Julen er tilsyneladende ankommet tidligt til Rusland i år, der ellers normalt først uddeler gaver nytårsaften og i de ortodokse juledage i starten af januar. Men landets præsident, Vladimir Putin, besluttede ikke desto mindre torsdag at agere julens glade giver ’Ded Moroz’ – Fader Frost – og underskrive en amnesti, der benåder flere end 20.000 fanger – heriblandt de 30 Greenpeace-aktivister, to Pussy Riot-aktivister og – som kaviaren på blinisen – den tidligere oligark Mikhail Khodorkovskij.
»Hans mor er syg,« lød Putins forklaring på benådningen af hans tidligere politiske modstander, der har siddet fængslet i 10 år – officielt for skatteunddragelse, hvidvaskning af penge og olietyveri; reelt – ifølge vestlige kritikere – fordi han blev en trussel mod Putin under valgkampen i 2003.
Så har manden med det sorte bælte – den tidligere KGB-spion som ynder at understrege sin maskulinitet ved at jagte tigere og bedøve isbjørne – alligevel en blød side?
Det kan ikke udelukkes – men det er næsten med sikkerhed ikke årsagen til, at han har besluttet sig for at sprede julestemning i flere end 20.000 hjem i år.
Årsagen kan beskrives med ét ord: Sotji.
Om halvanden måned skal det stolte Rusland byde verden velkommen til Vinter-OL i denne kaukasiske kurby. Men frem for at diskutere de olympiske mediestunts, der skulle kaste glans over landet – blandt andet opsendelsen af den olympiske fakkel til astronauterne i den Internationale Rumstation – er verdenspressen mere optaget af kritiske historier om landets overtrædelse af menneskerettigheder.
Dels vedtagelsen af den afskyelige lov, der gør promovering af homoseksuelle forhold kriminelt – en lov der som mange andre russiske love er så vag, at den kan bruges efter forgodtbefindende.
Dels de seneste eksempler på det, der i Vesten opfattes som landets politisk motiverede og selektive retspleje; nemlig fængslingen af medlemmerne af Pussy Riot-bandet, efter at de mimede til en Putin-kritisk sang i en ortodoks kirke. Og endelig sagen mod de 30 Greenpeace-aktivister, der stod til fængselsdomme på op til syv år, hvis de blev kendt skyldige i hooliganisme.
Landets image er heller ikke blevet styrket af de seneste måneders økonomiske chikane af Armenien og Ukraine, som har skræmt begge lande fra at underskrive associeringsaftaler med EU. Og selvsagt ser det ikke godt ud, at internationale ledere som USA’s præsident- og vicepræsidentpar, de tyske og franske præsidenter samt premierministrene fra Canada og Belgien alle har meldt afbud til vinterlegene.
Ved at fjerne nogle af de grimmeste pletter på Ruslands omdømme håber Putin at få medierne til at skifte fokus og desuden sætte en stopper for de pinlige afbud ved at gøre det lettere for globale ledere at deltage uden at blive udfordret af kritikere på hjemmefronten.
At frigivelsen af både Pussy Riot-kvinderne og Khodorkovskij kommer henholdsvis tre og ni måneder før de alligevel havde udtjent deres straf, er en detalje, Putin håber, at der ikke bliver dvælet for meget ved.
Om Putin vil få succes med sit PR-stunt er imidlertid yderst tvivlsomt. Den overraskende benådning af især Khodorkovskij synes nemlig lige så arbitrær som fængslingen af kritikeren og har blot demonstreret Putins position som enerådig zar, der med et knips med fingrene kan knuse folk såvel som skåne dem. Som Amnesty International skriver i en pressemeddelelse, er amnestien blot endnu et bevis på »politiseringen af retssystemet i Rusland«, snarere end et skridt hen imod et »effektivt, uafhængigt« system.
Det vil være naivt at tro, at Putin kan presses til at ændre på den sørgelige kendsgerning, men amnestien er ikke desto mindre et vidnesbyrd om, at han ikke er fuldstændig immun over for kritikken af hans politikker op til prestigeprojektet ’Sotji 2014’.
Derfor bør omverdenen ikke stille sig tilfreds med præsidentens utidige julegave og bilde sig ind, at han pludselig er blevet forvandlet til en hyggelig ’Ded Moroz’. Hele affæren har bevist, at Putin inderst inde stadig er en beregnende hård nød. Men skallen har slået revner, og derfor bør presset udefra fortsætte, indtil landet omstøder den diskriminerende lov mod homoseksuelle.
Efter ’Sotji 2014’ rager omverdenens fine fornemmelser Putin en skid.
Nu er det klart for enhver, at Putin styrer parlament og domstole med sin lillefinger.