Leder

Litteraturen på historiens scene

29. oktober 2013

Samfundskritikken lever i litteraturen. Det har vist sig som en mægtig tendens ved læsning af de nominerede bøger til årets Nordisk Råds Litteraturpris, der uddeles i morgen ved et stort prisshow i operaen i Oslo. For ikke mindre end ni af de 13 nominerede værker har med et kritisk sigte fokus på historien og samfundets udvikling. Litteraturen har stadig vældig godt fat i at undersøge, hvad det vil sige at være menneske, men den har især godt fat i, hvordan det enkelte menneskeliv udspiller sig i en større slægtssammenhæng og på en større historisk baggrund, og det ofte en politisk. Så meget, at mennesket i den nye nordiske litteratur i mindre grad ser dybt ind i sig selv og grubler over eksistensen, til fordel for at mennesket foldes ud i en større historisk sammenhæng.

Tendensen blev fremlagt i fredagens BØGER, hvor de 13 nominerede bøger blev læst i sammenhæng. Historien lever i den nye nordiske litteratur, men der er samtidig på ingen måde noget uniformt over tendensen, for historien bearbejdes på vidt forskellig måde i årets bøger. Ligesom det heller ikke i nordisk litteraturhistorie er nyt, at skønlitteraturen fungerer som en slags alternativ historieskrivning. Tænk på Thorkild Hansen, der i Norden var en foregangsmand inden for dokumentarromanen, og som i 1971 modtog prisen for sin store trilogi, der blev afsluttet med Slavernes øer, hvor han gennem den tragiske hovedperson Peter von Scholten satte fokus på den danske slavehandel og udbytning af de fattige lande. Eller tænk endnu længere tilbage på Henrik Pontoppidans Lykke-Per. Skønlitteraturen som kritisk historieskrivning har dybe rødder i den nordiske litteratur.

Den samme tendens ser man i disse år hos dokumentariske forfattere som Tom Buk-Swienty og Peter Øvig Knudsen. Modsat traditionel historiegengivelse, der blotlægger fakta og mere nøgterne begivenhedsforløb, så insisterer de på at kombinere den strenge, faktabaserede dokumentarisme med skønlitteraturens virkemidler for derigennem at skabe en slags litterær fortælling .

Men hvad er årsagen til dette fornyede behov for at genfortolke historien? Der kan være flere forklaringer, men der er ingen tvivl om, at der er tale om en slags generobring af historien fra litteraturens side i disse år. Historien ses ikke bare som en upersonlig kæde af begivenheder, men gøres i høj grad til del af menneskets historie. I fiktionen lever friheden, og her er det muligt at forene og bringe det sammen, som ellers ofte er adskilt eller fortaber sig i et mylder af detaljer; her er det muligt at afvige fra virkeligheden for at komme den nærmere. Nye årsagssammenhænge undersøges og ja, historien genskrives ved at mennesket bringes tilbage i centrum af begivenhedernes gang. Og på den baggrund kan der formuleres en bredere samfundskritik af de mere ubevidste ideologiske kræfter i et samfund, krige, civilisatorisk udvikling og totalitære styreformer, der oftest lettest kan udtrykkes gennem en personlig beretning.

Og i årets kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris får man belyst Danmarks problematiske fortid som kolonimagt som hos Kim Leine; får den måske stærkeste eksiltragedie i Norden med svenske Johannes Anyuru, hvor vores syn på hjemlandet ændres i mødet med mennesker, som har rødder helt andre steder og i andre erfaringer; får hos Hallgrìmur Helgason en rablende genfortolkning af nyere islandsk, dansk og europæisk historie i det 20. århundrede. Eller i en række af de øvrige bøger, som har et mellemværende med historien og en vilje til at ville finde andre sandheder. Og der er vitterligt tale om en generobring af historien med en kolossal fortælleglæde og en sprudlende energi. Grotesk og modsætningsfyldt ligesom vores nordiske identitet – og med klar samfundsmæssig brod.

Det betaler sig ofte at gå til litteraturen for at blive klogere på verden. Vi taler ofte om, hvad det nordiske er, hvad vores særlige nordiske identitet er. Det er ofte svært at svare på og er ofte nogle luftige og meget overordnede begreber i diverse skåltaler om et særligt sammenhold, nogle fællestræk, hvad angår vores demokratiske opbygning og folkelig inddragelse. Her i årets litteratur kommer der faktisk kød på historien og det nordiske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ole eising
ole eising anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu