Leder

Ja tak til flere kontrolmuligheder

2. december 2013

Et af den siddende regerings særlige kendetegn er som bekendt dens tilbøjelighed til at løbe fra de løfter, som regeringspartierne afgav, mens de stadig var i opposition. Et af de mindre omtalte løfter annoncerede S og SF i nærværende avis i sommeren 2011: Der skulle indføres parlamentariske høringer efter britisk forbillede, hvor udvalgte politikere i Folketinget skulle have mulighed for at udspørge ministre og embedsmænd om særligt problematiske sager under vidneansvar. Det skulle fungere som et mindre omfattende alternativ til de langsommelige og bekostelige undersøgelseskommissioner.

Men det gik med høringerne, som det gik med offentlighedsloven. Partierne var fortalere for åbenhed i forvaltningen og kontrol med magthaverne, da de sad i opposition, men da de selv kom i regering, kom de på andre tanker.

Måske fordi det nu engang er mest bekvemt ikke at blive kigget grundigt i kortene, når man endelig har nogen på hånden, og måske også fordi de nye ministre pludselig var overladt til et embedsværk, der helst arbejder uden for offentlighedens opmærksomhed.

Heldigvis har Folketingets Præsidium med Mogens Lykketoft i spidsen nu taget over, hvor regeringen har svigtet. Præsidiet har af egen drift lanceret ideen om parlamentariske høringer og indkaldt eksperter til at diskutere, hvordan en høringsinstans kan indrettes.

Det er anerkendelsesværdigt af flere årsager. Både fordi undersøgelseskommissioner typisk varer i årevis, hvad der indebærer en risiko for, at de først kommer med deres konklusioner, når de ikke længere er aktuelle – Farum-kommissionen, der færdiggjorde sin beretning ni år efter sin nedsættelse og mange år efter dommene mod Peter Brixtofte, er et oplagt eksempel. Men også fordi kommissionerne i mange tilfælde kan ende som syltekrukker i den forstand, at vigtige diskussioner bliver afmonteret, så snart en kommission bliver nedsat. Ministre afviser at svare på folketingsspørgsmål om emner, som kommissioner er ved at undersøge, med henvisning til, at de ikke vil blande sig i kommissionernes arbejde. Og offentlighedslovens almindelige bestemmelser om aktindsigt bliver sat ud af kraft, sådan at journalister ikke kan bore videre i de sager, som kommissionerne skal afdække.

Det står klart, at en række udfordringer må adresseres. Det skal eksempelvis overvejes, hvordan det undgås, at laverestående embedsmænd bliver sat i gabestok i offentligheden, hvis høringerne skal tv-transmitteres som i Storbritannien og USA. Og der skal findes en ordning, hvor man ikke giver køb på de retssikkerhedsmæssige garantier, som ved undersøgelseskommissioner i dag blandt andet bliver sikret ved, at de afhørte vidner har ret til bistand fra bisiddere.

Afgørende er det også, at etableringen af en parlamentarisk høringsinstitution ikke må rokke ved muligheden for at nedsætte undersøgelseskommissioner. Selv om Berlingske i sidste uge på sin forside proklamerede, at det ifølge præsidiet nu »skal være slut med årelange undersøgelseskommissioner«, er det da heldigvis også en journalistisk stramning, eftersom præsidiet ikke umiddelbart lægger op til at afskaffe undersøgelseskommissionerne, men snarere at udvide kontrolmulighederne ved også at indføre parlamentariske høringer.

Politikere, der udspørger politiske modstandere og embedsmænd, kan ikke erstatte de dommere og andre juridiske eksperter, som i undersøgelseskommissioner bruger flere år på at gennemgå tusinder af dokumenter og afhøre vidner for at afdække særligt vigtige sager. Og ser man på de mest omtalte af de verserende kommissionsundersøgelser, har de også allerede vist sig at bidrage med væsentlige oplysninger til samfundsdebatten, selv om kommissionerne endnu ikke har afgivet beretning. I både Statsløsekommissionen og Skattesagskommissionen har offentligheden indtil videre fået et unikt indblik i centraladministrationen. Et indblik, der har afsløret politikere og embedsmænd være involveret i så alvorlige brud på god regeringsførelse, at det burde kunne overbevise enhver om, at der er behov for så mange og effektive kontrolmuligheder som muligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jens Hvolbæk
Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek og Jens Hvolbæk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Lissner

Tak for en virkelig god analyse - specielt påpegningen af, at man lærer en masse af disse langtrukne undersøgelsesprocesser, mens de pågår - altså også inden den endelige rapport foreligger. Bravo også for at påpege Berlingskes misvisende fortolkning af Folketingspræsidiets initiativ.

Kun en enkelt sproglig bemærkning. Du skriver : 'det står klart, at en række udfordringer må adresseres'. Mon ikke det er en sproglig skruptudse, inspireret af engelsk (a number of challenges need to be addressed). På dansk kan man vist ikke 'adressere' udfordringer -- (det er noget man gør med konvolutter og postpakker). Udfordringer 'tages op' -- er det ikke det rigtige verbum?? Mvh Jørgen Lissner