Leder

Finans-fiksfakserier

14. november 2013

Der er et hul i de modeller, som Finansministeriet lægger til grund for Danmarks økonomiske politik. Mens modellerne medregner adfærdsændringer som følge af skattelettelser, tager de ikke højde for, at eksempelvis investeringer i børnepasning kan øge arbejdsudbuddet, og at kortere ventetider på landets hospitaler kan sende folk hurtigere tilbage i arbejde. Som økonomerne siger, er problemet således, at modellerne ikke inkluderer de afledte positive effekter, som offentlige investeringer kan have på økonomien. Dermed favoriseres skattelettelser til fordel for offentlige udgifter, når der skal træffes politiske beslutninger, og det synes særlig kritisk i en tid, hvor man diskuterer, om der skal skattelettelser eller øgede offentlige investeringer til for at genoprette de danske finanser.

Da regeringen tiltrådte, var den opmærksom på problemet. »Offentlige udgifter er også udgifter til infrastruktur, børnepasning, sundhedsvæsen og et fleksibelt arbejdsmarked, der påvirker folks muligheder og lyst til at arbejde. En lang række skattefinansierede offentlige udgifter bidrager således til at øge beskæftigelse og velstand,« skrev regeringen i sit regeringsgrundlag og fortsatte: »Regeringen vil nedsætte et udvalg under Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Skatteministeriet, som skal vurdere, hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt.«

Men som Information har afdækket, blev udvalget aldrig nedsat. Det var imidlertid ikke noget, Finansministeriet af egen drift oplyste hverken Folketinget eller offentligheden om. Tværtimod.

Da et medlem af Folketingets Finansudvalg i et folketingsspørgsmål for nylig spurgte finansminister Bjarne Corydon (S) direkte om status på udvalgets arbejde, undlod ministeren i sit svar at oplyse, at udvalget aldrig var blevet nedsat.

I stedet svarede han, at der »pågår« et »arbejde med at udvikle de metoder, der skal anvendes til at vurdere, hvordan offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt«. Corydon brugte altså samme formulering, som da udvalget blev bebudet i regeringsgrundlaget, og man måtte følgelig forstå ham sådan, at udvalget var godt i gang med sine undersøgelser.

Over for Information har finansministeren siden forklaret, at selv om udvalget ikke er blevet nedsat, så er ministeriet i forbindelse med regeringens nye vækstmålsætning i gang med et arbejde »hvor blandt andet væksteffekterne af offentligt forbrug og offentlige investeringer bliver analyseret og vurderet«. Det foregår ifølge ministeren »bare i et andet regi end et udvalg«.

At man således har valgt ikke at lade arbejdet foregå i et udvalg, der skal fokusere på lige præcis de dynamiske effekter af offentligt forbrug, men angiveligt i stedet lader det indgå som en del af en bredere undersøgelse, er imidlertid vanskeligt at forstå som andet end en nedprioritering i forhold til de oprindelige hensigtserklæringer.

Og Finansministeriets forsøg på at dække over regeringens løftebrud synes at understrege, at ministeriet ikke mener at have en god sag.

Siden regeringen i sit regeringsgrundlag skrev, at udgangspunktet for dens økonomiske politik er »VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«, er den fra flere sider blevet beskyldt for at føre en borgerlig finanspolitik i strid med partiernes egne løfter før valget. Sidste års skattereform, der blev vedtaget med stemmer fra Venstre og Konservative og bl.a. medførte en hævelse af topskattegrænsen, syntes at bekræfte tendensen. Regeringen forklarede sig med, at den i en krisetid førte den nødvendige politik.

Men når Finansministeriet nu har sløjfet et udvalg, der blot skulle afdække effekten af offentlige investeringer for at rette op på de økonomiske modellers slagside i retning af skattelettelser, er det svært at komme på en rimelig forklaring. Indtil nu er det i hvert fald ikke lykkedes for Bjarne Corydon. Mest af alt ser det ud som om, regeringen helst holder sig i uvidenhed om de nyttige effekter af offentlige udgifter. Måske fordi resultaterne af et sådan udvalgs arbejde kunne forsyne kritikerne af den førte økonomiske politik med nye argumenter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Regeringens løftebrud er såmænd ikke så voldtsomt slemme, som dens forsøg på manipulation og svindel med fakta for at opnå et skin af saglighed som baggrund for "den nødvendige politik"