Leder

Rigtige og forkerte børn

20. december 2013

Engang fik man dem bare.«

Sådan sagde en moden kollega på gårsdagens redaktionsmøde. Han henviste til børn. For de har været der i alle versioner i debatten i året, der gik. Dem, vi har. Dem, vi venter. Dem, vi drømmer om. Dem, vi ikke selv kan producere. Dem, der kommer for sent. Dem, der bliver valgt fra. Dem, der kommer ud af et snit i maven. Dem, der kommer fra andres skød. Fra andre lande.

Børn, børn, børn. 2013 har stået i reproduktionens tegn.

Først skulle vi en tur igennem debatten om de gamle mødre. I juli viste stor undersøgelse, at graviditetsraten er næsten lige så høj blandt de 35-40-årige, som blandt de 20-24-årige. Men når det kommer til vores reproduktion, er videnskab politisk. Undersøgelsen blev derfor i mange medier udlagt under overskrifter som »Fertiliteten falder, før end vi troede«. Dem under 24 var jo stadig mesterføderne. Og forfaldsfortællingen om ’den gamle mor’ forblev bredt uanfægtet. Det kan være et problem at lave et sent valg.

Så kom abortdebatten som en tussegammel tyv om natten. 16.000 trækors og en reklame ’for livet’ skabte en stemning af, at en af kvindernes hårdest tilkæmpede rettigheder var under angreb. Og affødte i Information en opfordring til, at tilhængerne tør slippe forestillingen om, at ’det’ kun er ’en samling celler’.

Det kan være et problem at træffe det endelige valg.

Så satte Information fokus på de kvinder, der ønsker kejsersnit, og påviste, at hospitalernes oplysningsmateriale underlægges idealer om den vaginale fødsel som den sande fødsel. Andre indvendte, at den overordnede bevægelse på de danske barselgange er i en retning bort fra den naturlige fødsel. Der viste sig hurtigt at ligge en heftig værdikamp gemt i de 10 centimeter mellem maveskindet og skeden.

Det kan være et problem at træffe det medicinske valg.

I november fik adoptionsdebatten så en tur mere. Rod i adoptionsbureauerne lagde til historier om korruption og tvivlsomme tilsagn fra de biologiske forældre og åbnet op for den underlæggende debat: Er det altid i børnenes tarv at flyve dem langt væk fra deres fødelande. En adoptivmor røg til tasterne og skrev om sin datter:

»Nej, jeg har ikke købt hende. Hun har det skidegodt for det meste. Hun er et helt almindeligt adopteret barn, der elsker sin børnehave!«

Det kan være et problem at lave et fjernvalg.

I denne uge åbnede Etisk Råd så for at lempe reglerne for ’altruistisk’ rugemoderskab – altså det, uden penge mellem parterne – i Danmark. Argumentet var ikke, at kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop, men at færre par så vil søge til udlandet. Vi kunne fortælle om en dansk mor, der ikke kunne få forældreretten over sin datter født af en rugemor. Etisk råd vil hjælpe hende og beskytte de indiske kvinders maver.

Det kan være et problem at lave et økonomisk funderet tilvalg.

I dagens avis anmeldes en ny svensk antologi om kvinder, der helt fraskriver sig moderskabet. De har hver deres særlige grunde, men er fælles om at opleve sig som en minoritet, med de udfordringer, som en sådan position afføder.

Det kan også være et problem at lave et oplyst fravalg.

Det er i sin natur – ja, natur – meningsløst at argumentere imod behovet for at få børn. Det er derimod værdifuldt at se på de strukturer, hvorigennem vores samfund indretter sig på, at alle får dem. Den måde vi tackler nye teknologiske muligheder. De økonomiske strukturer, der skaber grobund for en global industri for reproduktion. Men det er den slags debatter, der kræver en utrolig lige tunge i munden. Vi taler jo om kærligheden, det mest nære, skønneste i livet, der gennem økonomisk fremskridt, teknologisk innovation og global integration har bevæget sig ud i en offentlig debat, hvor følelser og fornuft, etik og pragmatisme, det private og det politiske strides i et uoverskueligt landskab.

Engang fik vi dem bare. Ser man på debatten i 2013 kunne man foranlediges til at konkludere, at den tid for altid er forbi. Evner vi ikke at lægge vores idealforestillinger om forældreskabets naturlighed til side, ender vi i en diskussion om de andres forkerte valg. Og i sidste ende om rigtige og forkerte børn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Timmermann
Lene Timmermann anbefalede denne artikel

Kommentarer