Leder

’Et stærkt hold’

Debat
13. december 2013

Vi har fået nye ministre, men ikke en ny regering. Og heller ikke et fornyet politisk projekt.

Hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt med gårsdagens ministerrokade søger nye svar på regeringens gammelkendte udfordringer, er det umuligt at få øje på, hvorfra de skal komme.

Imponerende hurtigt har statsministeren og Annette Vilhelmsen fundet ret kapable afløsere for de seneste dages faldne S- og SF-ministre, men samlet set angiver det nye regeringshold ikke nogen ny politisk retning, der kan pege frem mod næste folketingsvalg.

Individuelt kan regeringen formentlig tilføres fornyet energi og dynamik med Dan Jørgensen (S) som fødevareminister og Jonas Dahl (SF) som skatteminister. Begge betegnes som talentfulde, kompetente og visionære politikere. De nye ministre kan sikkert gøre en forskel på deres ressortområder, men spørgsmålet er, om regeringen samlet set kan gøre den forskel, der overbeviser frafaldne kernevælgere om dens duelighed?

Med de nye ministre har regeringen mulighed for at træde ud af dens politiske sumpområde med ministre, der har stukket Folketing og offentlighed hele og halve løgne med hele og halve sanktioner til følge.

De standret-lignende samråd med først Morten Bødskov og siden Annette Vilhelmsen har ikke pyntet på folkestyret. Når den politiske dagsorden domineres af bedrag og bortforklaringer, forstærkes den demokratiske legitimitetskrise. I medierne er vi selvsagt ikke ansvarsfri med dagsordener, der borer nidkært i de politiske processer frem for at rejse politiske perspektiver, men det er altså også vores bestilling at påvise politiske svig og svigt.

Men imens politikere og journalister har stået med hovederne i ministrenes skidtspande, har den virkelige verdens reelle udfordringer og dilemmaer været fortrængt fra sendefladen.

Verden står eksempelvis lige nu foran en ny frihandelsaftale med enorme økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Ønsker regeringen for enhver pris en øget varestrøm over Atlanterhavet? Og hvad skal vi gøre ved den stedse større skævvridning af klodens samlede økonomiske ressourcer?

Frihandelsperspektiverne har denne avis de seneste uger skildret i en artikelrække, men vi savner fortsat, at politikerne tager en åben debat om en sag med så kolossale konsekvenser for måden, vi indretter vores samfund og i sidste ende lever vores liv på.

For tiden rejser økonomiminister Margrethe Vestager (R) jævnligt til Bruxelles for at forhandle etableringen af en europæisk bankunion, der afgørende kan ændre indretningen af såvel banksektor som kunders sikkerhed ved fremtidige bankkrak. Men heller ikke den debat føres med en styrke, der tilnærmelsesvist står mål med sagens vigtighed.

For de nye ministre er der altså nok at tage fat på. Holger K. Nielsen (SF) skal som udenrigsminister definere, hvad Villy Søvndal forsømte: Hvor er de nye positioner i dansk udenrigspolitik? Som vi beskriver i dagens avis, bør Holger K. Nielsen fokusere på det arktiske område, hvor Rigsfællesskabet ved udvinding af sjældne jord-arter med uran som biprodukt bliver centrum for en global sikkerheds- og miljøpolitisk dagsorden.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) bør tage fat, hvor hendes forgænger faldt. Som minister forsøgte Morten Bødskov at overbevise befolkningen om, at vi ikke skal være bekymrede over en ny offentlighedslov, der blokerer offentlighedens indsigt i blandt andre ministres arbejde med lovgivning.

Morten Bødskov kunne som bekendt ikke selv leve op til den tillid, han appellerede til. Regeringen bør derfor overveje, hvordan den genopretter tilliden til egen embedsførelse. En revision af offentlighedsloven er det mest oplagte sted at begynde.

Med regeringsrokaden har Helle Thorning-Schmidt sat det ministerhold, der skal møde vælgerne ved næste folketingsvalg. Det er »et stærkt hold«, bedyrer hun. Men det stærke hold har brug for en stærk leder, der fører an i denne sidste fase frem mod valget ved selv at tage ordet, løfte perspektivet og anvise visioner for en fremtid, vi sammen kan stræbe efter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

>>Men det stærke hold har brug for en stærk leder, der fører an i denne sidste fase frem mod valget ved selv at tage ordet, løfte perspektivet og anvise visioner for en fremtid, vi sammen kan stræbe efter.<<
Christian Jensen er i juleønskemode.
Stærke ledere fra Stalin til Fogh er vi lissom stoppe til af.
Nej Hellere nyt og grønt!

Lise Lotte Rahbek

En stærk leder?
Nej, det synes jeg ikke i særlig grad landet har brug for - heller ikke selvom jeg personligt får kuldegysninger af lederens ikke udprægede værdige opførsel på det seneste.

Hvad med at regeringen istedet viste vilje til at gøre landet bedre at leve i for ALLE borgere og ikke kun for dem, som har helbred, formue, arbejde og en selvforsørgende partner?
Det ville være rart.