her fra WA (1/11/13) om intermetso fra retssalen:
"Provokation af dommer

Med sagens totale drejning er det oplagt at dvæle ved advokaternes indsats. Landsretssagen har i høj grad været historien om den gode advokat, der vandt over den knap så gode.

Dragsdahls advokat, Henrik Holm-Nielsen, havde været knivskarp i byretten, men var forvirret i landsretten og manglede gang på gang overblik over sagens mere end ti ringbind og materialesamlinger.

Omvendt havde Jensen i Svendborg haft en uengageret erhvervsadvokat, som i landsretten var udskiftet med den knivskarpe og pågående strafferetsadvokat Karoly Nemeth. Han havde fået tilknyttet en ekspert i injuriesager og ytringsfrihed, juraprofessor Ole Hasselbalch, som »konsulent« under hele sagen. Det fremgik af, at Hasselbalch sjældent sad længere væk end hviskeafstand fra Nemeth.

Forskellen mellem Holm-Nielsen og Nemeth kom eksemplarisk til udtryk på en af retssagens afgørende dage, den 10. oktober. Her gav de to advokater hver sin afsluttende procedure, inden de tre dommere skulle trække sig tilbage for at tænke over en balanceret dom.

Under sin afsluttede procedure havde Holm-Nielsen været lidt bedre til at hitte rundt i de store papirbunker end i de tidligere dage og begyndte at udstråle det intellektuelle overskud, der havde præget ham i Svendborg. Men så var det, at der mod procedurens afslutning opstod en polemik mellem ham og Nemeth om forskeres og journalisters særlige ytringsfrihed i forhold til injurielovgivningen. Nemeth havde nemlig forinden refereret til en autoritativ juridisk kilde, der var nævnt i sagens store materialesamling. Det var værket Den europæiske menneskerettighedskonvention – for praktikere (2005), og herfra havde han citeret dette argument: »Privatpersoners udtalelser, der falder i artikler, som er udarbejdet af denne, og som optrykkes i pressen, henregnes under pressens ytringsfrihed, hvorved privatpersonen indrømmes en videregående ytringsfrihed.«

Nemeth nævnte ikke forfatterens navn, men henviste blot til et nummer i sagens materialesamling, så dommerne kunne se forfatterens navn. Og det var såmænd juristen Jon Fridrik Kjølbro – den selv samme jurist som nu var en del af den aktuelle dommertrio i landsretssagen.

Men Henrik Holm-Nielsen opdagede ikke, at den af Nemeth citerede passage om udvidet ytringsfrihed i pressen stammede fra Kjølbro. Holm-Nielsen troede i stedet, at citatet var Nemeths egen hjemmestrikkede betragtning og sagde polemisk i retssagens døende minutter henvendt til dommerne: »Der er sgu da ingen jurister, der er så tåbelige at skrive sådan noget!«"

Niels P Sønderskov, Søren Jessen og Curt Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Ivan Gullev

Men Henrik Holm-Nielsen opdagede ikke, at den af Nemeth citerede passage om udvidet ytringsfrihed i pressen stammede fra Kjølbro. Holm-Nielsen troede i stedet, at citatet var Nemeths egen hjemmestrikkede betragtning og sagde polemisk i retssagens døende minutter henvendt til dommerne: »Der er sgu da ingen jurister, der er så tåbelige at skrive sådan noget!«"

Meget muligt, men i så fald kender Holm-Hansen vist ikke helt sin jura. Tilbage i 2002 kom dommerfuldmægtig Mohammed Ahsan fra Højesteret frem til samme konklusion i sin artikel om emnet i "Juristen". Noget der pudsigt nok kollektivt komplet "glemmes" af alle der har et horn i siden på BJ....