Leder

Hvornår begynder USA's tredje vej?

Debat
17. oktober 2013

Der er tilsyneladende to mulige positioner, man kan indtage i debatten om den voksende amerikanske statsgæld.

Enten mener man, at den er et slags fiktivt problem, som kun tosser, statsfjendtlige aktivister og uuddannede husmødre kan rynke panden over. For USA er jo verdens valutareserve, offentlige budgetter fungerer ikke som husholdningskasser, renten er lav, og problemet bliver alligevel først reelt, når babyboomerne skal på pension.

Eller også mener man, at staten som sådan er et problem, at moderniteten i det hele taget var en fejltagelse, at USA’s regering skal oppebære udgifter til et forsvar og lidt handelsregulering og ellers intet andet, og at en beslutningsblokeret supermagt er en god supermagt.

Men kan det virkelig være rigtigt, at der ikke findes en tredje position? Som for eksempel påpeger, at en verdensøkonomi baseret på vækst ikke på sigt bare kan drives af en kæmpe økonomi baseret på gældsættelse? Og som anerkender den pointe, hvad enten den kommer fra Tea Party-aktivister eller andre, at man enten må have en ide om, hvad der skal finansiere en stat, eller også reducere den? Og derfra indleder arbejdet for det logiske næste skridt, som Jørgen Ørstrøm Møller påpeger i dagens avis: en nedskæring i det statslige udgiftsbudget kombineret med en stigning i skatterne?

Disse spørgsmål affejer de amerikanske mainstreamøkonomer og -politikere lige nu som for langsigtede, for på kort sigt skal det nok gå. Men også langsigtede ændringer kræver handlinger og holdningsændringer. Og sådan nogle er der lige nu meget få tegn på i USA’s politiske system.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her