Leder

En forbedring for de få

11. oktober 2013

Veluddannet og faglært burde ikke være modsætninger. Og takterne lød lovende, inden regeringen præsenterede sin reform af erhvervsskolerne. »Vi vil flytte erhvervsuddannelserne derop, hvor de hører til. Som et attraktivt valg for de unge,« sagde statsministeren i åbningstalen. Reformudspillet ’Faglært til fremtiden – bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser’ imødekom da også en lang række ønsker om bl.a. adgangskrav og længere grundforløb.

Men så var der lige det med småt. For de bedre og mere attraktive uddannelser er kun forbeholdt elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse. De resterende 75 pct. af eleverne, som i 2012 begyndte på erhvervsuddannelserne, må nøjes med halvt så lange grunduddannelser som nu, hvis reformen bliver virkelighed. Er man skoletræt og har arbejdet et halvt år ved kassen i supermarkedet, eller er man droppet ud af gymnasiet, fordi det var det forkerte valg, så er der altså ingen grund til at spilde penge på én længere. Så er det 10 uger på skolebænken og i lære på en arbejdsplads. Hvis der altså er nogen, der gider at have én. Det er svært at se, hvordan det skulle gøre de 108 uddannelser mere attraktive for den gruppe af unge, som der i dag er langt flest af på skolerne.

Uddannelserne til sekretær, ekspedient, bankmand m.m. på handelsskolerne vil blive ramt hårdere. I dag har eleverne et toårigt grundforløb, inden de skal i lære. Fremover vil nogle af de mest populære erhvervsuddannelser blive skåret ned til et år og endnu mindre for dem, der ikke kommer direkte fra folkeskolen. Behændigt nok sprøjtede Undervisningsministeriet ’nye’ tal ud i medierne lige før præsentationen af reformen. Her kunne man læse om det tårnhøje frafald på handelsuddannelserne, hvor man undlod at nævne, at 89 pct. af de frafaldne finder arbejde eller påbegynder anden uddannelse. Hvorvidt mindre undervisning fører til mindre frafald er så endnu et spændende eksperiment fra ministeriets side. At reformen vil sikre flere timers undervisning til eleverne, virker en anelse hult, når man med den anden hånd skærer ned på flertallet af elevernes introforløb, som erhvervsskolerne i årevis har ment var for korte.

Regeringens intention er at gøre erhvervsuddannelserne til ’rigtige’ ungdomsuddannelser ligesom gymnasiet, som man vælger lige efter folkeskolen. Derfor bliver alle penge og kræfter sat ind her. De nye adgangskrav til erhvervsskolerne, hvor man skal have bestået dansk og matematik, vil betyde, at rigtig mange af de nuværende elever på skolerne ikke kan komme ind, med mindre de har en læreplads eller bliver optaget via en samtale. Og det vil formentlig i en håndevending mindske erhvervsskolernes frafald. Problemet er bare, at de unges valg af ungdomsuddannelse ikke bliver vendt på et år eller to, derfor risikerer reformen reelt at skubbe det store flertal af skolernes elever ud i endnu mere frafald.

Erhvervsskolernes hovedproblem ligger imidlertid et helt andet sted. For mangel på praktikpladser eller intetsigende skolepraktik er en af de vigtigste årsager til, at eleverne springer fra eller vælger gymnasiet i stedet. Sidste års praktikpladspakke vil formentlig føre til flere sammensatte praktikforløb med kortere virksomhedsophold. Det er dog tvivlsomt, om skolerne kan sammenstykke gode lærepladser til de 10.-12.000 unge, der i de seneste fem år har manglet praktikpladser.

Det er temmelig letkøbt, at DA og LO side om side med undervisningsministeren taler varmt for erhvervsskolereformen, da den ikke rører et komma ved de to tredjedele af de faglige uddannelser, som arbejdsmarkedets parter har ansvar for, nemlig praktikken.

Hvis regeringen virkelig vil have flere dygtige faglærte, må der skæres i arbejdsmarkedets hellige køer. Om det så er at sænke lønnen til lærlinge, så flere virksomheder får råd, eller gøre det muligt for det kraftigt stigende antal elever i skolepraktik at udføre et meningsfuldt stykke arbejde, selv om det konkurrerer med de lokale virksomheder, så er det på tide, at både arbejdsmarkedets parter og politikerne tænker bare lidt nyt. Ellers ender den ’ambitiøse’ reform af erhvervsuddannelserne som dens mange forgængere med at være nok en gang resultatløs politisk pendulsvingning. lila

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Flot leder
Lise Richter har fat i dybden af problemstillingerne.
Reformen er et markant tilbageskridt for de merkantile erhvervsskoler.

Hvis man i øvrigt vover at sammenligne f.ex. HHX med det almene gymnasium, så vil man se, at de 2 skoleformer f. ex. udveksler censorer i de relevante fag på samme niveau. Og alligevel er taxametret højere for det almene gymnasium. Man kan opliste en lang række urimeligheder; det er under alle omstændigheder omsont.
Alle urimelighederne er kendte for alle beslutningstagere i ministerierne.
Og alligevel fortsætter det.
Det er bl.a. derfor studievejlederne i folkeskolen ikke kan anbefale eleverne at gå på handelsskole. Det almene gymnasium er bedre finansieret.

Al den politikersnak om at fremme erhvervsuddannelserne har hidtil kun været mundsvejr.

randi christiansen

Tænk hvad de politikertyper i al deres konfliktsky fastlåsthed får produceret af makværk - noget skal gøres men ikke det, som er nødvendigt - og derfor må vi nøjes med halvgjort fusk og dårligere faglærte.

randi christiansen

Der er 100 mio til L.L.'s plattenslagerbæredygtighed, men ikke penge til ordentlige ungdomsuddannelser - holder sålerne vand, lille Lars?