Leder

Gættepolitik

14. december 2013

»Glad!« konkluderede regeringens twitterdronning – økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager – da hun torsdag tweetede, at »det går lidt bedre i Danmark«. I Vestagers tweet stod der tre årstal og tre præcise procentangivelser, nemlig

2013: +0,4 pct.

2014: +1,6 pct.

2015: +1,9 pct.

Procentangivelserne er regeringens bud på Danmarks vækst i de kommende år, og blev Vestagers twittervenner skuffede over, at væksten ligger betragteligt under de 1,7 procent, regeringen sidste år forudsagde for 2013, kunne de lune sig ved, at den jo vokser til 1,6 og 1,9 procent i 2014 og ‘15.

Bortset fra, at det aner regeringen ikke, om den gør. For de økonomiske prognoser rammer i snit så langt ved siden af, at regeringens tal stort set er meningsløse og i hvert fald så usikre, at de lige så godt kan varsle en krise som et opsving.

Informations gennemgang af prognoserne viser, at de reelt ikke kan fortælle Margrethe Vestager, om hun skal være glad.

Af reaktionen fra de økonomer og politikere, som vi har konfronteret med dette resultat i dagens avis, fremgår det, at der findes et problematisk hul mellem de to grupper.

På den ene side hævder økonomerne, at de altid understreger, at deres tal er behæftet med stor usikkerhed og ikke må styre politiske beslutninger. På den anden side har politikerne brug for tal til at give deres politiske beslutninger belæg. De bruger prognoserne, fordi de ikke har nogen bedre bud, og de bruger dem meget.

Så når økonomi- og indenrigsministeren finder det rimeligt at annoncere tre vækstprognoser i et format uden forbehold; når prognoserne ifølge de fleste deltagere sætter rammen for den politiske og økonomiske debat; og når Dansk Industri fortæller, at en prognose er en adgangsbillet til at blive hørt, så er det på tide at opfordre til lidt selvransagelse. Måske er usikkerheden ikke bare et forbehold, men et problem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Rehhoff
  • Søren Jessen
Søren Rehhoff og Søren Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu