Leder

Efter Snowden

Debat
27. december 2013

Han er den person, der i 2013 mest grundlæggende har udfordret den vestlige verdens ledere. Fra sit midlertidige eksil i Hongkong ramte hans historie verden med et brag, og efterskælvene ruller fortsat over kontinenterne. Hans afsløringer angiver et år 0 for alt det, vi snakker om, når vi snakker om efterretningstjenesternes arbejdsmetoder og overvågning af borgerne.

Den amerikanske it-analytiker og afhopper fra efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) Edward Snowden har i år ene mand udfordret den vestlige verdens demokratiske ledere i deres eget centrum: Kan et åbent demokrati tillade efterretningstjenesters ukontrollerede overvågning af demokratiets deltagere? Eller har nogen ofret borgernes demokratiske frihed i kampen imod terrorisme og for demokrati?

Snowden har med sine foreløbige aftapninger af verdenshistoriens mest omfattende overvågningsprogram rejst spørgsmålene. De vestlige stats- og regeringsledere – Obama mest af alle – mangler fortsat at give deres svar.

Under Den Kolde Krig stod to verdener over for hinanden. De gode og de onde. Dem og os. I den vestlige verden var der demokratisk opbakning til, at efterretningstjenesterne spionerede i de andres hensigter, onde som vi regnede dem for at være. Efterretningstjenesten arbejdede for at beskytte os, individet, mod vores fjender, andre stater.

Det paradigme er definitivt skiftet i kampen mod en mere diffus terrorisme efter 11. september-angrebene, hvor den vestlige verden ikke alene fokuserer på de ydre fjender, men fjenden iblandt os, som vi blandt andet kender som såkaldte home-grown-terrorister. Det er i den jagt, vi har udvidet efterretningstjenesternes økonomiske og juridiske rammer uden i samme takt at stramme kontrollen.

Politisk har udviklingen været accepteret under to forudsætninger: At overvågningen retter sig mod de få, der mistænkes for at ville gøre ondt mod de mange. Og at der føres demokratisk kontrol med den personlige overvågning. Men de foreløbige NSA-afsløringer viser netop, at efterretningstjenester i flere lande har foretaget uindskrænket masseovervågning af borgernes mobilsamtaler, sms- beskeder og færden på internettet.

Vi har set, hvordan amerikanske borgere er blevet masseovervåget, og vi har set, hvordan europæiske efterretningstjenester intenst har samarbejdet med NSA. Vi har set, hvordan demokratiets institutioner i Bruxelles og FN i New York er blevet overvåget, og vi har set, hvordan stats- og regeringschefer, herunder tyske Angela Merkel, er blevet aflyttet. Vi har set, hvordan den britiske efterretningstjeneste mod betaling har leveret oplysninger om egne borgere til NSA.

Vi har med andre ord set, hvordan efterretningstjenesterne har vendt væsentlige retsprincipper på hovedet: Frem for at målrette en efterforskning har overvågningen sat alle under mistanke. Altså er vores basale demokratiske frihedsrettigheder sat under pres i en kamp, der paradoksalt nok kæmpes i demokratiets navn.

Barack Obamas kamp for at genvinde bare en rest af tillid til sig selv og sin efterretningstjeneste er først lige begyndt. Kort før jul modtog han 46 anbefalinger fra en ekspertgruppe, han selv har nedsat. Eksperterne peger netop på, at masseovervågning af borgere må indstilles. Indlysende rigtigt. Dernæst bør en demokratisk kontrol sikre, at efterretninger om borgere løbende slettes, medmindre konkret mistanke kan godtgøres. Indlysende rigtigt.

Foreløbig er det dog vanskeligt at nære alt for store forhåbninger om, at Barack Obama også vil vælge de rigtige løsninger. Bekymrende er det således, at den amerikanske præsident har meddelt Edward Snowden, at han skam kan vende tilbage til USA fra sit eksil i Moskva. Under én forudsætning: At han med hånden på loven lover ikke at udlevere flere oplysninger fra verdenshistoriens største efterretnings- og overvågningstjeneste.

At forsøge at købe Edward Snowdens tavshed er ikke måden at genoprette tilliden på. Det understreger tværtimod alt det, borgere i den vestlige verden må rejse sig i protest imod: At staten har sat sine interesser over individets.

Dermed efterlades vi med et samfund, der torpederer dets egne demokratiske idealer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det anbefales at læse Joe Laurias artikell "A History of False Fear" i denne sammenhæng.

- False fear is what the entire operation is built on. If the disturbing NSA programs are ultimately judged unjustified and unconstitutional and have to be shut down or curtailed, billions of dollars in contracts and careers would be at stake. And that’s why the government will continue to exaggerate the terrorism threat while pursuing Snowden.

http://consortiumnews.com/2013/12/23/a-history-of-false-fear/

Joe Lauria is a veteran foreign-affairs journalist based at the U.N. since 1990. He has written for the Boston Globe, the London Daily Telegraph, the Johannesburg Star, the Montreal Gazette, the Wall Street Journal and other newspapers.

Niels-Holger Nielsen

Efterretningstjenesternes registreringer bygger på den formodentlig rigtige tanke, at de største fjender af kapitalens hegemoni formentlig er interne, når alt kommer til alt.