Leder

Et godt argument

16. oktober 2013

I al palaveren om Venstres formand, Lars Løkke Rasmussens, dyre rejsevaner, er det blevet urimeligt overset, at Løkke har leveret det bedste, en spareplan kan få: et argument for, at den er nødvendig.

Nogle vil måske mene, at det var lidt synd, at de danske udviklingsorganisationer måtte holde for, da kritikken af Løkkes rejser som formand for klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI) mandag nåede nye højder. Ifølge professor ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov pegede de dyre vaner nemlig på »et klassisk problem i ngo-verdenen, der svømmer i penge«.

Nu viste det sig bare, at dyre rejsevaner som Lars Løkke Rasmussens ikke er kutyme blandt danske ngo’er. De er nemlig underlagt Udenrigsministeriets rejseregler, som slår fast, at flyrejser »foregår på økonomiklasse og på billigste rute«.

Det viste sig også, at den Løkke-ledede organisation, GGGI, ikke er sammenlignelig med en typisk dansk ngo. GGGI blev stiftet i 2010 af Sydkoreas daværende præsident Lee Myung-bak med det formål at udbrede landets erfaringer med grøn vækst til udviklingslandene. Men organisationen er i dag primært en snakkeklub for vækstlande som Brasilien, Kina og Indonesien, og anklager om nepotisme, korruption og miljøødelæggelser klæber til Lee Myung-baks eftermæle.

Ikke desto mindre svækker sagen om Lars Løkkes Rasmussens luksusrejser tilliden til, at udviklingsbistanden bliver brugt efter hensigten: at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene.

Men så er det da godt, at partiet Venstre i sit finanslovsforslag for 2014 lægger op til at spare 2,5 milliarder kroner på udviklingsbistanden for at finansiere skattelettelser. Skulle partiet mangle argumenter for det, der ellers kunne ligne en såkaldt ’omvendt Robin Hood’, kan det fremover altid bare pege på formanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ole eising
ole eising anbefalede denne artikel

Kommentarer

At Tænke Sig, der som dagligt tillæg udgiver dagbladet Politiken, kan oplyse følgende fra Lars Løkkes seneste erklæring:

For fuldstændighedens skyld kan jeg oplyse, at jeg heller ikke længere lader mig transportere i overdækket bærestol igennem udenlandske hovedstæder, efter at jeg er blevet gjort opmærksom på, hvor farlige tunge løft kan være for de indfødte bæreres helbred.

Jeg synes det kan siges mere enkelt.

- Dansk ulandsbistand efter Løkke-metoden, skal nedprioriteres.!
"I øvrigt mener jeg at Lars Løkke bør fyres."

Niels-Holger Nielsen

Brød og skuespil

Jeg er tilbøjelig til at tro, at det er en pligt for ægte folkevalgte at være en smule flossede i kanterne, så der altid er underholdning og afledning for hånden i de perioder, hvor propagandakanonerne tøver en kende for ikke at virke alt for overdrevet vedholdende. Den snigende gift er som bekendt den farligste. Således får heller ingen den tilstrækkelige autoritet til at masserne forventer sig andet end underholdning. Modus vivendi.

I Romerriget, på Colosseum og i gaderne, var det De Blå mod De Grønne.