Leder

Fløjene ind i kampen

Debat
21. november 2013

De har kritiseret, men de er aldrig selv blevet stillet til ansvar. De har stået på de politiske fløje – yderst til højre og yderst til venstre – og fortalt omverdenen, at de har de rigtige løsninger, hvis bare ikke magten var forkert fordelt.

Men nu er det slut. Fribilletten er inddraget. Nu fanger ordet. Med vælgernes glidning mod de politiske yderområder ved onsdagens kommunalvalg er Dansk Folkeparti og Enhedslisten gået fra et være meningspartier til at være magtpartier.

Begge partier har fået tunge borgmesterposter i store kommuner, og med de tunge poster følger også det tunge ansvar. Nu må de to partier tage magten på sig, mens vi andre kan drage dem til ansvar for deres handlinger og ikke alene holdninger.

Det er grundlæggende sundt for det lokale demokrati, at magten fordeles bredt og ikke koncentreres på skuldrene af nogle få personer og partier. Spørgsmålet er, hvor sundt det viser sig at være for Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Om yderfløjenes valgsejr vil føre til yderligheder i den førte politik, er der ikke meget, der tyder på. Særligt de borgerlige partier er flittige til at male skræmmebilleder af Enhedslistens mange nyvalgte kandidater, der skildres som en revolutionær garde forklædt som lokalpolitikere. Enkelte kandidater har tidligere betragtet civil ulydighed og egentlige lovovertrædelser som legitim politisk strategi. Om Enhedslistens lokalpolitikere er modne til at påtage sig ansvaret inden for de parlamentariske rammer, de tidligere har kæmpet imod, er den test, partiet nu står over for.

Den slags bekymring er der næppe nævneværdig grund til at nære over for Enhedslistens nu mest magtfulde kommunalpolitiker, den nye borgmester for teknik og miljø i Københavns Kommune, Morten Kabell. Hans første programerklæring handlede i går om, at han vil arbejde for flere og bredere cykelstier, og at han vil arbejde for en grøn og kollektiv trafik.

Revolutionen skal altså ikke ventes at komme fra den kant. Morten Kabell udtrykker velkendt partipolitik, hvor det nye er, at Enhedslisten nu selv har fået magtbeføjelser til at gøre noget ved hovedstadens trafikale problemer.

Noget mere uklart er det, hvordan Dansk Folkeparti vil agere som kommunalt magtparti. På Christiansborg er det lykkedes partiet at gøre sig til vagtværn for de svage og fattige i samfundet, alt imens partiet stemmer for forringelser af såvel kontanthjælp som dagpengeperioden. Partiets dobbeltstandarder på landsplan vil forhåbentlig blive afsløret, når partiet skal påtage sig et medansvar for ældre- og socialområdet i flere af landets kommuner.

Den kommunale virkelighed er nemlig, at der i de kommende fire år vil komme 93.000 flere ældre. Der kommer 27.000 færre unge, og derfor er der ingen vej uden om skolelukninger. Der vil blive født 9.000 færre børn, og sundhedsudgifterne i kommunerne vil stige med 5,3 mia. kroner. Det regnestykke skal de nyvalgte byråd have til at gå op i en valgperiode, hvor hævede kommuneskatter ikke er en mulighed.

Det er opgaven, Dansk Folkeparti nu ikke længere kan nøjes med at protestere imod. Nu må de gøre sig til en del af løsningen på det problem, de hidtil alene har påpeget.

Om Dansk Folkepartis lokalpolitikere er modne til at stå ved upopulære beslutninger, er den test, partiet nu står over for.

På forhånd var kommunalvalget udlagt som et maskeret landspolitisk midtvejsvalg. Men resultatet er jo, at Helle Thorning-Schmidt på valgaftenens påtog sig et større nederlag, end valgresultatet betinger. Socialdemokraterne er fortsat landets største kommunale parti, de beholdt borgmesterposterne i de største byer, og kunne Thorning-Schmidt med føje tro på et tilsvarende resultat ved et folketingsvalg, ville hun nok ikke tøve med at udskrive det. Venstres lokalpolitikere kom heller ikke til at betale prisen for den stadig mere medtagne Lars Løkke Rasmussen.

Til gengæld er det vanskeligt at forklare SF’s eksorbitante valgnederlag som andet end et opråb til partiledelsen. Men her er pointen jo netop, at Annette Vilhelmsen blev valgt som formand af det lokale bagland, hun lovede at lytte til og repræsentere. I går gav de lokale SF’ere partiledelsen et svar, der dårligt kan overhøres, men ellers forblev kommunalvalget heldigvis et kommunalt anliggende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her