Leder

Heteronormer er alles hovedpine

9. oktober 2013

Små børn er ’underlige’ mennesker, fordi de er seksuelle væsner og snarere end at have en seksuel orientering har seksuel nysgerrighed. Den er rettet mod egen og andre børns krop, og der bliver sjældent skelnet mellem, hvem der er drengen, og hvem der er pigen i børnehavens halvlumre kuglerum. Det skræmmer vist ikke engang de mest homoforskrækkede. I barndommens mørke er alle kugler brune.

Men samtidigt opdrages børn heteroseksuelt, selv før de bliver heteroseksuelle.

»Heteromærket er standardindstillingen,« sagde teoretikeren Kathryn Bond Stockton i torsdagens avis. Og den standardindstilling har afgørende betydning for, hvordan forskellen mellem de to biologiske køn opstilles; fra den seksualiserende kønsopdeling af badetøj og omklædningsrum til vores opmuntrende forventning til de smås kønsadfærd.

Størstedelen kommer statistisk set til at slingre ad livets brede heteroseksuelle motorvej. Men det betyder ikke, at heteronormer ikke er alles hovedpine. De faste krav er måske i virkeligheden mere forvirrende og forstyrrende for os alle, end opblødningen af dem ville være.

Kritikken af ’heteronormer’ bliver ofte betragtet som en sag for den minoritet, der betegner sig ’homoseksuel’ eller ’biseksuel’ eller ’trans’ eller samlet: ’LGBT’. Når organisationer og foreninger arbejder for at skabe et mere mangfoldigt billede af kønsadfærd og seksualitet i børnefilm og -fjernsyn og i skolens undervisning, så er det i ønsket om at forhindre diskrimination og hadforbrydelser mod LGBT-personer og give dem plads til at være sig selv.

Og det er fuldstændigt beviseligt nødvendigt. Biseksuelle, lesbiske, bøsser og transpersoner har, som det i fredags blev beskrevet i den store danske levevilkårsundersøgelse for LGBT-personer, forsøgt selvmord på et eller andet tidspunkt i deres liv i fire gange så mange tilfælde som erklæret heteroseksuelle. 6-9 procent af denne gruppe har forsøgt at tage deres eget liv første gang, da de var mellem 4 og 12 år. Ingen heteroseksuelle i undersøgelsen havde forsøgt selvmord, da de var så unge.

De tal peger på, at selv den præpubertære barndom kan være så aggressivt styret af faste forventninger til, hvordan man opfører sig som dreng eller pige, at det kan være psykisk skadeligt for dem, der gør det lidt anderledes.

Kønskritikere påpeger desuden gerne, at heteronormativitet ikke kun belaster LGBT-personer, men alle, der ikke er hvide heteroseksuelle, ikketranskønnede mænd. Den feminine kvinde oplever sexisme, den mandhaftige kvinde nedvurderes, den dreng, der bevæger sig med et særligt vug i hoften, bliver afrettet af omgivelserne osv. Men den hvide heteroseksuelle, ikketranskønnede mand ligger også under for de krav. Er man ham, skal man distancere sig fra de andre grupper og markere sit herredømme i snævreste forstand.

Som beskrevet i Anders Haahr Rasmussens anmeldelse i lørdagsudgaven af Information af to scorebøger for mænd, så er der i bøgernes (genkendelige) beskrivelse af damejagt påfaldende lidt snak om faktisk begær. Derimod er fokus rettet mod mændenes ikkehomoseksuelle fællesskab og mod den kønsforskel, der blev introduceret, før seksualiteten eksisterede: »Tag godt fat om hende, klem hende ind til dig og vis eventuelt, at du er stærkere end hende ved at flytte hende rundt,« anbefales det et sted. Her bliver selv den inderlige gestus, krammet, et kneb, hvormed man atter en gang kan markere kønsforskelle. Det er et melankolsk billede på en krampagtig distance til eget begær og til hinanden. Afvigelserne fra disse faste forskelsforestillinger virker derimod påfaldende besværlige.

Så det kan ikke kun være LGBT-reservatets ærinde at undersøge og kritisere, hvordan og hvor snævert kønnet er konstrueret socialt.

Betegnelsen ’LGBT’ er ifølge Kathryn Bond Stockton langsomt ved at blive overtaget af den mindre stigmatiserende fællesbetegnelse ’queer.’ Men ’queer’ beskriver også en fælles, om end mangeartet, erfaring af at være i konflikt med den udbredte forestilling om kønsadfærd. Kritikken skal længere ud end LGBT-reservatet. Et langt bredere, mere queer, mere åbent, forskelligartet og ’underligt’ billede af køn og seksualitet ville være frisættende for alle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Kunne man ikke bare være sig selv.
Og, undskyld, men lad dog børnene være i fred. Med deres indledende undersøgelser.
Jeg bryder mig ikke om sætninger i artiklen som: " Men samtidigt opdrages børn heteroseksuelt, selv før de bliver heteroseksuelle." Eller: " ...at selv den præpubertære barndom kan være så aggressivt styret af faste forventninger til, hvordan man opfører sig som dreng eller pige..."
Slap dog af.

John Mortensen

"teoretikeren Kathryn Bond Stockton"

Du mener vel Queer-teoretikeren ?
Eller er det mere PC at sige LGBT-teoretikeren ??

Jeg kan forstå at homo'erne er trætte af 'heteronormativitet' ?
Jeg er træt af den homonormativitet der forsøges presset ned over os ulækre heteroer.

Når børn overvejende opdrages 'heteronormativt' er det fordi langt de fleste ER hetero-sexuelle . Når der sjældent skelnes mellem hvem *der er drengen, og hvem der er pigen i børnehavens halvlumre kuglerum* er det fordi børnene ikke helt forstår det endnu, det er faktisk det der er hoved-formålet med den leg !

Hermed nedlægges der forbud mod at læse alt dette junk 'from ower there' – der må oprettes et index over den uvidenskabelige og suspekte litteratur, som ukritisk hentes her til landet af folk, der åbenbart er mistænkeligt fixseret og lever af at skrive om det - Katrine Hornstrup Yde – konen Kathryn Bond Stockton ser ud til at have knald i låget – en potentiel pædofil …

http://www.dukeupress.edu/Catalog/ViewProduct.php?productid=17636

Børnemishandling - også mentalt - er vistnok stadig strafbart ...

PS: Det er i øvrigt påfaldende, at denne slags sex-fixerede litteratur kommer ud af den kønsforskrækkede og intellektuelt infantile anglo-amerikanske kulturkreds - fra den tyske kulturkreds vil man ikke kunne opleve noget tilsvarende i den retning - derovre, hvor misbrug og misfortolkning af europæisk filosofi, psykologi, sociologi og andre akademiske discipliner er en indbygget systemfejl - emigrantbørnene vil gerne tale med, og det bliver også derefter - her i det tysksprogede og frankofile Europa er man mere nøgterne og forfatterne ikke undelagt helt de samme kommercielle bindinger præstationskrav - som ovre i kapitalismens hjemland ...

Michael Kongstad Nielsen

Jan Weis, jeg fik lidt den samme tanke - overgreb mod børnene. Men pas på, vi bliver snart slettet af censuren.