Leder

Til minde om mindst 111 døde

Debat
5. oktober 2013

Spørgsmålet står tilbage: Hvor stor skal jeg bygge kirkegården på min ø?

- Giusi Nicolini, borgmester på Lampedusa, november 2012

Hvem bærer ansvaret for at have vendt blikket væk, når migranternes lig begynder at skylle op på Europas strande?

Tre fiskekuttere, fortalte den italienske ø Lampedusas borgmester, Giusi Nicolini, i går, sejlede væk fra stedet, da en afrikansk flygtningebåd tidligt torsdag morgen udviklede en brand en kilometer fra Lampedusas kyst. Da kystvagtens redningsbåde nåede frem, var 155 af de nødstedte nået i land, 111 skyllede op som lig, og op til 300 er fortsat savnet. Den 66 fod lange båd havde rummet op mod 500 migranter som oprindeligt var fra Afrikas Horn – Eritrea og Somalia.

Borgmesteren forklarede (mens hendes indenrigsminister afviste), at de italienske fiskere var sejlet væk fra den brændende båd, fordi Italien mange gange har retsforfulgt fiskere, der har reddet liv, for medvirken til illegal indvandring. Italiens udlændingelovgivning er nemlig baseret på ideen om, at ’illegale indvandrere’ slet ikke må komme ind på italiensk territorium. Enhver, der hjælper med husly, mad eller drikke, risikerer en sigtelse. Den er blevet kritiseret hårdt for sine forsøg på fysisk at sende migranterne ud af italiensk farvand, heriblandt tidligere gennem samarbejdsaftaler med blandt andet Libyens daværende diktator Muammar Gaddafi.

Ligesom Lampedusas fiskere har Italien imidlertid ikke behøvet se langt for at finde andre, der ønskede at slippe for ansvaret for de flygtninge, der søger mod Europas kyster. Ifølge EU’s regler er det op til det land, der først modtager en flygtning, at behandle asylansøgningen og huse ansøgeren imens. Ethvert tiltag til at fordele ansvaret ud på de 28 medlemslande blokeres systematisk af de lande, som ikke direkte mærker migrantpresset.

Cecilia Malmström, EU’s kommissær for indre anliggender, besøgte derimod samme Muammar Gaddafi i 2010 og skrev under på, at EU ville overføre 50 mio. euro (370 mio. kroner, red.) til det libyske diktatur over en treårig periode, mod at Gaddafi holdt de afrikanske flygtninge på libysk grund. Som bekendt forhindrede diktatorens blodige, EU- og NATO-støttede, død Cecilia Malmström i at skulle udbetale de lovede 50 mio. euro.

I går benyttede Malmström den tragiske anledning til at reklamere for EU’s nyeste grænseovervågningssystem, Eurosur, der er operationelt fra december. Akkurat som tidligere vil EU skærpe overvågningen af Unionens grænser, lukke så mange yderligere smuthuller, og presse indvandrerne tilbage ved at strafforfølge de skibskaptajner og menneskesmuglere, der står for transporten. Akkurat som ved lanceringen af EU-grænsesamarbejdet Frontex i 2006. Siden da er tusindvis af mennesker druknet i Middelhavet på vej mod Europa. Ingen holder nok øje med det til at have optalt et officielt tal.

Heller ikke EU behøver imidlertid se langt væk for at finde andre, der undgår at tage ansvar for de druknende flygtninge. I marts 2011 løb den medbragte satelittelefon tør for strøm i en gummibåd med 72 afrikanske migranter på vej mod Lampedusa, og passagererne mistede orienteringen. Da gummibåden drev op på Libyens kyst 15 dage senere, var ni af dem i live. Resten var døde af sult, tørst, hedeslag eller i havet – babyerne og kvinderne først, siden mændene. Ikke nogen exceptionel historie i det dødbringende farvand. Men mens lige disse migranter drev rundt på havet, var NATO tilfældigvis med solid deltagelse fra Europas militærmagter i færd med at invadere Libyen for at fjerne landets diktator Gaddafi, som var faldet i unåde et halvt år efter Cecilia Malmströms besøg med pengepungen.

De ni overlevende kunne derfor fortælle, at adskillige NATO-krigsskibe og militære helikoptere havde observeret dem til havs, og endda signaleret og kastet vand ned til dem, ligesom den italienske kystvagt havde modtaget svar fra NATO på SOS-meldingen om båden i havsnød.

Men selv NATO overlod migranterne til deres død. Og NATO, under generalsekretær Anders Fogh Rasmussens ledelse, ønsker den dag i dag ikke at oplyse, hvilke fartøjer eller hvem i organisationen, der besluttede at se den anden vej.

Ingen har tilsyneladende ansvaret. Og derfor må borgmester Guisi Nicolini fortsætte med at udbygge øens kirkegård.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Det er da godt, at vi danskere ikke er rodet ind i al det.
Vi har heldigvis vores gode forbehold overfor det retslige samarbejde.

Vi har ansvar, men løber fra det!
Åben en humanitær korridor og sørg for at folk der har behov for asyl kan få det!

@ Pia
Du har ret i at vi løber fra vores ansvar.

Carsten Mortensen

Se'fø'li' har vi ansvar.....vi har endda har så meget ansvar at vi også har penge til at fare rundt ud for Somalias kyster og fange pirater, -ja og bombe Gaddafi!
Vi er endda så ansvarlige at TV-aviserne for tiden svømmer helt hen i selv-benovelse over hvorledes vi, som folk, hjalp jøderne i '43.
I dag er vi så hjælpsomme at vi vender ryggen til i mens de drukner!
Værdier?.....bvadr.

Flemming Scheel Andersen

Vi bør først og fremmest sørge for, eller hjælpe med til at disse mennesker kan opnå en acceptabel tilværelse i deres eget land, så denne flugt efter lykken ikke er nødvendig.

Den norse sociolog og frosker i freds- og konfliktløsning, Johan Galtung, kalder dette for den "strukturelle vold" som en del af den Globale Apartheid, vi deltager i idag. Sydafrika er genopstået!

Man kunne vel ligefrem kalde det "strukturelt mord"?
Pænheden i omtalerne af disse modbydelige forhold der krænker alle menneskerettighederne giver mig kvalme!
Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp efterlyste handling for et par dage siden, - det var da fint nok, men ærligt talt, er der slet ikke nogle danskere der kan tale dunder længere?

Og gælder det indre anliggender, f.eks. tvangsudvisninger til Afghanistan, så er alle danske flygtningeorganisationer blevet udstyret med en mundkurv?

""De sydeuropæiske lande, der modtager mange flygtninge - især Italien og Grækenland - skal have hjælp, så de bliver interesserede i at give flygtningene en ordentlig procedure. Man kan godt forestille sig, at meget store mængder af flygtninge vil kunne påvirke landenes vægtning af, hvor mange der skal have lov at blive," siger Andreas Kamm. ":
http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE6057660/er-europas-gra...

Ja, selv Danmarks "mængder" af flygtninge er tilsyneladende vægtet politisk og ikke i forhold til den reelle situation for det enkelte individ!